I økolandsbyen Hallingelille mødes flygtninge og naturterapeuter om havearbejde, samtaler og madlavning over bål. Naturen skaber rum for ro og fordybelse i en stressfyldt tid og etablerer tillid til at sætte ord på traumer.

Bragt i magasinet Natur&Miljø, september 2016

Af Anne Anthon Andersen

Myntetheen damper fra kedlen over ilden i den overdækkede bålhytte. På en tavle er dagens program tegnet med kridt: En kop, en gryde, en sav og en kartoffelplante præsenter opgaver, der skal ramme dagen ind i ro for otte iranske flygtninge. I det midtsjællandske økosamfund Hallingelille, nær Ringsted, er de som et halvt hundrede flygtninge før dem i naturterapi.
”Vi vil hjælpe flygtninge til at skabe et bæredygtigt liv i Danmark både mentalt, sundhedsmæssigt, socialt og sprogligt. Det kan naturterapien være med til”, forklarer Lotta Wilson Bruun, naturterapeut, og bachelor i ernæring og sundhed, som sammen med sin bofælle, psykoterapeut Sasja Iza Christensen, står bag projekt Nye Rødder. read more

For Christina Dolleris har der aldrig været tvivl. Hun hører til under træernes kroner, med muld under fodsåler og bark mellem fingre. Om det er ventende i skovbrynet med geværet hvilende på armen eller på opgave for at tjekke træernes tilstand. Hendes mission er at give mennesker mere af den natur, hun selv er så afhængig af.

Natur&Miljø, juni 2016

Af Anne Anthon Andersen

Sengen er placeret under vinduet. Herfra ser man direkte op i trækroner og åben himmel. Det er træernes grene, der hver morgen møder Christina Dolleris som det første, når lyset og skovens knitrende kalden vækker hende. read more

Blogmarkedet er tætnet og konkurrencen om læserne massiv. Drop annoncer, tænk i produkter med afsæt i bloggen og start med at opbygge social kapital. En professionel blog kræver flid, tid og tålmodighed, lyder det fra ekspert i blogs og sociale medier Thomas Bigum. Kommunikationen.dk, april 2016

Af Anne Anthon Andersen

Nye bloggere begår ofte en grundlæggende fejl. Med målet om på sigt at kunne leve af deres blog, laver de som noget af det første aftaler med annoncører og plastrer deres blog til med sponsorerede indlæg. Men det er en farlig strategi, lyder advarslen fra Thomas Bigum, der med sin virksomhed Bigum&Co lever af at rådgive virksomheder i, hvordan de kan skabe opmærksomhed med blogs og sociale medier.

”Hvis det bliver for tydeligt, at du går efter penge, gider læserne dig ikke. Som blogger skal du bruge en masse social kapital. Og når den økonomiske kapital går op, går den sociale kapital ned. Derfor må motivationen ikke være penge. Så kommer du simpelthen til at vende magneterne forkert”, lyder rådet fra Thomas Bigum, som kalder ’shop før blog’ for en dødssynd i blogverdenen. For læserne vil have dig og din integritet – ikke fodres med annoncer og kommercielle budskaber. read more

Glem alt om annoncekroner. Husk respekt og ydmyghed over for læserne, lyder det fra blogger Christiane Vejlø. Med bloggen Elektronista har hun siden 2010 tiltrukket 40.000 unikke læsere om måneden. Sidste år modtog hun blogprisen for bloggen, som har placeret hende solidt i rollen som en af Danmarks førende eksperter inden for ny teknologi og digital livsstil. Det hele startede med grundigt analytisk feltarbejde.

Kommunikationen.dk, april 2016

Af Anne Anthon Andersen

Det var allerede, dengang hun arbejdede som innovationschef i telebranchen, at de første tanker om Elektronista tog form. Det havde længe frustreret hende, at kommunikation om teknologi, elektronik og bredbåndsforbindelser altid handlede om specifikationer formidlet ved hjælp af sådan noget som karikerede speedometernåle. Og at kampagner specifikt målrettet kvinder partout skulle iklædes et skrigende lyserødt univers. read more

Den syrlige smag af danske æbleklassikere er på retur. Danskernes smagsløg kalder på sødme, også når det gælder æbler. Det får æbleavlerne til at specialdesigne søde sorter og væbne sig med sukkermålere, før høsten sætter ind.

TÆNK, september 2015

Af Anne Anthon Andersen

Sommervejret sætter sig i æblernes kød og kinder. Og mens regn giver høsten syre, og sol giver sødme, bliver danske æbleavleres ønsker om solrige dage stadig større. For danskerne har som aldrig før fået smag for de søde æbler.
Hos både Dansk Supermarked og Coop Danmark indtager det søde populære udenlandske Pink Lady stærkt forfulgt af Royal Gala og Golden Delicious listerne over butikkernes æblesalg. Og en undersøgelse af danskernes æblepræferencer viser da også, at de sprøde, søde æbler tager en klar førsteplads på de danske forbrugeres ønsker til æblerne i indkøbskurven, forklarer forbrugerøkonom på Fødevarevidenskab, Københavns Universitet, Jørgen Dejgård Jensen, som har kortlagt danskernes æblepræferencer. read more

Det er 14 år siden, at de første lånehøns fandt ud til hønsenysgerrige borgere. Siden har ideen spredt sig til flere af landets kommuner, og høns er en bæredygtig måde at begrænse madspild på.

TÆNK, oktober 2015,

Af Anne Anthon Andersen

Høns er en bæredygtig måde at forvandle visse typer madaffald til æg – og høns kan holdes i de allerfleste haver uanset størrelse. Det er ikke alle, der har mod på at investere i høns, hønsegård og andet udstyr, og derfor er en ny måde at holde høns på dukket op. Lånehøns. read more

Nanna var bare halvandet år, da hun fik diabetes. Siden er stik og nåle blevet en del af familiens hverdag, hvor al maden skal måles og vejes. Men værst er den evige frygt for insulinchok.

Magasinet Vores Børn, september 2015
Af Anne Anthon Andersen

Familien Wibrand forlader aldrig lejligheden uden et større arsenal af udstyr. Heller ikke selv om de bare skal en tur på legepladsen i nærheden. Arsenalet består af myslibarer, druesukker, juice, vingummi, honning og en sprøjte med leverhormon. Hvis behovet for sukker er akut, er den hurtigste vej til blodbanerne at smøre honning direkte i mundhulen. Herfra sender slimhinderne sukkeret ind i kroppen. Leversprøjten er til sidste udkald, fordi den kan aktivere det lille depot af sukker, der sidder i leveren som backup. read more

De bliver bredt eksponeret. Journalisterne ringer ivrigt og lader dem udtale sig om stort set hvad som helst. Men hvad kræver det at blive en populær kilde i pressen – en såkaldt mediedarling? Det kræver hårdt arbejde, personlighed og held, vurderer forskere. Og er man ikke omhyggelig med rollen, ryger man hurtigt af medietoget igen, lyder det fra en mediedarling, en medieforsker og en redaktør på Politiken.

Kommunikationen.dk, august 2013
Af Anne Anthon Andersen

De tæller blandt andre navne som Joan Ørting, Steen Bocian og Arne Astrup. De er kendt for deres massive tilstedeværelse som kilder i medierne. Og mens professionelle kommunikationsfolk kører de helt store pressestrategier i stilling for at trænge igennem, tager de tilsyneladende bare telefonen, når den ringer. Men hvordan havner de såkaldte mediedarlings så solidt placeret i mediernes rampelys?
“Meget beror på tilfælde og en stor del netværk. Få af dem er kommet sovende til det. Dels kræver det en del minglen rundt til receptioner og snakke med de rigtige folk. Og så skal den sidde i skabet, når kameraet ruller. Man kan ikke sætte sig på sit kontor og planlægge, at nu vil jeg være mediedarling”, siger lektor ved institut for Journalistik på Syddansk Universitet Charlotte Wien, der har forsket i eksperter og andre kilders optræden i medierne.
Man kan ikke sætte sig på sit kontor og planlægge, at nu vil jeg være mediedarling
På den måde er det ikke kun båret af flid og dygtighed, men også en god portion held og et spørgsmål om, om man rammer ned i en trend, der er det optimale afsæt for, at journalisterne får øjnene op for en, lyder hendes vurdering. read more