Hun er både psykiatrisk patient og læge. Som 23-årig fik Marie Dam Heebøll diagnosen bipolar affektiv sindslidelse type 2. Først 15 år senere havde hun samlet mod til at ’springe ud’ offentligt. Siden hun smed masken, har hun følt sig fri til at være sig selv, og hun er kun blevet mødt af omsorg og forståelse. Som læge har hun arbejdet for at skabe gunstige arbejdsforhold for mennesker med psykiatriske diagnoser. Nøglen til at hjælpe psykisk syge er at tale åbent om diagnoser og skabe nuancer i forståelsen af psykisk sygdom.
Alle indlæg af Anne Anthon Andersen
”Jeg har lært at bruge mine diagnoser som en særlig superkraft”
Fodboldspiller Magnus Kaastrup har OCD, ADD og angst. Han har lært at bruge sin psykiske følsomhed som en styrke, og på fodboldbanen har diagnoserne bragt ham langt. Men kun fordi han er blevet set og anerkendt for den, han er. Psykisk sårbarhed rummer store potentialer, hvis vi som samfund sikrer de rette betingelser, mener han.
Socialt Indblik oktober 2022
Af Anne Anthon Andersen
Fodboldspiller Magnus Kaastrup gik i 4. klasse, da han fandt ud af, at det, der fik ham til at tænke og føle så intenst, kunne forklares med kemi i hjernen. Som 10-årig blev han diagnosticeret med den særlige variation af ADHD kaldet ADD (såkaldt stille ADD), OCD (trang til at udføre uønskede tvangshandlinger) og angst.
Kunsten at blive glemt
Det var mødet med et rådyr, der startede eventyret. Siden har fotografen Mads Hagen ligget i skjul i timevis for at komme helt tæt på dyrene. I bogen Mit Lolland Falster portrætterer han sin hjemstavns vilde natur.
Natur&Miljø marts 2023
Af Anne Anthon Andersen
Morgenrøde. Disen strækker sig i lange lette totter over Lolland Falsters rimfrosne englandskab. Mads Hagen venter foran leddet til den lave strandeng. Med camouflageudstyr og kamera. Klar til at lægge sig til rette i vandkanten, som så mange gange før, for at glide i et med tang og sand, lokke fuglene så tæt på, at han kan skyde portrættet, der foreviger den intense oplevelse af øjenkontakt mellem dyr og menneske.
Uopdaget ADHD: ”Jeg ville ønske, at der var nogen, der havde taget mig i hånden og sagt, at jeg var okay”
Som barn blev hun stemplet som uromager. Som teenager fulgte selvskade, selvmordsforsøg og selvmedicinering. Liv Louise Holm måtte helt ned på bunden af sig selv, før hun som voksen fik diagnosen ADHD. Hun har mistet tilliden til lægesystemet, og til de voksne der skulle passe på hende, men fundet sin egen vej til ro i nervesystemet. Igen og igen har skammen antændt angsten i brystet.
Socialt Indblik november 2022
Af Anne Anthon Andersen
Allerede i de tidlige skoleår var hun smerteligt bevidst om, at omgivelserne først og fremmest oplevede hende som et forstyrrende indslag. Hun var den eneste pige på den pæne privatskole, der blev sendt op til rektor. Og hun vidste præcis hvor mange knager der hang på gangen uden for klasselokalet.
Fossiljagt åbner havdybets forhistoriske eventyr
Dinosaurer, havøgler og drømme om at finde sjældent danefæ. Fossiljagt vækker skattejægerens urinstinkt i naturens rum for læring og tryllebindende eventyr.
Natur&Miljø november 2022
Af Anne Anthon Andersen
”Hvad hvis vi finder nogle? Må vi så tage dem med hjem?”, vil 10-årige Victor vide, da vi går mod stranden. Han, klassekammeraten August og 7-årige Morgan er på vej på fossiljagt ved Møns Klint.
”Man må tage, hvad man kan bære. Hvis det da ikke er sjældne skatte, man finder. Så skal de afleveres til et museum. Men så får man findeløn”, svarer Tina Noregren.
“Vi skal hjælpe hinanden til at turde se skammen i øjnene”
Vi må erkende vores indbyrdes afhængighed. Kun da kan vi gribe hinanden, når vi falder. Og det gør mange af os, lyder budskabet fra stressforsker Pernille Steen Pedersen, der selv er evigt angst for at blive afhængig af andres anerkendelse.
Børn&Unge, oktober 2021
Af Anne Anthon Andersen
Hun har det svært med det. At stille op til et interview, der ikke alene handler om hendes forskning – dele fortællingen om, hvorfor hun har dedikeret livet til at skabe viden og værktøjer, der kan forebygge stress.
Vi skal give børnene barndommen tilbage
Børn skal have frihed til at stikke af for at møde begejstringen og finde hjem i sig selv på egen hånd. Når vi kontrollerer børn, fratager vi dem eventyret, mødet med frygten og muligheden for at overvinde den.
Børn&Unge, juni 2022
Af Anne Anthon Andersen
Han kan stadig mærke vinden i ansigtet, asfaltens svien i hudafskrabningen på knæet. Han kan endnu høre gøgens kukken – lade sig bevæge af stemningen, som nattergalens sang lagde ind i ham som barn.
“Min barndom var sanseligt symbiotisk. Når det regnede udenfor, regnede det også inde i mig,” konstaterer han.
Knud Romer voksede op på 1960’ernes Falster i naturens vilde eventyr, fri fra de voksnes indblanding. Den frihed kunne noget, og det er fatalt, at børn ikke længere for alvor får lov til at opleve friheden på egen hånd, mener han.
Når månen hænger som en lampe
I gamle dage gav månelyset os flere timer i døgnet til at sikre vores overlevelse. I dag kan lyset fra stjerner og måne få os til at passe på naturen. Observatoriets nye stjernekiggershelters giver os direkte adgang til nattehimlen.
Natur&Miljø, marts 2022
Af Anne Anthon Andersen
Mørket har for længst lagt sig til rette i det bakkede landskab, og vi må tænde tågelygterne, da vi kører det sidste stykke op ad bakken, gennem skovstykket til parkeringspladsen ved Observatoriet nær Brorfelde – 12 kilometer syd for Holbæk.
Naturhåndværket er mit refugium
Lindy Wilhardt voksede op på en bund af uro i en barndom uegnet for børn. Når fortidens skygger har indhentet ham, har naturhåndværket givet ham en håndsrækning. Hændernes arbejde er blevet et anker i tilværelsen, et tilflugtssted hvor han finder ro.
Natur&Miljø, juni 2022
Af Anne Anthon Andersen
7-årige Lindy Wilhardt vidste aldrig, hvornår hans far ville være hjemme. Om han var på arbejde på lageret, på havnen, på stoffer eller i fængsel. Eller om han måske snart skulle besøge ham på det pensionat på Vesterbro, hvor han i en periode boede. Men når faderen var der, kunne han til gengæld være sikker på et utrygt hjem.
”Mine børn skal opleve det frie liv i naturen”
Aksel og Solvej på 8 og 10 stikker ofte på udflugt i skoven på egen hånd. Gevinsten ved at sætte dem fri er langt større end risikoen. Børnene skal hjælpes på vej, men uden formål og plan. Alt for ofte spoiler de voksne børnenes eventyr i naturen, mener deres mor Thilde Thode Jensen.
Natur&Miljø juni 2021,
Af Anne Anthon Andersen
Egentlig har hun slet ikke tænkt så meget over det, der kunne gå galt. Aksel og Solvej var ikke mere end 4 og 6 år, da deres mor Thilde Thode Jensen første gang pakkede en rygsæk med kiks og saftevand og lod dem løbe fra haven og ud i skoven eller ud på markerne, der omkranser hjemmet i Nationalpark Skjoldungernes land på Gevninge Overdrev nær Roskilde.
”Det er vigtigt for mig at give mine børn lov til at udforske naturen på egen hånd og forære dem det eventyr, der følger med. Det viser dem, at jeg har tillid til, at de kan tage ansvar og klare sig selv. Mine børn skal opleve det frie eventyr i naturen”, siger hun.