At tegne, strikke eller lave perleplader er meget mere end hygge. Det er livsvigtig træning i at kalibrere nervesystemet og modstå stress, argumenterer forsker i craft-psykologi Anne Kirketerp. Og det er en vigtig del af pædagogfaget, som risikerer at blive glemt.

Af Anne Anthon Andersen,
Bragt i fagbladet Børn&Unge 21. februar 2024
Foto: Hans Christian Jacobsen.

Hun kunne sidde sådan i timevis. Iagttage de rytmiske bevægelser, som moderens lyse hænder gled ind i, når hun strikkede. Således var hun lykkeligt vidne til den knaldrøde hættetrøje, der voksede frem mellem moderens hænder. 

”Det virkede så magisk dragende, at hun med sine hænder kunne skabe noget så smukt. Jeg var vel bare fire år, da min mor lærte mig at strikke. Siden da har jeg adskillige gange oplevet, hvordan håndarbejde kan genskabe meningen med livet. Jeg var simpelthen nødt til at finde ud af, hvorfor hændernes arbejde virker så stærkt på sindet,” forklarer Anne Kirketerp om, hvorfor hun begyndte at forske i håndværkets potentiale.  read more

Vi er nødt til radikalt at redigere måden, vi taler om omsorg på, hvis vi vil løse den udmatningskrise, vi ser på social- og sundhedsområdet og i psykiatrien, mener Emma Holten. Hun vil give fodfolket i omsorgssektoren mod, mandat og argumenter på hånden, så de kan sige fra, når ledelsen forsøger at servere endnu en spareøvelse indpakket i det, hun kalder ’new management bullshit’.

Af Anne Anthon Andersen,
bragt på Socialt Indblik.dk 22. august 2024. Foto: Claudia Vega.

”Tak for omsorgen. Vi er først lige begyndt!” skrev Emma Holten i forsommeren på Instagram med nyheden om, at hendes bog ”Underskud – Om værdien af omsorg” efter blot en måned på markedet var på vej i femte oplag på dansk og solgt til oversættelse i ni lande, blandt andet England, Tyskland, Frankrig, Spanien og flere skandinaviske lande.

”Nogen kan mærke det i deres kroppe,” som hun selv nøgternt registrerer modtagelsen af bogen. Den er ét langt argument for, at værdi ikke er så let at måle, som økonomiens sprog bilder os ind – slet ikke værdien af omsorg – hvorfor vi ikke må æde argumenter om, at der ikke er råd eller, at det ikke kan betale sig eller er dyrt og usikkert at investere i omsorg. read more

Det er absurd, at minkene aldrig blev beskrevet som dyr – kun som produkter og nogens ejendom. Minksagen bør lære os, at vi ikke kan eje naturen. Vi er nødt til at forstå, at naturen har det sidste ord.

Af Anne Anthon Andersen,
bragt i magasinet Natur&Miljø marts 2024
Foto: Lærke Posselt.

Researchen til det, jeg dengang ikke anede skulle blive en bog, startede den 4. november 2020, da statsministeren på et pressemøde annoncerede, at alle danske mink skulle slås ned. Vi så interviews med minkproducenter, der græd på tv. I baggrunden var kilometerlange strækninger af bure med mink, mobile gaskamre og stativer, de døde mink kunne opbevares i. Jeg troede, at vi skulle til at forstå, hvad det egentlig var, vi sad og så på, og hvordan vi var havnet i en situation, hvor vi var nødt til at slå så mange dyr ihjel. Men det kom det slet ikke til at handle om. read more

Hun er både psykiatrisk patient og læge. Som 23-årig fik Marie Dam Heebøll diagnosen bipolar affektiv sindslidelse type 2. Først 15 år senere havde hun samlet mod til at ’springe ud’ offentligt. Siden hun smed masken, har hun følt sig fri til at være sig selv, og hun er kun blevet mødt af omsorg og forståelse. Som læge har hun arbejdet for at skabe gunstige arbejdsforhold for mennesker med psykiatriske diagnoser. Nøglen til at hjælpe psykisk syge er at tale åbent om diagnoser og skabe nuancer i forståelsen af psykisk sygdom. read more

Fodboldspiller Magnus Kaastrup har OCD, ADD og angst. Han har lært at bruge sin psykiske følsomhed som en styrke, og på fodboldbanen har diagnoserne bragt ham langt. Men kun fordi han er blevet set og anerkendt for den, han er. Psykisk sårbarhed rummer store potentialer, hvis vi som samfund sikrer de rette betingelser, mener han.

Socialt Indblik oktober 2022
Af Anne Anthon Andersen

Fodboldspiller Magnus Kaastrup gik i 4. klasse, da han fandt ud af, at det, der fik ham til at tænke og føle så intenst, kunne forklares med kemi i hjernen. Som 10-årig blev han diagnosticeret med den særlige variation af ADHD kaldet ADD (såkaldt stille ADD), OCD (trang til at udføre uønskede tvangshandlinger) og angst. read more

Det var mødet med et rådyr, der startede eventyret. Siden har fotografen Mads Hagen ligget i skjul i timevis for at komme helt tæt på dyrene. I bogen Mit Lolland Falster portrætterer han sin hjemstavns vilde natur.

Natur&Miljø marts 2023
Af Anne Anthon Andersen

Morgenrøde. Disen strækker sig i lange lette totter over Lolland Falsters rimfrosne englandskab. Mads Hagen venter foran leddet til den lave strandeng. Med camouflageudstyr og kamera. Klar til at lægge sig til rette i vandkanten, som så mange gange før, for at glide i et med tang og sand, lokke fuglene så tæt på, at han kan skyde portrættet, der foreviger den intense oplevelse af øjenkontakt mellem dyr og menneske. read more

Som barn blev hun stemplet som uromager. Som teenager fulgte selvskade, selvmordsforsøg og selvmedicinering. Liv Louise Holm måtte helt ned på bunden af sig selv, før hun som voksen fik diagnosen ADHD. Hun har mistet tilliden til lægesystemet, og til de voksne der skulle passe på hende, men fundet sin egen vej til ro i nervesystemet. Igen og igen har skammen antændt angsten i brystet.

Socialt Indblik november 2022
Af Anne Anthon Andersen

Allerede i de tidlige skoleår var hun smerteligt bevidst om, at omgivelserne først og fremmest oplevede hende som et forstyrrende indslag. Hun var den eneste pige på den pæne privatskole, der blev sendt op til rektor. Og hun vidste præcis hvor mange knager der hang på gangen uden for klasselokalet. read more

Dinosaurer, havøgler og drømme om at finde sjældent danefæ. Fossiljagt vækker skattejægerens urinstinkt i naturens rum for læring og tryllebindende eventyr.

Natur&Miljø november 2022
Af Anne Anthon Andersen

”Hvad hvis vi finder nogle? Må vi så tage dem med hjem?”, vil 10-årige Victor vide, da vi går mod stranden. Han, klassekammeraten August og 7-årige Morgan er på vej på fossiljagt ved Møns Klint.

”Man må tage, hvad man kan bære. Hvis det da ikke er sjældne skatte, man finder. Så skal de afleveres til et museum. Men så får man findeløn”, svarer Tina Noregren. read more

Regeringens ’skræmmeannoncer’ i libanesiske aviser skulle tilgodese en indenrigspolitisk dagsorden. Men internationalt vender budskaberne tilbage som en boomerang af dårlig omtale og er en kæp i hjulet på mange års udenrigspolitisk kamp for Danmarks omdømme. Hvorfor? Den internationale offentlighed lytter med og læser den ind i fortællingen om det selvtilstrækkelige Danmark. Den fortælling kan imagekampagner ikke ændre, vurderer førende eksperter i nation branding.

 

Kommunikationen.dk, november 2015

Af Anne Anthon Andersen

Da regeringen med integrationsminister Inger Støjberg i front valgte at indrykke annoncer i libanesiske aviser, som skulle afskrække asylansøgere fra at søge mod Danmark, cementerede de samtidig budskabet om det lukkede Danmark på den internationale mediescene. Fra britiske BBC og The Independent til amerikanske Wall Street Journal og det arabiske Al-Jazeera blev de danske annoncer omtalt. Og Washington Post noterede i en overskrift, at ”Flygtninge i massevis flygter fra det skandinaviske eventyrland Danmark”. 

I danske Grundfos oplever kommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted, at han og hans kollegaer ustandseligt er nødt til at forsvare virksomhedens danske brand.
”Vores medarbejdere og vores kunder i så godt som alle verdensdele synes, at Danmark skiller sig ud som selvtilstrækkelige. De fleste synes, at det er fair at ville have en stram og kontant politik, men ligefrem at annoncere i aviser med det, virker for mange ejendommeligt og som politisk plat, der primært hører hjemme i den hjemlige debat”, siger han til Kommunikationen.dk.

Hele verden kigger med
Men kunne man ikke have forudset den reaktion? Og hvorfor vælger integrationsministeriet og Støjberg alligevel at køre ud med så aggressive budskaber?
Jo, lyder det fra lektor i nation branding Mads Mordhorst fra CBS. Men målet var at sende et indenrigspolitisk budskab til danske vælgere. Det kan man bare ikke gøre på en international arena. Slet ikke med den fortælling bag sig, som Danmark har skrevet sig ind i siden Muhammed-tegningerne i 2005, lyder det fra Mordhorst, der leder et forskningsprojekt om Danmarks omdømme efter Muhammedkrisen.

I dag kigger hele den internationale medieverden med. Annoncerne bliver en del af et mønster i fortællingen om Danmark som et lukket land, der ikke vil være med til at løse de udfordringer, som verden står overfor

”Hvis man kunne forestille sig, at Inger Støjberg havde ladet som om, at hun indrykkede annoncerne, havde hun sandsynligvis nået sit mål. Uden at få problemer. Men i dag kigger hele den internationale medieverden med. Annoncerne bliver en del af et mønster i fortællingen om Danmark som et lukket land, der ikke vil være med til at løse de udfordringer, som verden står overfor. Gentagelser som genoptryk af Muhammedtegninger, grænsebomme og nu Støjbergs annoncer cementerer den fortælling”, forklarer han.

Udfordrer årelangt kommunikationsarbejde
Samme analyse leverer britiske Simon Anholt, der er kendt som verdens førende ekspert i nation branding. 
”Hvis den samme attitude bliver gentaget over tid, vil det helt sikkert skade Danmarks image yderligere i nogle dele af verden. Men jeg antager, at det er præcis, hvad Inger Støjberg ønsker: ved at portrættere Danmark som et uvenligt og selvtilstrækkeligt land, håber hun at afskrække folk fra at vælge at søge mod Danmark”, siger Simon Anholt til Kommunikationen.dk.

Hvis den samme attitude bliver gentaget over tid, vil det helt sikkert skade Danmarks image yderligere i nogle dele af verden

Og heri består den kommunikative balanceakt, som kendetegner det ikke altid gnidningsfrie indenrigs- og udenrigspolitiske partnerskab i arbejdet med Danmarks omdømme.
Efter at vrede muslimer verden over havde brændt dannebrogsflag som reaktion på Muhammedtegningerne i vinteren 2006, skruede Udenrigsministeriet og Den Danske Repræsentation i Mellemøsten i 2006 op for omdømmeindsatsen gennem uformelle netværk. Public Diplomacy blev gjort til et højtprioritetsområde, fordi en analyse viste, at den offentlige opfattelse ville være afgørende i genoprettelsen af Danmarks omdømme ude i verden. I 2009 udgav Udenrigsministeriet en rapport om Danmarks public diplomacy arbejde inspireret af netop Simon Anholts teori om, hvordan et lands omdømme formes.
Indsatsen skabte succes i Mellemøsten, hvor Den Danske Repræsentation gennem relationer og netværk fik skabt forståelse og forsoning.

”Det var i høj grad takket være den indsats, at vi slet ikke så samme omfang af optøjer, da flere medier genoptrykte Muhammedtegningerne i 2008. Man var lykkedes med at styrke Danmarks omdømme gennem stærke netværk og personlige relationer med dialog og public diplomacy som værktøj”, lyder vurderingen fra Mads Mordhorst. Og det er det omdømme, annoncerne i de libanesiske aviser nu endnu engang udfordrer.

Fortællingen brænder sig fast
Når den internationale offentlighed ændrer opfattelse af et land er det udelukkende resultat af, hvordan landet handler og optræder – aldrig et spørgsmål om slogans, billeder, kampagner eller anden form for propaganda, argumenterer Simon Anholt. Det ved man i både Integrationsministeriet og Udenrigsministeriet. Men hvorfor er der så ikke nogen, der har advaret om annoncernes skade af Danmarks omdømme og forhindret dem?
Fordi de ikke var ment som en kampagne, men en indenrigspolitisk markering til danske vælgere om, at man ville overholde valgløfter om strammere asylpolitik, vurderer både Mordhorst og Anholt.

Når først sådanne fortællinger har brændt sig fast, skal der enormt meget til at ændre dem i den offentlige bevidsthed. Det tager meget længere tid at reparere et image end at ødelægge det

”Målet har været det danske indenrigspolitiske miljø. Man har ville vise handlekraft og demonstrere, at man gør noget for at håndtere flygtningestrømmen”, forklarer Mads Mordhorst.
Men i en national branding optik rammer annoncerne lige ind i det internationale mediebillede, som i årevis har fortalt historien om det lukkede Danmark.
”Det har sikkert været en offentlighed, som Inger Støjberg og regeringen gerne ville have været foruden. Men det kan ikke lade sig gøre i en global medievirkelighed, der virker bag om ryggen på os. Der er altid flere, der læser med. Og er der en ting, vi kunne have lært af Muhammenkrisen, var det netop det”, siger Mads Mordhorst.
Fortællingen om Danmark som det lille lukkede land mod nord er ikke bare sådan at overskrive med en modkampagne, lyder vurderingen fra Mordhorst:
”Skaden er sket. Når først sådanne fortællinger har brændt sig fast, skal der enormt meget til at ændre dem i den offentlige bevidsthed. Det tager meget længere tid at reparere et image end at ødelægge det”.

Handling og godhed er eneste vej
Simon Anholt har i mere end et årti argumenteret for, at det er umuligt at ændre et lands brand ved hjælp af PR-kampagner, logos, design eller reklamekampagner.

Derfor er budskaber som grænsebomme og annoncer, der få asylsøgere til at holde sig væk, dybt skadelige for Danmarks omdømme

”For der er ingen studier, der har vist, at det kan lade sig gøre for et land at ændre image gennem kommunikation”, siger han. Lande kan kun forbedre deres omdømme ved konstant at arbejde for at forbedre forholdene for menneskeheden og vores fælles jord, og ved netop ikke udelukkende at sætte landets egne mål højest. Derfor er budskaber som grænsebomme og annoncer, der få asylsøgere til at holde sig væk, dybt skadelige for Danmarks omdømme.
”I de muslimske lande, hvor Danmark allerede er bredt anderkendt som antiislamisk, er annoncerne benzin på et brændende bål. I resten af verden tegner de et billede af Danmark som stadigt mindre humant, samarbejdende og empatisk EU medlemsland stadigt længere fra de almindelig nordiske værdier; viden, medfølelse og international ansvarlighed”, siger Simon Anholt.

Vi er hele tiden nødt til at forklare, at danskerne ikke er selvtilstrækkelige eller lider af fremmedhad

Og det er lige præcis det møde med omverden, man hos Grundfos kæmper med, når virksomheden kommunikerer, at den er dansk og blandt andet derfor lægger stor vægt på kulturforståelse, socialt ansvar og bæredygtighed, forklarer Kim Nøhr Skibsted:
”Vi er hele tiden nødt til at forklare, at danskerne ikke er selvtilstrækkelige eller lider af fremmedhad. Til tider er det en svær øvelse. Vi har en tendens til at tro, at den måde vi debatterer i Danmark ikke noteres i udlandet, men det gør det. Og jo skarpere retorik, der bruges, jo større er forundringen og antipatien mod Danmark”.

 

 

Kristian Jensen: “Ærlig kommunikation er med til at forstærke Danmarks image”

Danske og internationale eksperter mener, at Danmarks omdømme tager skade af regeringens beslutning om at indrykke ”skræmmeannoncer” i Mellemøsten. Men hvad mener udenrigsminister Kristian Jensen, der er øverste chef for de ambassadørerne og den danske public diplomacy-indsats.

Kommunikationen.dk, november 2015

Af Anne Anthon Andersen

 

Hvornår fik du kendskab til, at man ville indrykke annoncerne i libanesiske aviser? 


Beslutningen om at gennemføre en informationsindsats med henblik på at orientere om ændringer af regler for ophold i Danmark var en regeringsbeslutning. Initiativet blev taget af Udlændinge-, Integrations- og Boligminister, Inger Støjberg, og besluttet i regeringen.

 

Hvilke overvejelser om annoncernes potentielle konsekvenser for Danmarks omdømme gjorde du dig, da du hørte om dem?


Forud for beslutningen havde vi i regeringen en drøftelse af de forskellige aspekter af informationsindsatsen. De nærmere detaljer i interne regeringsdrøftelser kommenterer jeg af princip ikke på.

 

Hvad var din og Udenrigsministeriets holdning til indrykningen af dem?
 read more