Journalistik

Lånehøns giver familier mod på hønsehold

Det er 14 år siden, at de første lånehøns fandt ud til hønsenysgerrige borgere. Siden har ideen spredt sig til flere af landets kommuner, og høns er en bæredygtig måde at begrænse madspild på.

 

TÆNK, oktober 2015,

Af Anne Anthon Andersen

Høns er en bæredygtig måde at forvandle visse typer madaffald til æg – og høns kan holdes i de allerfleste haver uanset størrelse. Det er ikke alle, der har mod på at investere i høns, hønsegård og andet udstyr, og derfor er en ny måde at holde høns på dukket op. Lånehøns.

“Høns er til stor gavn for miljøet. De spiser affald og skaller og leverer god gødning til haverne uden at kræve så meget arbejde. Som miljøforening ønsker vi at motivere folk til at agere mere økologisk og bæredygtigt. Og det mente vi, at ordningen ville bidrage til,” forklarer Jens Juhl, ankermand for projekt lånehøns i Gladsaxe Kommune og forfatter til bogen ‘Økohøns’.

Siden ordningen startede, har interessen været så stor, at ventelisten har været konstant. I øjeblikket må interesserede lånere vente i cirka to år, og ni ud af ti lånere vælger at holde høns, når lånetiden udløber. Således har cirka hundrede husstande i kommunen i ordningens levetid fået høns efter at have været lånere. Og ideen spreder sig til flere og flere af landets kommuner.

“Der er jævnligt kommuner eller foreninger, der tager kontakt for at høre om ordningen, fordi de selv ønsker at skabe en lignende i deres nabolag,” forklarer Jens Juhl.

 

Høns på venteliste

Blandt dem er Lejre Kommune, hvor indehaver af Hegnsholt Hønseri, Johanne Schimming, for et par år siden selv fik ideen til en lignende ordning.

“Jeg har selv holdt høns i mange år og synes, at det er skønt og dejligt, Jeg oplevede, at mange ønskede at have høns. For eksempel forældre til legekammerater, der kom hos os. De ville gernem men forestillede sig, at det var alt for tidskrævende og besværligt – at hønsene tiltrak rotter, lugtede og forstyrrede naboerne. Men sådan er det ikke, og det ville jeg gerne lade folk opleve selv.”

Johanne Schimming fik Lejre Kommune til at stå for opstartsomkostningerne til hønsehuse og udstyr på 14.000 kroner. Det blev til ordningen, hvor borgere i Lejre Kommune fra den 1. april kunne låne tre høns i to måneder. To hold høns er ude af gangen, så indtil videre har cirka 25 familier haft lånehøns, mens små 100 har skrevet sig op på venteliste.

 

Populært i byerne 

Johanne Schimming troede, at interessen ville være størst blandt borgere på kommunens landlige matrikler, men det har faktisk primært været familier, som bor i villaer, parcelhuse eller rækkehuse i kommunens byer, der har lånt høns.
”Det var mit ønske med ordningen, at flere børn skulle få forståelse for dyrevelfærd og fra jord til bord-tankegang, som forhåbentlig smitter af på deres vaner og påvirker dem til at blive bevidste forbrugere. Børn kan få utroligt meget ud af at have høns og stå for meget af det praktiske, fordi det er så enkelt”, siger Johanne Schimming, der siden har fået forespørgsler fra en række særligt jyske kommuner og foreninger, der ønsker at kopiere ordningen.
Også i Københavns Kommune har miljøforeningen Miljøpunkt Østerbro siden 2014 stillet lånehøns til rådighed for bydelens borgere, boligforeninger og institutioner.
”Vi oplever en kæmpeinteresse for ordningen og kan slet ikke følge med den store efterspørgsel, så vi er i gang med at etablere endnu et mobilt hønsehus, så vi nu har tre til udlån”, forklarer Sara Jörn, som er ansvarlig for låneordningen på Østerbro.
”Det kan være, at der er nogle, der skal overbevises i foreningen, eller at de er bekymrede for, om de kan etablere en pasningsordning blandt beboerne. Men indtil videre er det meget positive tilbagemeldinger, vi får fra lånerne”, siger Sara Jörn.
I skrivende stund er det kun Miljøpunkt Østerbro, som tilbyder lånehøns, men de andre Miljøpunkter i Københavns Kommune overvejer at følge trop.

 

Fakta: Hobbyhøns i Danmark

  • Fødevarestyrelsen vurderer, at der er 80.000 husstande i Danmark, der holder hobbyhøns.
  • Hvis du har høns til eget brug, behøver du ikke at registrere dine høns hos Fødevarestyrelsen.
  • Fødevarestyrelsen har på grund af blandt andet fugleinfluenza og salmonelle regler for, med hvad og hvordan du fodrer dine høns. Se mere på www.foedevarestyrelsen.dk
  • Du må sælge dine æg, hvis du er registreret til stalddørssalg. Har du under 30 høns, bliver du ikke omfattet af kontrol af salmonella.

 

Familien Pedersen og Høns - BP8Q9587 by Kim Vadskær

Foto: Kim Vadskær.

Vores høns er nyttedyr

Hos familien Pedersen og Clausen i Lejre blev lånehønsene Bamse, Kylling og Ælling hurtigt en så naturlig del af hverdagen, at de fik lov at blive. Men kun til de stopper med at lægge æg. Så ryger de i suppegryden. Helt okay mener både børn og voksne.

TÆNK, oktober 2015,

Af Anne Anthon Andersen

De havde længe talt om at få flere husdyr. Så da lokalavisen pludselig bragte en artikel om, at borgerne i Lejre Kommune kunne låne høns i et par måneder, skrev Kenneth Pedersen familien op med det samme.
”Det var en god måde at få husdyr, som samtidig er til nytte, og som børnene kunne få lov til at have ansvar for som en naturlig del af hverdagens pligter”, forklarer han på terrassen til familiens røde murstenshus på koteletgrunden med masser af naboer i et af Lejre Bys parcelhuskvarterer. Familien Pedersen og Clausen er blot en af de mere end 25 familier i Lejre Kommune, der indtil videre har haft glæde af kommunens såkaldte lånehønseordning. Og selv om hønsene engang imellem må fanges ind, når de er stukket ind til en nabo, oplever familien det ikke som et problem i forhold til naboerne, at de har fået høns.
Kenneth Pedersen er selv vokset op med høns og var derfor fra start helt sikker på projektet. For Camilla Clausen var låneordningen en god måde at teste idéen af på.
”For mig var det tiltalende, at vi havde en bagudgang, hvis det viste sig, at det ikke ville hænge sammen for os at have høns. At vi ikke skulle ud og investere i hønsehus og alt udstyret, men fik en helt lille startpakke med høns, hus og foder”, siger hun.

Familien Pedersen og Høns - BP8Q9618 by Kim Vadskær

Foto: Kim Vadskær.

 

Børnenes projekt
Da først hønsene var flyttet ind, gav børnene Johanne på 13 og Laurids på 11 dem navne, og hønsene blev hurtigt en naturlig del af familiens hverdagsrutiner. Så Kenneth Pedersen måtte over vinteren bygge et nyt hus til dem ude i garagen, så de kunne blive boende, da låneordningen udløb, og det lånte hønsehus skulle leveres videre til næste låner.
”Her bor Bamse, Kylling og Ælling” står der på indersiden af lågen til det hjemmesnedkererede hus, hvor Johanne og Laurids hver morgen giver hønsene vand, korn og familiens madrester, før de tager i skole. For hønsene er børnenes projekt, og pasningen af dem en del af deres daglige pligter i husholdningen.
”Børnenes interesse for hønsene betyder meget. Hvis de ikke havde fundet interesse for dem, havde vi ikke beholdt dem”, siger Camilla Clausen.
Og så er det vigtigt for familien, at hønsene er nyttedyr. At de omsætter familiens madrester, så de kan minimere madspild, og at de lægger flotte gule æg, som familien er blevet glad for at spise til morgen, i kager, tærter og andet.
”Når de er færdige med at lægge æg, så ryger hovedet”, siger Johanne og lader en finger køre langs halsen:
”Det er fint nok. For så er de ikke længere til så megen nytte. De er jo ikke kælehøns”, forklarer hun.

 

Ender i gryden
De vil dog gerne aes. Johanne sætter sig på hug og lader en hånd glide over fjerdragten på en af hønerne.
”Det her er Kylling. Det kan man se på de små striber”, forklarer hun, mens far Kenneth må indrømme, at han ikke har helt styr på, hvem der er hvem.
Og om aftenen, når hønsene skal på pind, tager Laurids og Johanne dem op og bærer dem ind i hønsehuset.
”Sådan her”, siger Laurids og bøjer sig ned efter Bamse, som går og pirker efter orme og ukrudt i et havebed. Med et snuptag har han fat om vingerne på den største af hønerne, der stopper op, trykker sig mod græsset, som lægger hun sig til rette til at blive løftet op.
”Det er let nok”, siger Laurids og viser sin høne frem.
”Det skal nok være en hønsekødssuppe” , siger Johanne. ”Sådan smager de nok bedst, når de er så gamle”.

 

Relateret indhold