Dinosaurer, havøgler og drømme om at finde sjældent danefæ. Fossiljagt vækker skattejægerens urinstinkt i naturens rum for læring og tryllebindende eventyr.
Natur&Miljø november 2022
Af Anne Anthon Andersen
”Hvad hvis vi finder nogle? Må vi så tage dem med hjem?”, vil 10-årige Victor vide, da vi går mod stranden. Han, klassekammeraten August og 7-årige Morgan er på vej på fossiljagt ved Møns Klint.
”Man må tage, hvad man kan bære. Hvis det da ikke er sjældne skatte, man finder. Så skal de afleveres til et museum. Men så får man findeløn”, svarer Tina Noregren.
Hun er naturvejleder, underviser pædagogstuderende i udeliv og har sagt ja til at hjælpe os med at finde fossiler.
”Der er 166 trappetrin. Jeg har talt dem”, siger Morgan, da vi har taget sidste trin og er landet på stranden, hvor klinten rejser sig over os. Vand fra en kilde løber rislende ned af den stejle klintevæg. Tina rækker en vandflaske ind under strålen, fylder den og skænker os hver et glas, før vi sætter os i sandet for at få fortællingen om, hvordan klinten opstod, og de forstenede fossilskatte den gemmer på.
For 70 millioner år siden var Danmark dækket af et hav, fyldt med kridt. Her levede blandt andet svømmedinosaurer, hajer, svømmeøglen Mosasaurus, kæmpeblæksprutter og søpindsvin. Det var de såkaldte kokkolitalger i havet, der dalede mod bunden og lige så langsomt dannede kridt på bunden af havet – 1000 år tog det at danne 1-2 cm. ”Klinten har altså engang været havbund. Det er derfor, den gemmer på en masse skatte”, forklarer Tina.
”Men hvordan skød klinten op af havet?”, vil Morgan vide.
”Under istiden for 10.000 år siden, kom kæmpe is-gletsjere glidende oppe fra Sverige, lidt ligesom bulldozere” forklarer Tina og skubber sandet sammen i en bunke foran sig for at demonstrere, hvordan de enorme isflager pressede klinten op af havet.
”Vil I hjælpe med at være bulldozere?”, spørger hun.
Sammen skubber de sandet op i en stejl bunke.
”Faktisk er hele Danmark bygget på kridt. Det er bare få steder i Danmark, på Stevns og Møn, at kridtet er skudt op som klint, så man kan se den”, forklarer Tina.
En gang imellem sker der klinteskred, hvor kridtblokke rasler ned fra klinten og lander på stranden, og da kan vi hugge dem ud og finde forstenede dele af de ældgamle havdyr – såkaldte fossiler.
”Er I klar til at gå på jagt?”, spørger Tina.
”Ja!” lyder det i kor, før drengene sætter afsted langs stranden.
”Se! udbryder Morgan efter blot et par minutter og rækker et lyserødt vættelys frem.
”Det er fra rygskellettet af en blæksprutte. En såkaldt Belemnit”, siger Tina: ”Godt fundet!”
”Jeg har fundet et stykke, som vi kan hugge i”, siger August og viser et stykke kridt, som han har fundet på stranden, frem.
”Det er rigtigt. Man må ikke hugge i selve klinten. Dels for at passe på den, dels fordi det kan sætte skred i gang. Man må finde kridtblokke, der er faldet ned”, forklarer Tina og sender drengene afsted for at finde flere blokke, vi kan undersøge for fossiler.
En træstamme er styrtet ned fra klinten og landet på stranden under det store klinteskred i 2007, hvor et kæmpe stykke af klinten styrtede i havet og tog 100 træer med i faldet i en 300 meter halvø ud i vandet, som siden er blevet slugt af havet.
Det var efter det skred, at den 14-årige Janus Kempf fra København og senere den 10-årige Malte Krog fra Ry fandt forstenede tænder fra en mosasaur-øgle, som de måtte aflevere som Danefæ og fik findeløn for.
”Orv hvor vildt. Mosasaurus. Den kender jeg godt. Det er svømmeøglen med den lange hale og pigge langs ryggen”, siger Victor og griber hammeren, fuld af mod på at undersøge de kridtblokke, vi har fundet på stranden.
Det er vigtigt at banke i forsigtige stød for at undgå, at fossilerne går i stykker.
Victor slår, og en pig kommer til syne. ”Det må være en pig fra et søpindsvin”, vurderer Tina.
”Wuauw”, siger Victor.
Det er Morgans tur. Han griber koncentreret om hammeren, slår forsigtigt, så kridtet deler sig i to stykker. En stærkt orange cirkel lyser op i det porøse kridt. Begejstringens sus løber som en sitren imellem os, mens Tina undersøger fundet.
”Det må være en brachiopod”, konkluderer hun: Et muslingelignende havdyr som vi havde mange af i kridttiden, men som er meget sjældne i dag.
”Hvordan får jeg den ud?” vil Morgan vide. Det letteste er at få fossilerne ubeskadiget ud, når kridtet er tørt. Så det er en god idé at tage hele kridtstykket omkring fossilet med hjem og lade det tørre, før man fortsætter med at befri det, forklarer Tina og finder poser frem til dagens skatte.
”Nu har vi vist fortjent en kop kakao”, siger hun og bringer en primus i kog.
Og således varmer vi fingrene omkring hver vores kop, mens lyset svinder mælkehvidt over havet. Horisontlinjen viskes ud, som vi bevæger os tilbage langs stranden, op ad trappen, ind i skoven. I skovbrynet møder vi mørkningen. Indhentet af tusmørkets træthed, mætte af eventyr og med ro og fossilskatte i rygsækkene vinker vi farvel efter en eftermiddag i forhistoriens forstenede spor.
Tina Norgrens anbefalinger til fossiljagt:
Det bedste tidspunkt at gå på fossiljagt er efter et klinteskred eller østenvind, hvor havet har vasket klinten. Her er størst sandsynlighed for at finde stykker af kridtsten med fossiler i på stranden. Det er lettest at få fossilerne ubeskadiget ud af kridtstenen, hvis den er tør. Slå med hammeren i forsigtige stød. Brug evt. en tandbørste til at løsne de sidste rester af kridt omkring fossilet.
Det skal I bruge:
En hammer. Et liggeunderlag til knæene. Poser at fragte fossilskattene hjem i. Primus, kopper og og kakao.
DE MEST ALMINDELIGE FOSSILER