De bliver bredt eksponeret. Journalisterne ringer ivrigt og lader dem udtale sig om stort set hvad som helst. Men hvad kræver det at blive en populær kilde i pressen – en såkaldt mediedarling? Det kræver hårdt arbejde, personlighed og held, vurderer forskere. Og er man ikke omhyggelig med rollen, ryger man hurtigt af medietoget igen, lyder det fra en mediedarling, en medieforsker og en redaktør på Politiken.

Kommunikationen.dk, august 2013
Af Anne Anthon Andersen

De tæller blandt andre navne som Joan Ørting, Steen Bocian og Arne Astrup. De er kendt for deres massive tilstedeværelse som kilder i medierne. Og mens professionelle kommunikationsfolk kører de helt store pressestrategier i stilling for at trænge igennem, tager de tilsyneladende bare telefonen, når den ringer. Men hvordan havner de såkaldte mediedarlings så solidt placeret i mediernes rampelys?
“Meget beror på tilfælde og en stor del netværk. Få af dem er kommet sovende til det. Dels kræver det en del minglen rundt til receptioner og snakke med de rigtige folk. Og så skal den sidde i skabet, når kameraet ruller. Man kan ikke sætte sig på sit kontor og planlægge, at nu vil jeg være mediedarling”, siger lektor ved institut for Journalistik på Syddansk Universitet Charlotte Wien, der har forsket i eksperter og andre kilders optræden i medierne.
Man kan ikke sætte sig på sit kontor og planlægge, at nu vil jeg være mediedarling
På den måde er det ikke kun båret af flid og dygtighed, men også en god portion held og et spørgsmål om, om man rammer ned i en trend, der er det optimale afsæt for, at journalisterne får øjnene op for en, lyder hendes vurdering. read more

Fællesskaber er ‘det nye sort’ – også på tværs af traditionelle faggrene i designbranchen. Designere og kommunikatører, håndværkere og strateger rykker tættere sammen både på sociale medier og i fællesskaber i den virkelige verden. Her bryder de de traditionelle grænser for både forretning og kreativitet.

Kommunikationen.dk, oktober 2013

Af Anne Anthon Andersen

Når designerduoen Hvass&Hannibal – Sofie Hannibal og Nan Na Hvass – tegner og udvikler kreative identiteter, arbejder de med meget mere end grafiske udtryk på tryk. Det kan være en farvestrålende kugle foldet af papir, som skal hænge og glimte i sollyset i en vintertrækrone og ende som pladecover til et af Turboweekends albums. Et kostume til musikeres optræden på scenen eller en høj award i avanceret glas- og træarbejde, der skal overrækkes til bæredygtighedskonferencen Sustainia. Alt sammen for at skabe en identitet i udtrykket, der rækker ud over det todimensionelle og ind i universer af autenticitet.
Universer der ikke sjældent kræver, at designerduoen teamer op med samarbejdspartnere inden for alt fra snedkere til kommunikations-strateger og glaskunstnere – fleksible arbejdsfællesskaber der hele tiden former og omformer sig omkring den aktuelle opgave, og som efterlader sig en lang hale af hashtags på Facebook, Twitter og på nettet i det hele taget.
Og de er langt fra alene. Det er blevet en solid trend i tiden at danne stærke arbejdskollektiver på tværs af fag, som skaber merværdi for både hver enkelt virksomhed, den kreative arbejdsproces og det endelige udtryk, forklarer Lasse Schuleit, medstifter og direktør for det community-drevne kontorhotel LYNfabrikken i Århus.
Det er blevet en solid trend at danne arbejdskollektiver på tværs af fag, som skaber merværdi for både virksomhed, den kreative arbejdsproces og det endelige udtryk
“Da vi startede for 10 år siden var fællesskaber oftest fagfællesskaber. En række journalister, fotografer eller grafikere, der valgte at samles i fagforeningstankens ånd. I dag er det blevet en måde at krydse kreative faggrænser på, fordi vi ved, at netværk og synlighed er blevet så afgørende”, siger Lasse Schuleit. read more

Kommunikationen.dk har bedt Signe Wenneberg sætte det, hun gør, på en form for formel for, hvordan man slår igennem med sit budskab på de sociale medier. Noget som Wenneberg i den grad må siges at have haft succes med. Burhønen Maggie, skilsmissekommunikation og havebogsprojekter er bare et par eksempler på, hvordan vendepunkter i livet og modgang har leveret deres egne dogmeregler og tunet hende ind på en kurs, som hun har gjort til en på alle måder bæredygtig forretning og et solidt brand. Lær af hende her. read more

Kør dele-elbil når du har lyst og tænk hverken på anskaffelse, opladning eller at levere bilen tilbage. Det koncept har over 13.000 medlemmer af el-bils fællesskabet Car2Go i San Diego taget til sig. På verdensplan har knap 400.000 meldt sig ind i ordningen, som også findes i Berlin, Amsterdam og London.

Nyhedsbladet Dansk Energi, april 2014

Af Anne Anthon Andersen

Det skulle være nemt og uforpligtende. Billigt og bæredygtigt. Og det skulle plante el-bilerne massivt i bybilledet og folks bevidsthed over hele verden. Sådan lød visionerne for el-bils fællesskabet Car2Go, der satte sine første benzinfri spor, da et hold elektriske dele-biler gled lydløst gennem Austins gader i Texas i marts 2010.
I San Diego har over 13.000 medlemmer siden 2011 taget imod muligheden for at leje en elektrisk Car2Go bil, når det passer, mens 23 byer på verdensplan har taget konceptet til sig.
”Når Car2Go har succes i byer som San Diego, er det både et spørgsmål om infrastruktur og miljøbevidsthed – og i virkeligheden betingelser, som også gælder i København. Det handler om, at den offentlige transport skal være så veludviklet, at bilen bliver et supplement, vurderer Mike Cully, der er manager for Car2Go San Diego, da Nyhedsbladet Energi besøger hovedsædet i San Diego Downtown.
På en storskærm i den lyse reception viser et virtuelt kort det 82 kvadratkilometers areal af San Diego, som el-bilsordningen dækker. Blå bil-ikoner spredt rundt på skærmen informerer om, hvor de ledige el-biler befinder sig. Som medlem har man adgang til kortet på mobilen via en App, der guider til den nærmeste bil. read more

På nettet og i fysiske butikker foregår et åbenlyst – men ulovligt – salg af e-cigaretter med nikotin. På trods af en række politianmeldelser for et år siden har myndighederne ikke stoppet det ulovlige salg. Nye regler fra EU tvinger nu politikerne til at gribe ind, og sundhedsministeren har netop udsendt et lovforslag i forsøget på at gøre op med det uregulerede marked.

Magasinet TÆNK, marts 2015

Af Anne Anthon Andersen og Marie Bille

Op mod en kvart million danskere ‘ damper’ nu på de såkaldte e-cigaretter. Mere end otte ud af ti damper e-cigaretter, der indeholder nikotin. read more

Effektivitet og troværdighed vægter højt, når verdens største transportør af pakker forsøger at tiltrække nye kunder via virksomhedens hjemmeside. Ude i virkeligheden ser pakkeomdelingen noget mere lemfældig ud.

Magasinet TÆNK, oktober 2013

Af Anne Anthon Andersen og Marie Bille

Computere med harddiske fulde af personfølsomme oplysninger, der lander hos en tilfældig nabo i opgangen. Dyrt elektronisk udstyr, der bliver fundet i en vandpyt uden for hoveddøren. Eller pakker, der bare aldrig når frem.
Selv om fragtfirmaet UPS skruer helt op for troværdigheds-og effektivitetskontoen med vendinger som ‘ Stol på UPS, når det gælder levering og logistik’, ser pakkeomdelingen noget mere lemfældig ud, når det gælder virkeligheden. Pakker leveret til tilfældige naboer, til fremmede eller på gennemvåde dørmåtter er eksempler på de ups’ere, som forbrugere har oplevet, når de har bestilt varer eller har fået repareret udstyr, der er blevet leveret af UPS.
Emil Nørlund er en af de forbrugere, der har haft frustrerende oplevelser med UPS, da han bestilte en løbejakke på nettet, og den aldrig nåede frem. read more

Økologisk mælk, ost og kød. Koldpresset æblemost og bondegårdshyben. Indtil videre er det primært varer fra mindre producenter med fokus på økologi og bæredygtighed, du kan spore på Foodtag. Skal sporbarheds-apps virkelig slå igennem, må store spillere i fødevareindustrien med, vurderer ekspert. Findus og Danish Crown tøver.

Magasinet TÆNK, juli 2013
Af Marie Bille og Anne Anthon Andersen

Thise Mejeri er en af de 11 virksomheder, der indtil videre klæder forbrugerne på med viden om sine produkter og produktion via sporbarheds-applikationen Foodtag.
Salgsdirektør i Thise, Mogens Poulsen, har høje forventninger til samarbejdet, som, han mener, kan forkorte afstanden mellem forbrugeren i supermarkedet og producenten på gården.
“Vi ser det som morgendagens form for stalddørssalg, hvor man kan genskabe den tillid mellem forbruger og producent, der i gamle dage byggede på det fysiske møde,” siger han.
Thise har længe haft fokus på sporbarhed, og alle informationer og detaljer om mælkens vej fra ko til karton bliver gemt, så enhver mælkekarton på kort tid kan spores tilbage til producenten, som loven foreskriver.
”Den information vil vi gerne delagtiggøre vores forbrugere i, fordi det skaber troværdighed om vores produkt,” siger Mogens Poulsen.
Netshopper i supermarkedskøen
Kirsten Dinesen er direktør for PR bureauet Frontpage og forfatter til bogen ‘Forbrugeren i førersædet’. Hun mener, at virksomhedernes digitale tilstedeværelse er helt afgørende for succes i kampen om forbrugernes gunst.
“Forbrugere søger ekstremt meget på nettet, før de køber, og også mens de står i køen i supermarkedet. Virksomheder, der formår at give forbrugeren den information, de søger, vinder,” siger hun.
Hun er ikke synderligt imponeret over mængden og kvaliteten af den information, der indtil videre er tilgængelig på Foodtag, der siden december sidste år har været gratis at downloade. Hvis den skal vinde indpas i forbrugere og virksomheders bevidsthed, så skal flere producenter med, lyder hendes vurdering.
“Virksomhederne vil afvente og se, hvad andre gør, før de selv går med. Derfor er det helt afgørende, at de store spillere kommer med, hvis sådan en applikation skal nå bredt ud.” read more

Hestekød forklædt som okse. Halal-mærket salami med svinekød og kyllinge-filetter fyldt med vand. Fødevareproducenter får sværere ved at lokke camouflerede råvarer ned i din indkøbskurv, hvis nye applikationer, der giver forbrugerne mulighed for at scanne sig til viden om fødevarernes præcise indhold, slår igennem.

Magasinet TÆNK, juli 2013

Af Anne Anthon Andersen og Marie Bille

Overvejer du engang imellem, hvad indholdet i plastikbakken med hakket kød eller kartonen med mælk egentlig består i? Og hvordan det er blevet til?
Med en ny applikation med navnet Foodtag kan du scanne dig til viden om både varens helt præcise indhold, om de miljømæssige og dyreetiske aftryk produktionen har sat – viden om hvordan dyret har levet, eller hvor meget frugten eller grøntsagerne er blevet sprøjtet. Mens allergikere kan scanne sig til viden om indhold af eventuelle tilsætningsstoffer eller spor af fødevarer, de er intolerante overfor.
”Jeg er ikke i tvivl om, at denne måde at kommunikere fødevarernes egenskaber på vil vinde indpas og få skelsættende betydning for vores måde at forbruge og producere på i fremtiden”, siger lektor ved Foodscape, Innovation og Netværk på Aalborg Universitet, Thorkild Nielsen, der netop er ved at lægge sidste hånd på evalueringen af forsøget med applikationen Foodtag, som siden december har været tilgængelig for alle.
Både på DTU og Aalborg Universitet har han arbejdet med teknologiske forsøg på at øge forbrugernes fødevaresikkerhed de sidste 15 år og vurderer, at både behovet og interessen er massiv.
”I dag spiser vi jo i blinde. Forbrugerne ved ofte hverken, hvad det er, de spiser, eller hvor det kommer fra. Med det her som værktøj kan forbrugerne ret direkte påvirke virksomhederne til at øge kvaliteten af deres produkter og åbenheden omkring, hvordan de bliver til”, lyder vurderingen fra Thorkild Nielsen. read more