Journalistik

”Vi skal give vores børn mere vitamin N”

Peter Qvortrup Geisling

For læge og journalist Peter Qvortrup Geisling trækker naturen en solid line helt tilbage til barndommen. Når skoleklokken ringede ud til sommerferie, gik jagten på sommerfugle ind, og da de andre tog på Blå Mandag i Tivoli, tog han på fisketur. Alt for få børn får i dag lov til at mærke naturens kraft, mener han. Nu har han skrevet en bog om, hvor vigtig naturen er for vores sundhed.

Natur&Miljø september 2017,
Af Anne Anthon Andersen

Han var fem år, da han mærkede den første gang; følelsen af den trækning der løber gennem linen, videre gennem kroppen og direkte mod reptilhjernen, når fisken bider på. De var på sommerferie i Løkken ved den jyske vestkyst alle fire. Hans søster var stadig så lille, at hun kunne bade i en stor gulvspand. Forældrene havde lejet et hus i klitterne, og sommeren syntes evig den dag, da han med sin far i den ene hånd og sin nye gule fiskestang i den anden slentrede ned ad gågaden i Løkken efter at have lagt vejen forbi den lokale skibsproviantering.

”Det føltes helt vildt, at han bare sådan købte en fiskestang. Vi havde ikke særligt mange penge. Tvært imod. Men jeg kunne mærke glæden i hans stemme, da han sagde: Nu skal vi ud og fiske min dreng”.

Herefter tog de ud til betonmolen, satte madding på krogen og så linen synke ned gennem det mørke vand. Der gik ikke lang tid, før de første sej bed på, og da de tog tilbage til sommerhuset i klitterne, havde de 12 sej med sig i spanden. ”Den følelse af rykket i snøren. Det virkede fantastisk og samtidig så rigtigt. Selvfølgelig var verden skruet sådan sammen, selvfølgelig skulle vi stå her og fiske sammen min far og jeg”, forklarer han.

Naturen i vores DNA
Vi sidder på en lille bro, som rækker et par meter ud over Bastrup Sø i den sydligste del af Nordsjælland. Sommervinden danner krusninger på søen. Lyden af bølgernes slag mod bunden af en lyseblå jolle blander sig med et flerstemmigt kor af fugle. Han har allerede nævnt navnene på fem-seks forskellige arter på den korte vej fra parkeringspladsen.

”Hør”, siger han midt i en sætning og stopper op: ”Det er blishøns derovre”. Eller: ”Der er en rørsanger. Dens sang er så smuk”.

Bagagerummet i jeepen er permanet fyldt med grej og gummistøvler, sommerfuglenet og fiskestænger. To af dem er lyserøde. De er hans seksårige datter Merles. For oftest er hun også med. Så ror de ud på søen. Eller kaster snørerne fra den lille bro. Som forleden dag, hvor han som vanligt startede seancen med at strø et par håndfulde forfoder ud for at lokke fiskene til. Merle lå på maven ved hans side, lod øjnene gå på jagt i det klare vand og tabte et par chips ned i vandet. De flød med strømmen langs sivene, og kort efter viste dagens første fisk sig, snappende efter de sprøde kartofler.

”Hey, hvem er det, der lokker fisk til her far? Det der forfoder, du har gang i, har vi vist ikke brug for”, drillede hun kækt.

Det er sådanne øjeblikke, han elsker at dele med sin datter. Også fordi han ved, at naturen er afgørende for menneskers sundhed. Han føler sig forpligtet til at give datteren rigeligt vitamin N, som han kalder det. Det vitamin som børn får stadigt mindre af, fordi deres tid er fyldt op af fritidsaktiviteter, institutionsliv, tv og i-pads.

Børn og natur

Naturen er afgørende for børns sundhed, mener Peter Qvortrup Geisling. Foto: Jes Larsen, TERRITORIUM.

I det hele taget er vi alle kommet for langt fra naturen, mener Peter Qvortrup Geisling. Og det bekymrer ham:  ”Behovet for naturen er grundlæggende for os. Det er skrevet ind i vores DNA. Men vores måde at leve på har rykket os så langt væk fra naturen, at den mentale sundhed er udfordret som aldrig før, og meget tyder på, at vi er ved at sætte flere generationer af børn og unge over styr naturmæssigt”.

Sommerfuglenettet med på tur
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO bliver stress den lidelse, vi kommer til at bruge flest penge på at helbrede i 2020. Samtidig viser stadigt mere forskning, at stress kan helbredes i naturen. ”Men det bliver svært for vores børn at finde hjælp i naturen, hvis ikke de har oplevet den, mens de var børn. Vi er nødt til at give vores børn mere vitamin N – plante det frø i dem, der skal minde dem om, at de altid har naturen”, siger han.

Ordene falder forfulgt af uvant stilhed. Han kender undersøgelserne bag, ved fx at 10% af danske børn aldrig har badet i havet, og at børn tilbringer mindre end halvt så meget tid i naturen som deres forældre og bedsteforældre gjorde, da de var børn, som en undersøgelse foretaget af Danmarks Naturfredningsforening og Gallup viser. Og nu har han skrevet bogen ’Naturen på recept’ – Din mentale sundhed er lige udenfor, som netop er udkommet.

Peter Qvortrup Geisling voksede op i Aalborg. Moderen var ufaglært sygehjælper, faderen møbelsælger. De var ikke de store naturmennesker. Men de kunne mærke, hvordan Peter og søsteren Dorte elskede ferierne i farmoderens have, turene til skoven og Vesterhavet. Så da Peter gik i 2. klasse, flyttede de i parcelhus med have i Vodskov nordøst for Aalborg ved skovene i Hammer Bakker, og på det nye børneværelse stod den gule fiskestang lænet op af Peter Qvortrup Geislings seng. I Vodskov mødte han Ole.

Han kendte de nordjyske moser og grusgrave fra fisketurene med sine ældre brødre, og de næste par år fyldte jagten på aborre, karruser og geder det meste af fritiden. Hvert år den første uge i maj, når gedderne var færdige med at gyde, pjækkede de fra skolen for at tage ud og fiske. Ved bredden med linen i vandet fik han blik for de fugle og sommerfugle, som altid leverede en ny opvisning. Han ville lære navnene på dem alle at kende, og snart var sommerfuglenettet en del af oppakningen.

Så sundt og så simpelt
Da Peter Qvortrup Geisling for seks år siden blev far til Merle med veninden Christina, vidste han med det samme, at hun skulle hedde Merle. Det var først senere, at han fandt ud af, at Merle noir betyder solsort på fransk. ”Men det gør det jo blot endnu smukkere”, siger han. Allerede da besluttede han, at han ville give Merle så meget natur som muligt. Han fisker mobilen op af lommen for at vise et billede, han tog i sidste weekend, hvor de var i Norge, blandt andet for at fiske. På billedet er Merle iført rød redningsvest på dækket af båden. Smilet når helt op i øjnene. ”Hun har lige trukket tre store sej om bord. Se hvor glad og stolt hun er”, udbryder han.

Det er sådanne oplevelser, han håber og ønsker, at langt flere børn vil få. ”Missionen med bogen er at minde forældre om, at de skal huske at bruge naturen selv, men også at de skal gøre det for deres børn. Det er så sundt og så simpelt. Det er en af de allervigtigste former for medicin”. ”Hov se! Der er en spidsand – og der er en mursejler”. Kan du se, den kommer op derovre”, afbryder han igen sig selv.

Det kan være svært at beskrive, hvad oplevelserne i naturen gør. Måske fordi naturen overtager sproget og skaber sit eget. Som den dag da de sejlede ude på søen sidste sommer. Merle lå på et tæppe ude i toften og kiggede op i himlen, mens årerne strøg gennem vandet under dem. ”Ro far! Ro!, råbte hun med den tone af begejstring i stemmen, der rammer ham så rent.

Blå Mandag ved Lindenborg Å
Når skoleklokken ringede ud til sommerferien, løb Peter Qvortrup Geisling og hans kammerater direkte ud på sommerfuglejagt. Andre gange var det snegle, dyreskeletter og fjer, han tog med hjem. Nogle af fjerene har han stadig. Det kunne også være større døde dyr, han samlede op fra skovbunden. Så lagde han dem i fryseren derhjemme. Og en dag, da hans mor troede, at hun havde taget et halvt kilo frikadellefars op til aftensmaden, trak hun i stedet en skovmår op af posen. ”Da tømte hun fryseren for en del af mine skatte. Men hun blev ikke sur. Mine forældre har altid bakket op om mine udflugter i naturen”.

Faderen lagde fx ofte sin arbejdsrute til de forskellige møbelforhandlere efter, hvor Peter og hans venner ville fiske. Han kørte dem til sø eller å og hentede dem igen, når han fik fri. Så havde han hotdogs med, som de spise på vej hjem i bilen.

”Det er selvfølgelig de bedste hotdogs, jeg har spist i mit liv. Det er sådan nogle ting, man husker. Ligesom jeg aldrig glemmer oplevelsen af, hvordan jeg fangede min første salamander med en sigte på et kosteskaft. Fra jeg var 8, til jeg var 17, var mit liv fisk og fugle. Sommerfugle og salamandere. Det fyldte stort set alt”, siger han.

Børn

Det er i naturen, læge og journalist Peter Qvortrup Geisling lader op og henter energi og overskud. Ofte i jollen på Bastrup Sø. Foto: Jes Larsen, TERRITORIUM.

Da resten af klassen tog på Blå Mandag inde i Tivoli i Aalborg, tog han på fisketur til Lindeborg Å med to kammerater. Han havde fået et nyt fiskehjul i konfirmationsgave, som han var nødt til at prøve. De fiskede ørreder hele dagen.

”Først om aftenen kørte vi ind til byen og mødtes med de andre. Jeg kan ikke huske, hvad der skete om aftenen, men jeg kan stadig huske den fisketur”.

Trækroner og sandhedsøjeblikke
Siden har han trukket mange hundrede fisk i land. Men sat næsten lige så mange ud igen, fordi han ikke nænner at slå dem ihjel.

”De har ligesom leveret varen. For mig er det mere den mentale rejse, der følger med fiskeriet. På søen kan jeg mærke, at den del af hjernen, der fokuserer på at løse problemer, slapper helt af”.

Det er blandt andet, hvad naturen gør ved hjernen, han beskriver i sin nye bog.

”Hjernen er slet ikke bygget til at blive brugt, som vi bruger den i dag. Det her er vi bygget til”, siger han og slår ud med armene.

Naturen kan også give adgang til det, han kalder sandhedsøjeblikke. Det var et sådant, der for syv år siden år siden ramte ham fra træernes kroner. ”Jeg lå og følte taknemmelighed over mit liv og alle de drømme, jeg havde fået opfyldt. Men jeg kunne mærke, at der manglede noget. Kort efter blev Christina og jeg enige om at få et barn sammen. Og dybest set føler jeg, at Merle er redningen i mit liv”, siger han.

Han har lovet sig selv at gøre alt for at plante naturen i hendes sind som et kim, der skal vokse sammen med hende, så hun altid vil have naturen at søge styrke i.

”Som jeg selv har det, fordi jeg var så heldig, at naturen blev plantet i mig som barn. Jeg vil være sikker på, at hun har minderne, hun kan gribe tilbage til. At hun kan huske, da hun sad i en robåd med sin far og fangede skaller og ørreder og råbte Ro far! Ro!”.

 

Blå bog:

Født og opvokset i Aalborg og Vodskov i 1962. Uddannet læge fra Aalborg Universitet i 1992. Samtidig med lægeuddannelsen læste han tillægsuddannelse i journalistik ved Danmarks Journalisthøjskole og blev i 1990 uddannet journalist. Siden 1997 har han på DR gjort danskerne klogere på deres sundhed. Fra 1997-2005 som vært for det populære tv-program Lægens Bord, der havde omkring 750.000 seere. Siden i programmer som Ha’ det godt, Diagnose søges, Sundhedsmagasinet og som sundhedskorrespondent i Tv-Avisen og 21 Søndag. I 2010 blev han far til datteren Merle Maria Geisling med veninden Christina Maria Jensen. Aktuel med bogen Naturen på recept – Din mentale sundhed er lige udenfor på forlaget Gyldendal.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar