Ferie er frihed. I familieferien er frihed en fed illusion. Lysende, dragende. Men kun idet man bevæger sig henimod den. Når først ferien er sat ind, indser vi, at friheden var et fatamorgana. Trangen til frihed manifesteret som et drømmebillede i et sommerland, hvor alt er muligt. Som ugerne går, overgiver vi os. Langsomt. Først et par uger senere har fællesskabet overtaget os så fuldt ud, at vi næsten har glemt os selv. Her synes hverdagens sagte kalden helt okay.
Juli 2017,
Anne Anthon Andersen