Blog

Derfor er det bæredygtigt at lade haven rode

Der er både tid, penge og ture til genbrugsstationen at spare ved at lade grene og kvas blive i haven. Og så er det bæredygtigt for både familien og naturen. Bygger du dit eget smukke levende hegn, bliver det langt lettere at rydde op i haven på en naturlig måde. Sidegevinsten er et attraktivt hotel for pindsvin, svampe og bier. Din have vil elske dig for det.

 

28. januar 2017,
Af Anne Anthon Andersen

De ligger spredt overalt i haven: Nedfaldne grene og kviste, halvrådne afgnavede skrog af sidste års æbler, afskårne buske og blomsterstande. Græsplænen gemmer sig endnu under sit halvklamme vintertæppe af brunlige blade.

Måske kan du ikke helt overskue tanken om at skulle give dig i kast med februars haveprojekter?
Måske kan du slet ikke lade være? Alt emmer af afvikling og rammer din kraftfulde længsel mod forår så rent, at du griber rive og trillebør for at eliminere alle vinterens spor. Rydde op og gøre klar til at byde forårets endnu spæde spirer velkommen i din have.

Uanset hvordan du har det med vinterens kaos i havelandskabet:
Den gode nyhed er, at du slet ikke behøver at rydde så meget op. I hvert fald ikke for naturens skyld. Du kan roligt kan lade grene, blade, kviste og kvas ligge. Og det endda med rigtig god samvittighed.

vinterhave

De første vintergækker brød frem under tæppet af brunlige blade for et par uger siden. Forårets første spæde tegn giver mig lyst til at komme i gang med mine haveprojekter. Foto: Anne Anthon Andersen.

I den naturvenlige have skal al råddenskaben slet ikke elimineres og fragtes væk. Den skal have lov til at blive og indgå i havens naturlige kredsløb. Fordi den giver liv og gør haven frodigere simpelthen. For brunlige blade, kviste og nedfald giver liv til en masse småkryb, som tiltrækker andre planter og arter. Det rod, naturen selv skaber i haven, skaber de bedste forudsætninger for at mangfoldigt både dyre og planteliv i din have.

Oprydning er ikke for havens skyld
Og nu vil du måske tænke, at det jo strengt taget ikke alene er for havens skyld, men lige så meget for din egen, at du kaster dig ud i projekt: ryd op i den uordentlige have.

At havearbejdet er en art mentalhygiejnisk handling. Du gør det, fordi det føles rart (og civiliseret) at have styr på haven.
Så har du gjort noget – måske også lidt for naboerne – i hvert fald for dit eget selvbilledes skyld.

Og jo, det er en helt reel indvending. Som oftest har havearbejdet også en terapeutisk effekt. For mit eget vedkommende griber jeg i lige så høj grad riven, fordi jeg godt kan lide at indrette, kæmme og ordne i haven.

Levende hegn skaber naturlig orden

Hvis du som jeg og andre, har denne iboende trang, lyst (og tid) til alligevel at få styr på de spor, efterår og vinter har trukket gennem bede og plæne, er det ordnede bud på en kvasbunke; et risgærde måske en idé for dig.

Jeg må sige, at jeg synes, at risgærdet er ret genialt. Det sparer dig for en hulens masse tid på at fragte grene, kviste og andet nedfald til genbrugsstationen, samtidig med at det er et kæmpe plus i den naturvenlige have. Fordi det ganske enkelt skaber forrygende levesteder for smådyr, svampe, pindsvin, padder, småfugle og vilde bier. Dyr og arter som gør din have mere frodig.

Som biolog og seniorforsker ved Aarhus Universitet, Rasmus Ejrnæs med speciale i Danmarks biodiversitet, skriver i artiklen ’Råddenskaben vrimler med liv’ i Naturfredningsforeningens blad Natur&Miljø (november 2016):

– Måske synes vi, at alt det, som er dødt, hører til i samme ensformige bunke af råddenskab. Men for dyrene og svampene er der flere nuancer på råddenskaben. (…) Hvis man kører alle havens visne blade og kviste på genbrugsstationen, så går mangfoldighedstælleren baglæns.

levende hegn

Risgærdet her er Jeppe Sohn og Luise Midtgaards. De bor på et gammelt sydfynsk landsted med to tønder land. Gærdet er en praktisk og smuk løsning på opbevaring af grene og afklip fra så stort et stykke land. Foto: Anne Anthon Andersen.

Med et levende hegn eller risgærde kan du skabe orden i haven og samtidig bevare din haves naturlige uorden i bæredygtighedens navn.

Ungerne har en fest med at klippe grene  
Her i Æblehuset er næste udendørs projekt at bygge et risgærde af alt det materiale, som hober sig op forskellige steder i haven.

Jeg glæder mig til det. Ikke mindst fordi jeg kender det lys i øjnene, vores ældste søn August får, når man rækker ham en grensaks og give ham lov til at være med til at beskære buske og træer.

Med en bunke, der er fældet, er det endnu lettere at have børnene med, fordi det ikke er helt lige så afgørende, præcis hvor snittet lander.

Det eneste du skal bruge for at lave et levende risgærde af dit kvas er et antal hegnspæle/gærdselstokke svarende til det antal meter, du ønsker, at dit gærde skal være i længden. Hvis du har fældet træer, eller væltede træer i haven, kan du passende save stolperne af dem. Brug et pælebord og en hammer at slå dem solidt fast i jorden med cirka en meters afstand. Næste skridt er at lægge eller flette lange bøjelige ris eller grene imellem dem. Og så er det ellers bare med at fylde op med grene og kviste fra haven.

Hegn, levested og opbevaring i ét
Det er en god idé at sætte hegnspælene med en afstand på minimum 60 cm. Det gør det lettere at presse kvas og grene ned imellem pælene.

Sørg også for at afstanden på langs mellem pælene ikke bliver for stor, så grenene falder ud til siden. Det optimale levende hegn består af både større grene og mindre plantedele. Tænk i at dyr i forskellige størrelser skal have mulighed for at gemme sig.

Når først du har pælene i jorden, er det bare med at fylde på, som kvas og grene lander i græsplænen. Når du har tid. Og så kan du glæde dig over at spare om ikke alle, så i hvert fald en del af turene til genbrugsstationen.

Den tid kan du jo bruge på at have ungerne med i projektet. Mine elsker i hvert fald at klippe grene og transportere dem fra A til B i haven – enten i favnen eller på deres små røde trillebøre.

Og så er det langt rarere for hele familien at bruge dagens lyse timer ude i haven end inde i bilen og på genbrugsstationen.

Jeg skal nok dele billeder og erfaringer, når vi er i gang!

havearbejde

Grene og kvas må gerne ligge tæt, så dyrene kan kravle ind og finde hi. Klip derfor de største sidegrene fra hovedgrenen, før du fylder grenmaterialet ned mellem stokkene. Foto: Mads Anthon.

Relateret indhold

5 kommentarer

  • Besvar
    Mette Iversen
    31. januar 2017 at 10:27

    Vi har også brug for et rishegn her. Hvad bruger I som pæle, så de holder længe? Lærk, eg, alm granrafter? Forestiller mig, at det i hvert fald ikke er trykimprægneret

    • Besvar
      Anne Anthon Andersen
      31. januar 2017 at 10:43

      Ægte kastanje og eg er de klart bedste materialer til pæle, da de holder længst. Men lærk og eg er gode alternativer! Men andre sorter kan sagtens bruges. Blot må man påregne, at de så skal skiftes inden for en overskuelig årerække, fordi de simpelthen rådner op. Her planlægger vi faktisk at bruge bøg eller birk, for at bruge, hvad vi har liggende frem for at købe nyt. Så må vi evt. skifte det om nogle år. Det vigtige er at lade træet tørre, førend man slår dem i jorden. Så rådner det langsommere:)

  • Besvar
    Mette Iversen
    31. januar 2017 at 14:07

    Eg er nemlig ret så dyrt, når man køber pæle. Jeg har selv lavet hegn af træ fra haven og synes birk rådner alt for hurtigt. Poppel og noget træ, jeg tror er ahorn, er helt håbløst. Min erfaring er, at alt med nåle holder bedre

    • Besvar
      Anne Anthon Andersen
      1. februar 2017 at 9:14

      Tak for tippet Mette. Så kan det være, at jeg skal genoverveje birke-løsningen, selv om jeg er vild med birkestammens udtryk. Vi har også stammer fra graner, vi kan bruge. Har I lavet risgærde, eller had er det for hegn, I har lavet?

  • Besvar
    Zacharias Brix Madsen
    22. februar 2017 at 10:19

    Tak for spændende læsning. Det er rigtig god inspiration til haven:-)
    Ideen er vel netop at skabe grobund for råddenskab, så du skal da klart bruge birk og så genopbygge det efterhånden som det rådner.

  • Skriv en kommentar