For fotografen Niels Åge Skovbo er naturen lige så vigtig som kamerahus og linse. Hver dag suger han inspiration fra svajende læhegn, fugleformationer og vandløb. Den vilde natur rummer sin helt egen fortælling, renser hjernen og sniger nye idéer ind.

Bragt i magasinet Natur&Miljø, november 2016

Af Anne Anthon Andersen

Som barn cyklede han ofte af den lange grusvej ned til kæret lidt uden for landsbyen Erslev. Det var 20 minutters himmelsk tråd i pedalerne fra barndomshjemmet på Mors i Limfjorden. Nogle gange med fiskestangen i hånden langs styret, andre gange uden andet mål end at se, hvad der rørte sig i vandkanten med køerne på marken som sit eneste selskab.

”Det var et slaraffenland for et barn. Et sted man gik på opdagelse”. Allerede dengang trak naturen ham ind i en tilstand, han blev afhængig af. Sit første fotografiapparat fik han i konfirmationsgave.
”Jeg fotograferede insekter, blomster, frøer og fugle – alt hvad jeg blev fascineret af. Det var en måde at dele mine oplevelser med andre på”, husker Niels Åge Skovbo.

Naturens unikke uorden
På den måde blev det naturen, der åbnede Niels Åge Skovbos øjne for fotografiet. Naboen var fotograf, og det ville han også være. Som 23-årig startede han på Journalisthøjskolens fotolinje, og siden han blev færdig her, har han levet af at fotografere.

Naturen har han taget med. Som nødvendigt arbejdsredskab og værdifuld inspirationskilde. Her suger hans fotografiske hjerne kompositioner, indtager modlyset som står zinkhvidt gennem morgenluften. Noterer sig det helt klare forårshav. Sommerfuglene. Alt lukkes ind gennem øjnenes linser.

”Jeg bruger naturen til at rense min fotografiske hjerne. Som fotograf samler man ofte noget op, som man har set før og bruger det i sine fotografier. De billeder, natur tilbyder, er uforudsigelige og unikke”, forklarer han om, hvordan udflugterne i naturen er en uundværlig del af arbejdet.

Derfor lægger han dagligt små omveje ind i sin arbejdsdag. Som forleden dag hvor han på vej til en fotoopgave i Brande gjorde holdt ved Skjern Å, gik en tur langs vandløbet og satte sig til at spise sin frokost, mens han lod indtryk af gulsmedenes dans gennem luften og vårfluernes vandring på siv lagre sig på nethinden.

Andre gange kører han ind til siden, ruller vinduet ned og trækker kikkerten ud af handskerummet for at dvæle ved synet af viben eller glenten for en stund.

En magnet af frihed
Det kan også være læhegnets sagte svajen, der fanger blikket. Vinden der trækker sin helt egen formgivning gennem landskabet. Alt finder sin plads i underbevidstheden for så at dukke belejligt op igen senere.

”Læhegnet bliver en komposition, jeg bruger i et portræt, mens en gammel bro over et vandløb bliver en virkningsfuld location”, forklarer han. Og så er der friheden. Det at naturen skaber rum for at bryde ud af hverdagens ”regnearks-matrix”, som han kalder det.
”Jeg har enormt meget brug for at bryde ud af det regneark, som rammer hver eneste dag ind i tidspunkter for momsregnskab, børn der skal hentes og bringes, ForældreIntra og alt den slags”, forklarer han. Så kan et holdt ved et vandløb gøre underværker.

Her kan han sidde og lytte til isfuglens piben fra en lavthængende gren, betragte hvordan den stærkt turkis og orange fugl med sit lange næb kort efter med ét sætter ned over vandet efter småfisk. Opleve synet af vandspejlet, der brydes, når odderen kommer svømmende eller lytte til den spredte knitren af rådyrenes hove gennem skovbunden.

”Naturen har sin helt egen fortælling. Den leverer drama og forfald. Kærlighed, liv og død.
Naturen drager mig, og jeg kan slet ikke lade være”, siger han om, hvordan naturen altid har været en afgørende del af hans arbejdsliv.

Det uforudsigeliges magi
Et fotografi, der er alt for perfekt, er ikke et godt billede. Det bliver forudsigeligt, kedeligt, mener Niels Åge Skovbo. Som fotograf er man derfor nødt til at træde ind i et kaos, bevæge sig væk fra planer og skabeloner.

Det var blandt andet det, han forklarede, da han i et par år underviste fotojournalister på Journalisthøjskolen i Aarhus. ”Naturen er fuld af beviser på, at det uforudsigelig fungerer”, siger han.

Og vi har som aldrig før behov for at bevæge os ud i naturen for at hente styrke og inspiration, mener Niels Åge Skovbo:
”Vi lever vores liv i systemer og kasser og har konstant travlt med at tilpasse os dem. Det strider imod den menneskelige DNA. Naturen tilbyder et enormt kaos, hvor tingene alligevel fungerer. Det er stærkt frisættende og giver os ro til at tænke nyt”.

For se nu, hvor ofte naturen har inspireret den menneskelige udvikling, minder han om.
Fascination af edderkoppens stærke spind har leveret idéer til vævere og stofmagere, mens fuglenes flugt gennem trækroner har dannet grundlag for udvikling af navigationssystemer for nu at tage bare et par eksempler.

”Næsten al teknologisk udvikling er opstået efter at have søgt inspiration i naturen. I vores kultur søger vi bestandigt det kontrollerede. Naturen kan give os mod og inspiration til at træde ind i det uforudsigelige, vi har brug for for at udvikle os”.

Vi bør sætte naturen fri
Først efter en udflugt i naturen er han selv klar til at træde ind i hverdagens matrix af tidspunkter, kalendersystemer og deadlines igen.
”Efter en travl dag i regnearket, er jeg nødt til at bryde ud af det. Jeg må ud og mærke vinden i håret. Jeg sover bedre og bliver nulstillet simpelthen”, siger han.
Det er blandt andet derfor, at han har valgt bo på landet i den lille landsby Mårslet 11 kilometer syd for Aarhus. Kontoret har han inde i byen. Men for at komme derind må han køre langs skov, marker og overdrev. Hans yndlingssted er den øvre Gudenå.  Her er uberørt, hverken dyrkede marker eller lyde fra biler på vej. Og netop den uberørte natur bør vi værne langt mere om. For både naturens og vores egen skyld, mener Niels Åge Skovbo.
”Mange tror, at golfbane, kornmark og prydhave er natur. Det er helt forfejlet. Det er kultur – menneskers forsøg på at trække naturen ind i det regneark, vi lever efter i den vestlige verden. Vi må ikke være bange for naturens kaos og forsøge at gøre os til herre over naturen. Så nedbryder vi naturen og går glip af al den unikke inspiration, som naturen tilbyder os”, siger han.

Styrket af natur:
Vi taler ofte om, at vi mennesker skal passe på naturen. Men ofte er det naturen, der passer på os. Forskning viser, at naturen helbreder, har en positiv effekt på angst, stress og depression og i det hele taget gør os gladere. Natur & Miljø har mødt nogle af dem, der henter styrke i naturen.

Om Niels Åge Skovbo:
Selvstændig fotograf – 53 år – Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskolen i 1990.