Foto: Matthew James

Under træernes kroner ånder familien fred

At gå til ro på en bund af løv og anemoner giver ikke alene frisk luft til nattesøvnen. En nat i skoven skubber hverdagens pligter til side og bringer familien tættere på hinanden.

Natur&Miljø juni 2018,
Af Anne Anthon Andersen

Som sorte pupper hænger de, udspændt mellem træerne; hængekøjer med kig til trækroner og himmel. Følger man skovstien og rækken af olielamper på stubbe længere ind mellem træerne, dukker en klynge spredte bivuaker op. Normalt er det forbudt at overnatte i de danske skove.

Men denne nat i maj har Nationalpark Skjoldungernes Land i Lejre fået tilladelse til at gøre en undtagelse. Mere end hundrede deltagere har tilmeldt sig Skovens Nat for at få lov at sove i Boserup Skov.

9-årige Anna er her med sine forældre Karina Wallstrøm og Paw Lundin. Det er første gang, de skal overnatte i skoven. I lejligheden på Vesterbro har de set tv-programmet Alene i vildmarken og følt sig draget af at tage på eventyr i naturen selv.

”Det er vildt at se, hvad det gør ved børnene. Første gang de får øje på en bille, er den måske nok lidt ”ad”, men efter en halv time løber de rundt i skovbunden på bare tæer og finder snegle”, siger Karina Wallstrøm. Hun har netop spændt en snor ud mellem to stammer, fæstnet presenning til jorden og bygget sin første bivuak, overrasket over hvor let det egentlig var.

”Jeg nåede kun at være væk i 10 minutter for at hente soveposer, så havde hun sat den op”, siger Paw Lundin.

Nærværet er her bare
Anna har fundet sig til rette på sit liggeunderlag i skovbunden.
”Det er lidt nyt og spændende med alt det krible krable”, siger hun og lader hånden søge mellem grene og kviste: ”Men jeg glæder mig. Endelig skal jeg prøve at sove ude i naturen”.

”Se en snegl”, udbryder 4-årige Casey. Han og hans far Lars Just har slået lejr et par meter derfra. Anna flytter sneglen fra sin seng til en gren ved hovedgærdet, betragter den med hovedet let på skrå.
”Sikke et flot skjold den har”, konstaterer hun.

Det er let at bygge sin egen bivuak. Og hyggeligt at ligge og lytte til skovens lyde, skovens natteliv. Foto: Matthew James.

Mørket trækker ned mellem stammerne, aftenbrisen hvisker i træernes endnu syntetisk grønne, drysser med mellemrum en byge hvide kirsebærblade ned i lysningen. Skovens nattegæster er rykket sammen om bålenes flammer.

”Jeg tror, at det her er en oplevelse, vi alle sammen kommer til at huske og tale meget om”, siger Karina Wallstrøm og rækker håndfladerne mod flammerne.  

”Anna har proklameret, at hun vil sove i midten. Måske er det også det, at vi kommer meget tættere på hinanden som familie i en bivuak i skoven, end vi ellers gør. Nærværet er her bare her”, siger Paw Lundin.
Så kommer Anna og Casey løbende. ”Jeg så en flagermus!”, jubler Casey.

”Det betyder meget for os at give naturoplevelser videre til vores børn. Det giver dem et blik for, hvad det er, vi skal passe på, og hvor vigtigt det er, at vi gør det”, siger Karina Wallstrøm.

Vilde dyr og selvtillid
Natten har overtaget. Anemonerne lyser ligesom skoven op nedefra, men lommelygterne er nødvendige for at finde fodfæste mellem rødder og grene på vej tilbage til bivuaken.

”Se”, siger Anna og viser en slags låge frem. Hun har selv bygget den af seks tykke grene og noget snor. Hun anbringer den i fodenden af bivuaken for at demonstrere dens funktion.
”Så kan de vilde dyr ikke komme ind til os i nat”, forklarer hun med tydelig stolthed i stemmen.

De kryber i soveposerne og siger godnat.
Karina strækker hænderne over hovedet. Det er, som har dagen taget plads i hendes øjne på en lysende måde. ”Jeg tror på, at det giver selvtillid at opleve, at man er i stand til at bygge en bivuak og en låge af nogle grene i skovbunden og overleve i naturen på egen hånd”, siger hun.        

Morgenlyset står skråt og zinkhvidt ned fra oven. Anna balancerer morgenfrisk på en træstamme.
”Jeg har sovet godt. Og jeg har slet ikke fået nogle myggestik”, konstaterer hun.
Karina Wallstrøm giver sig under presenningen.
”Jeg har sovet dejligt. Det er en virkelig rar følelse at vågne i alt det grønne, ligesom fyldt op af alt den friske luft”, siger hun.     

Paw Lundin gnider sig i øjnene og istemmer begejstringen over familiens første nat under åben himmel:
”Det her kommer vi helt klart til at gøre igen”.

Der er noget på en gang sitrende magisk og beroligende roligt ved at ligge side om side i skovbunden i en bivuak, man selv har bygget. Foto: Matthew James.

Sådan kommer du i gang:
Normalt er det forbudt at overnatte i de danske skove. Men i en række skove er det blevet muligt at overnatte i telt eller bivuak. På Naturstyrelsens hjemmeside findes en oversigt over, hvor man må overnatte. Desuden findes en række shelters, hvor man må sove hele året. Her skal man typisk booke i god tid. 

Ud i naturen:
”Børn får en helt andet oplevelse af at være tæt på naturen, når de får lov til at overnatte i skoven og følge med i, hvordan skovens liv og lyde ændrer sig i løbet af døgnet. Jeg oplever, at det at slå sig ned i skoven for længere tid giver familier et rum for samvær og nærvær, som de savner i hverdagen. I skoven glemmer både børn og voksne Ipads og pligter og er til stede i naturen sammen”, siger naturvejleder Sofie Clauson-Kaas.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *