Journalistik

Under stjernerne bliver selv ventetiden magisk

Stjerner. Stjernekigger. Brorfelde Observatorium. Stjerner. Stjernekigger.

For mange børn er natten en fremmed. Men nattemørke, stjerner, planeter og fjerne galakser åbner op for spørgelyst og stjernestunder. Under stjernehimlen rykker børn og voksne tættere på hinanden.

 

Natur&Miljø, november 2018
Af Anne Anthon Andersen

For 9-årige Silje Eggertsen har nattens blæksorte lærred altid været magisk tiltrækkende. Allerede som 2-årig gjorde hun det til en vane at vinke godnat til månen, før hun gik i seng. Og når hendes mor havde puttet hende, kunne hun høre, at Silje lå og fortalte godnathistorier til månen fra sin seng inde på børneværelset.

”Hun var som tryllebundet af de eventyr, der udspandt sig på den natsorte himmel. Da hun var 6 år, vækkede jeg hende kl. 4 om morgenen, for at hun kunne opleve blodmånen”, husker Louise Eggertsen. Kort efter fandt hun ud af, at der lå et stjerneobservatorium ved Brorfelde i Tølløse og tog Silje med herud.
Denne aften i september er de her for at høre et foredrag om meteoritfald og for at se på stjerner med en guide. Hvis altså skyerne trækker til side for aftenens forestilling.

Hemmeligt er spændende
Vi har taget plads i græsset med ryggen mod muren til et af de observatorietårne, der hviler på bakketoppen. Efterårskulden smyger sig om anklerne med aftenduggen, og det blæksorte mørke kommer snigende. Silje og hendes mor har siddet her så tit. Helt tæt. Mærket hinanden og bare ventet.
”I hverdagen sker der så meget. Her sidder vi bare stille sammen og hyggesnakker. Nattemørket skaber rum for en mere intim og nærværende måde at være sammen på”, siger Louise Eggertsen.

”Det var lige derovre, jeg så mit allerførste stjerneskud!”, udbryder Silje og peger over mod en klynge hængekøjer, der hænger som lysende pupper i mørkningen.
”Det spændende ved stjerner er også, at man ikke altid kan se dem. De er ligesom lidt hemmelige, og man er nødt til at vente på dem”, siger hun.

Stjerner. Brorfelde Observatorium.

Det er lettere at synke ind i nærheden til hinanden under stjernerne, oplever Louise Eggertsen, som ofte tager ud i natten og ser på stjerner med datteren 9-årige Silje. Foto: Matthew James.

Flere gange om året inviterer Brorfelde Observatorium til stjernekiggeraftener. Her kan man gå på jagt efter flagermus, lytte til fortællinger og ligge og kigge op i stjernehimlen fra en hængekøje.
I aften er Silje på 9 og 7-årige August de eneste børn. Men børn er altid velkomne, og til familiearrangementerne i weekender og ferier er her ofte mange. Selv om det er sent, holder de godt øje med det slør af drivende skyer, der bliver stadigt mere gennemsigtigt.
”Man ved jo aldrig, hvornår man pludselig ser et stjerneskud”, siger Silje og kniber øjnene sammen. Hun fortæller om, hvordan hun i sommer så blodmånen på Bornholm og lader sin lygte pege rundt på træstammerne omkring os, så barken lyser op i lyserøde og orange farver.
”Uhahaha!”, udbryder hun i en euforisk rystende bevægelse.

Omfavnet af mørket
Vi klatrer op ad den stejle trappe til observatoriet. Jeppe Nikolajsen, formand for Brorfelde Astronomiske Vennekreds, har rullet en bane i kuplens tag tilbage, så teleskopet har frit sigte mod stjernerne. Skråt ud mod nattehimlen lyser en bane af rødt lys fra det kuppelformede kontroltårn.

”Det er vigtigt, at lyset er rødt, så det ikke forstyrrer nattesynet. Det tager et kvarter at genoprette det, hvis først man er blevet blændet”, forklarer han og indstiller teleskopet, så Silje og August kan kigge igennem det lille glasøje.
Han har huen godt trukket ned om ørerne. Om vinteren kan man finde ham her iført flyverdragt. Jeppe Nikolajsen er en af dem, der har viet en stor del af sin fritid til at jagte nattehimlens eventyr. Fra sin laptop på skrivepulten finder han billeder frem, han har taget af Jupiter. Han har haft mange forældre med deres børn på besøg i kuplens røde lys i nattemørket.

”Jupiter. Er det ikke den, der har 79 måner?”, vil August vide.
”Det er rigtigt. Ofte kan man som voksen blive ret overrasket over de spørgsmål, børnene stiller, og hvor meget de ved om himmelrummet”, siger han.
”Og dér er sommertrekanten. Og Vega!”, udbryder Silje begejstret.
”Jeg prøver lige at skyde mig ind på M57 Ringtågen”, siger Jeppe Nikolajsen, mens August og Silje venter spændt.
Louise Eggertsen betragter de to natteravne.
”I mørket bliver man lille og ydmyg på en afvæbnende måde. Man bliver ligesom omfavnet af nattens ro og tvunget til at overgive sig til nu’et. Jeg tror, at det er virkelig sundt for både børn og voksne”, siger hun.

Brorfelde Stjerneobservatorium. Stjerner. Stjernekigger.

“Ofte kan man som voksen blive ret overrasket over, hvor meget børn ved om himmelrummet”, siger Jeppe Nikolajsen, der tilbringer mange nætter i observatorietårnet for at blive klogere på stjernehimlen. Foto: Matthew James.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar