Journalistik

”Jeg følte, at jeg svigtede min opgave i naturen”

Håbet befandt sig som bag cellofan, da Lasse Thomas Edlev i et halvt år lå fastlåst af smerter i et skovløberhus på Bornholm. Han måtte gennem ”sjælens mørke nat” for at finde en ny vej i livet. Nu hjælper han andre til at genvinde fodfæstet ved naturens kraft.

Natur&Miljø november 2019,
Af Anne Anthon Andersen

Hvis han samler sine sidste kræfter, kravler over mod vinduet og åbner det på klem, kan han mærke vinden mod ansigtet, indånde duften af fyrtræer. Lytter han efter, kan han høre allikernes skræppen minde om livet udenfor. I dag er han ikke i tvivl om, at naturen gav ham en art kunstigt åndedræt dengang.

Naturterapeut Lasse Thomas Edlev befandt sig i sit livs dybeste krise. Han var blevet skilt fra sin kone og havde fået tre alvorlige diskusprolapser i streg. Nu lå han på maven henover en sækkepude på gulvet i et lille skovløberhus omgivet af hammerbakkers vilde natur på Bornholms nordspids.
”Alt virkede udsigtsløst. Jeg lå bare der. Intet i mit liv gav mening længere. Jeg vidste ikke mine levende råd”, forklarer han.

De sidste mange år havde han og hans kone gennemlevet en ægteskabskrise, der langsomt gjorde det tydeligt for dem begge, at de fastholdt hinanden i mønstre, de ikke kunne slippe ud af. Efter års arbejde på at finde en vej sammen havde de sluppet kampen, flyttet hver til sit.

Nu lå han så her. Alene. Med ansvaret for at gentænke sit liv og finde en ny kurs med mening. Og med ryggen spændt ud i ét smertehelvede: Han kunne bogstaveligt talt ikke bære sig selv.

Det var her i skovløberhus omgivet af hammerbakkers vilde natur på Bornholms nordspids, at Lasse Thomas Edlev lå overskrævs på sin sækkepude. Det var, som gav vinden gennem vinduet ham kunstigt åndedræt .
Foto: Laust Jordal.

Egentlig var det ikke spor mærkeligt. Midt i meningsløsheden dæmrede en indre logik. Før sammenbruddet havde han opsøgt en naturterapeut i Jylland. Samtalerne i hendes terapihave havde kastet lys over følelser, som havde lagt sig ind i ham ved fødslen.

”Det var jo så symbolsk, at jeg nu lå her med en diskusprolaps, fuldstændig som min mor gjorde, dengang jeg blev født. Det var den fysiske manifestation af den afmagt ved adskillelse, der var indlejret dybt i mig allerede fra fødslen, og som havde været en del af ubalancen i forholdet til min ekskone”, forklarer han.

Vi har taget plads med kig til havet i den vilde have, der omkranser den lille bjælkehytte, hvor han i dag bor. Her er stolte fyrtræer og vand, der klukker. Bålsted, shelter og vilde blomster i plænen. Her på Røsnæs har han haft adskillige mennesker i naturterapi gennem årene. Han har været med til at starte den første naturterapeutuddannelse i Danmark, og i foråret udgav han bogen Naturterapi – Oplev naturen, styrk livet på forlaget Gyldendal.

Han havde arbejdet som naturformidler i mange år, uddannet naturvejledere, udviklet naturpædagogik og på alle måder søgt at udbrede viden i naturens tjeneste, da han gik omkuld dengang. Naturformidlingen var langt mere end et job. Det var hans bidrag til at gøre en forskel i verden. Nu var han blevet i tvivl.

”I så mange år havde jeg guidet og fortalt om landskab og naturens kredsløb. Pludselig følte jeg det som om, jeg undertekstede naturen for folk frem at lade dem selv opleve og blive berørt af naturens undere”, forklarer han. Nu lå han så i skovløberhuset og følte, at han svigtede sin vigtigste opgave i naturens tjeneste. Men hvordan skulle han finde tilbage til meningen i det, han grundlæggende havde mistet troen på, var vejen til at åbne menneskers øjne for naturens magi?

Naturens meditative favn
Da Lasse Thomas Edlev var barn, sad han ofte i vindueskarmen i lejligheden på Bellahøjvej og spejdede ned ad gaden. Det var ikke bare eventyrlyst. Blikket var målrettet, med alvor ved roret. Det skulle fange moderen, når hun steg af sporvognen.
”Jeg kunne nøje læse hendes gangart. Vidste præcis hvilket humør hun var i, når hun nåede hoveddøren. Nogle gange kom hun hjem med lysende øjne. Vi kunne drikke varm kakao, og alt var lykke. Andre gange var hun en tikkende bombe. Der kunne gå dage, hvor hun ikke talte til os”, forklarer han om den psykiske sygdom, der plagede hans mor og bestemte grundklangen i familien. Til tider i dur, oftest i mol.

Foto: Laust Jordal.

Om foråret flyttede de ud i kolonihaven i Hvidovre. Her var bålplads, nøddehegn og et vildnis af gyldenris, så tæt så tæt. Her sneg 5-årige Lasse sig ud med sin sovepose. Gemte snegle, sten og fjer i en lille metalkasse; sin skattekiste.

”Når min mor opgav at kalde længe på mig, vidste jeg, at ingen ville kunne finde mig her. At jeg for alvor var væk fra omverdenen. Favnet i en fredfuld tidslomme”.
I dag betragter han det som den første oplevelse af at finde ind i den meditative ro, som naturen kan fremkalde. En bevidsthedstilstand hvor man slipper omverdenens krav og følelsesmæssig stress. Oplevelsen af at flyde sammen med naturen og den grundfølelse af livgivende glæde, der følger med.

Andre stærke naturminder med rødder tilbage i barndommen gror i haven på Røsnæs. Der, hvor han i dag har bygget sit shelter, faldt han for første gang i søvn med indre ro, da han som barn insisterede på at sove ude i sit lille indianertelt. Naturgrunden på Røsnæs var familiens andet ferie-helle. Her slap faderen hverdagens bekymringer. De byggede drager, tog på stranden, og lyset fra havet spejlede sig ligesom i moderens øjne.

Som teenager drog han til Røsnæs alene. Roede ud i bugten i en lille jolle eller cyklede ud i landskabet med en kikkert om halsen for at se på fugle.
”Den følelse af frihed, oplevelserne i naturen lagde ind i mig, var så stærk”, konstaterer han om de år, hvor han brugte det meste af fritiden i foreningen Natur & Ungdom. Opgaven groede ind i ham, snarere som intuition end en egentlig beslutning: Han måtte leve af at formidle natur.

At vinde ansvaret tilbage
I 1986 blev Lasse Thomas Edlev ansat som en af de første naturvejledere i Danmark. Han var med til at udforme naturvejlederuddannelsen, flyttede til Bornholm og tog skoleelever og turister med ud til stejle klipper og dybe sprækkedale. Det føltes meningsfuldt at få lov at være naturens stemme og undervise nye naturvejledere i, hvordan de skulle finde deres. Lige indtil grunden rystede under ham. Ryggen smertede. Meningsløsheden indhentede ham.

I en periode var han indlagt på sygehuset. Lægerne indstillede ham til operation. Den takkede han nej til.
”Jeg vidste intuitivt, at smerterne var symptom på noget dybereliggende følelsesmæssigt, jeg var nødt til at arbejde med”, siger han.
”Det var jo netop sådan, min mor havde ligget underdrejet med en lignende diskusprolaps uden kræfter til at passe på mig, da jeg var helt spæd. Nu oplevede jeg fortvivlelsen på egen krop. Følelsen af afmagt over at svigte min opgave i verden”.

I øjeblikke af klarhed anede han glimt at mening, mærkede vinden i ansigtet, indåndede duften af skov og hav. Her dæmrede følelsen af ro og frihed fra barndomshulen i kolonihavens gyldenris, indianerteltet på Røsnæs.

Foto: Laust Jordal.

Lasse Thomas Edlev vidste, at vejen tilbage til livet var i naturen. Og efter at have ladet en kinesisk chi-gong mester sætte hans ryg på plads og massere den i fem dage, mærkede han hver dag fremskridt og kunne atter bevæge sig ud i landskabet.

”Hvis jeg havde ladet mig operere og ligge på et hospital, afkoblet fra naturen, tror jeg ikke, jeg havde fået kigget så dybt i mig selv, som min fysiske og psykiske helingsproces krævede. Helbredelsen skete, da jeg tog ansvaret til mig med al den smerte og klarhed, der fulgte med at stirre ind i fortidens skyggeland. Naturen støttede og hjalp mig igennem ”sjælens mørke nat”, forklarer han.

Naturterapi handler om at finde hjem
Sjælens mørke nat er et af de filosofiske begreber, Lasse Thomas Edlev begynder at studere, da han har vundet livet tilbage igen. Det betegner den livskrise, hvor man når helt ned på bunden af sig selv. Hvor alting føles meningsløst. Det er her, mange kan støtte sig til naturen som et stabilt og livgivende element. Her naturen kan hjælpe med at finde tilbage til grundlæggende værdier, hvis man giver sig hen til at være i den og mærke sig selv.

Det er, hvad Lasse Thomas Edlev har erfaret, og den oplevelse er han nødt til at give videre til andre. Han flytter til sit barndomsparadis på Røsnæs.
”Jeg måtte helt tilbage til udgangspunktet, hvor mine første oplevelser i naturen bor. Det virkede som det eneste rigtige sted at bygge mig selv op igen”, siger han og nikker mod bugten, hvor solen slår smut i havet. Han byggede en lille hytte på grunden. Lige akkurat stor nok til et lille køkken, en seng og et skrivebord med udsigt til havet. Bruseren etablerede han i et køkkenskab. Muld-toilettet ved siden af hønsehuset.

Mens han fremelskede vilde planter i haven, voksede drømmen om at vise andre, hvordan man kan finde tilbage til livet ved naturens hjælp. Han læste al den forskning om naturterapi, han kunne opstøve. Kort efter var han med til at starte Danmarks første uddannelse i naturterapi og brugte haven og landskabet på Røsnæs til terapeutiske sessioner.

Foto: Laust Jordal.

Vi træder ned over engen, som skråner mod havet. Klatrer over et gærde til et græsstykke med hvide får og lam. Lasse Thomas Edlev rækker mig et uldtæppe. ”Hvis det her var en naturterapeutisk session, ville jeg bede dig gå ud i landskabet, finde et sted du har lyst til at lægge dig i græsset”, opfordrer han.

Jeg tager imod tæppet, søger ned mod havet, breder tæppet ud og lægger mig på ryggen i det høje græs.
Han sætter sig ved siden af mig. Med rolig stemme guider han mig hele vejen igennem kroppen og bygger på en eller anden måde bro mellem græsset og vindens kærtegn, lyden af havet og de tanker og følelser, der går igennem mig.

Han taler om opløsning af grænser, om at give slip og mærke efter, at søge ud og vende hjem. Det er svært at beskrive præcis, hvad der sker. Men da jeg åbner øjnene et kvarter senere, er jeg ligesom på én gang tom og fuld af glæde, nulstillet med en renere adgang til, hvad jeg har brug for. Og det er netop det, naturterapien tilbyder, forklarer han.

Hvis man træner det at give sig hen til naturen, kan man finde ind i en meditativ tilstand, hvor følelser, behov og drømme, som vi fortrænger i et liv fyldt med pligter og krav, træder tydeligt frem. Hvor man kan opleve, at de sanser og fornemmelser, naturen fremkalder, bliver symbol på det, man enten savner i sit liv eller mønstre, man har brug for at gøre op med. 

Vi fortsætter ned på stranden i stilhed.
”Kan alle få noget ud af naturterapi?, spørger jeg, da vi bestiger den stejle skråning på vej tilbage mod engen.
”I princippet ja. Men det er en fordel, at man er fortrolig med naturen. Der er også mennesker, for hvem naturen kan vække traumer. Der må man gå yderst forsigtigt frem”, forklarer han.

Men selv da kan naturen være en værdifuld ramme for menneskelig udvikling og bearbejdning af smertefulde oplevelser. Det har blandt andet vist sig i terapeutisk behandling af soldaterveteraner og flygtninge, som ikke kan være i et klassisk terapeutisk rum med fire vægge. Ved at flytte terapien ud i naturen, er naturterapeuter lykkedes med at tilføre terapien den ro, som skovens træer og varmen fra bålets flammer tilbyder.

Man behøver ikke at være i livskrise for at få gavn af naturterapi, understreger han. Måske har man bare brug for at restituere og hente ny energi eller at få mere klarhed over, hvor man er på vej hen, hvis man står ved en skillevej i livet. Naturen kan være det spejl, man kigger i for at få øje på sig selv på ny, den klippe, man læner sig op ad i turbulente tider.

Med bogen Naturterapi – Oplev Naturen styrk livet har Lasse Thomas Edlev søgt at videregive sin viden og erfaring for at inspirere andre til, hvordan de kan hente styrke i naturen. Netop her ligger hans nye mission i naturens tjeneste. Og således har han på alle måder fundet hjem til udgangspunktet.

”Dengang min verden slog sprækker, følte jeg, at jeg svigtede min opgave som naturformidler. I dag ved jeg, at det var nødvendigt. Jeg fandt en stærkere måde at gøre en forskel på. Viden om natur og økologi er bestemt vigtig. Men hvis vi virkelig vil hjælpe hinanden til at passe på naturen, må vi opleve og erfare, at vi kan hente styrke i naturen, og at vi ikke kan leve uden den”.

Blå bog:
Lasse Thomas Edlev er uddannet lærer, naturvejleder, PD i pædagogisk arbejde og dybdeterapeut. Med baggrund i psykoterapi har han det seneste årti udviklet naturterapi og været med til at udforme den første danske naturterapeutuddannelse. Forfatter til bogen Naturterapi – oplev naturen styrke livet. Har tidligere skrevet lærebogen Natur og miljø i pædagogisk arbejde.        
 

Foto: Laust Jordal.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar