Blog

Feriefred – hvordan blæser vi den ind i hele familien?

En cocktail af forskelligrettede ønsker, høje forventninger og tidsoptimistiske ambitioner kan skabe spændinger fremfor sommerferiefred og ro i familien. Så bliver det lige så anstrengende at være sammen 24/7 i en hel ferie, som det er tabubelagt at sige det højt. I år forsøgte vi at give sommerferien ny form for at se, om det gav mere ro og følelse af feriefrihed til os alle sammen.

Juli 2016,

Af Anne Anthon Andersen

 

Tidlig morgen. Sommervinden bærer duften af græs og morgendug med sig gennem det åbne vindue. Jeg fornemmer det kun vagt, som jeg ligger og skvulper rundt i overfladen af drømmenes grumsede, stille vand. Oftest er jeg den første, der vågner i vores familie. Her hersker langsomheden endnu. Det er præcis, sådan en morgen i sommerferien skal være. Fuld af fred. Og en følelse af evig tid. Og det er præcis denne stemning, jeg ønsker at tage med mig ind i dagen og ferien, også når resten af familien vågner.

 

De sidste års sommerferier har været fyldt med oplevelser på farten. Vi har været i Californien, rejst til Gotland, på bondegårdsferie i Sydtyskland, byferie i München. Været ved Vesterhavet, på stranden, i sommerhus og sommerland. I Tivoli, på festival, til børnejazz, besøgt venner og familie forskellige steder af landet i et væk. Men ligeså fyldt med udflugter og rejser fra sted til sted de sidste års somre har været, ligeså stort et behov for ferie har jeg følt, når sommerferien har været ved vejs ende, hverdagen vendt tilbage igen. Trængt til tid for mig selv. Til de bøger, jeg også gerne ville have læst, de praktiske opgaver, det ville have været rart at have haft ferietid til at ordne. Tid til bare at være, dvæle ved en udsigt, indånde sommervind og nærvær nu og her. Tiden på ferien er gået for hurtigt, løbet fra os som sand mellem fingre på vores ferier, simpelthen. Sådan har det føltes – undervejs og bagefter.

Flere af vores kortere udflugter denne sommerferie er gået til havne. Rørvig, Gilleleje og Roskilde Havn blandt andet. På havnen finder man altid feriestemning i sommermånederne. Selv når det ikke er ferie. Udsigten til havet, sejlerne og linernes karakteristiske klapren mod master vækker rigtigt mange gode ferieminder – og danner altid ramme om nye. Foto: Mads Anthon.

 

Vi lagde forventningerne frem

Ofte har jeg tænkt ferietanken; kan det overhovedet lade sig gøre at holde ferie langsomt, så længe vi har børn?

I år ville vi forsøge at holde ferie på en ny måde for at teste, om det i højere grad kunne sænke os ned i den forjættende rolige feriestemning, hvor tiden ligesom går i stå og føles udstrakt, længere simpelthen. Så vi satte os for at definere, hvad der gav os hver især følelsen af ferie, lagde forventningerne frem.

Jeg bilder mig ikke ind, at vores familie adskiller sig nævneværdigt fra enhver anden. Tværtimod tror jeg, at langt de fleste familier kæmper med de samme udfordringer, når det kommer til behov for ro og nærvær – at bruge ferien til at lade op til den travle hverdag, der er en del af det at være familie. Hvert års tilbagevendende mediefokus på den travle børnefamilies stressede sommerferier og artikler med familieterapeuter, psykologer og andre eksperters gode råd til at undgå en stresset ferie med uforløste ferieønsker og frustrationer vidner om, at der er noget generelt om snakken. Det er derfor, at jeg får lyst til at dele vores ferieerfaringer med jer.

Det er fantastisk så meget glæde og barnlig begejstring, der er forbundet med at kaste en line i vandet for at vente på, at endnu en krabbe bidder sig fast. For dernæst at lave sit helt eget lille krabbevæddeløb på bådebroen. Ofte er det de ‘små oplevelser’, der står øverst på top ti over gode ferieoplevelser, når børnene evaluerer ferien i tilbageblik. Foto: Anne Anthon Andersen.

 

At invitere rastløsheden med

Og hvad var det så for forskellige ønsker vi havde?

For min mands og mit vedkommende stod ønsket om at nedbringe antallet af praktiske cirkulære gøremål som madpakker, oprydning, pakken tasker og logistik i det hele taget højt. Alle de gøremål, der suger tid uden for alvor at give noget igen.

Et afbræk fra den der følelse, man får foran badeværelsesspejlet: børster jeg nu virkelig tænder igen? Jeg nåede jo knap at blinke, siden jeg stod her sidst med lyden af børsternes evindelige snurren, og utålmodigt trippende venten på de karakteristiske dobbeltvibrationer fra den elektriske børste, som signalerer; færdig, nu er det nok. Vi havde også ønsker om mere tid til at nyde vores sted, Æblehuset. Vores have, alle de afgrøder der vælter frem nu og her, i stedet for at rejse langt væk fra det hele.

Fælles for os begge er den rastløshed, der ofte dukker op efter et par feriedage på en destination uden mulighed for at foretage os noget praktisk på den ikke cirkulære, men skabende måde. At male en væg, slå et par brædder op, høste et par skåle bær, samle en løbegård til hønemor eller snitte en Yoda-stok af en knude brænde. Små overskuelige projekter, som kan startes og sluttes inden for en dag eller to. Som børnene kan være en del af, hvis de har lyst, eller lege omkring, gå til og fra.

For os er ferietid også mulighed for at lave praktiske projekter sammen. Modsat dem, vi typisk har gang i til hverdag, må de meget gerne være kortere, til at starte og afslutte inden for en overskuelig tidsramme. Hyggeprojekter som vi kan lave sammen uden for meget fokus på mål og tid. Foto: Mads Anthon.

 

Ferie skal rumme fordybelse

For os var det vigtigt, at i hvert fald en del af ferien gav mulighed for det – følelsen af fremdrift, at få taget favntag med bare et par af de mange projekter, der både er hyggelige at lave sammen, og som samtidig skaber mere luft i hverdagen, der venter efter ferien.

Ferie for os er også fordybelse: det at synke ned i et projekt eller en bog uden skelen til uret, med følelsen af, at der er masser af tid – at den er utømmelig. Den der magiske følelse af, at både dagen, aftenen og sommeren er lang og mulighederne uendelige. Det er her, kreativiteten ånder, idéerne springer, og nyt opstår – og det er netop den følelse, vi begge savner allermest i hverdagslivet, spændt ud mellem faste knudepunkter af tid – deadlines, spise- og sengetider.

Og så ville vi gerne på udflugter, være sammen med venner og familie, besøge dem ude og have besøg her i Æblehuset.

For drengenes vedkommende lød ønskerne nogenlunde sådan her: August ønskede sig tid til at lege i sit nye legehus, at spille de spil og læse de bøger, han lige havde fået i fødselsdagsgave. At sove i telt med sin veninde Vilja og i legehuset med naboens datter Marie. At ”rejse” til Sommerland Sjælland. Og så stor en del af ferien som muligt at være iført sit nye ’Yoda’ kostume, mens Morgan helst ville fange en masse krabber, vande haven, lave mad på komfuret i legehuset og ae de kyllinger, vi forhåbentlig ville få i løbet af ferien.

Udflugter og hele dage med oplevelser væk fra matriklen er også vigtige for følelsen af ferie. En af vores dagsudflugter gik til Sommerland Sjælland, som var et hit for hele familien. Ren nostalgi og gode minder fra vi selv var børn. Rigtigt meget er, præcis som det var dengang i 80’erne. Foto: Anne Anthon Andersen.

 

Fravær af faste planer giver tid

Sammenlagt gav de ønsker os en noget anden opskrift end den, vi havde kørt efter de sidste års ferier, gik det op for os. For når det kom til stykket, var fællesnævneren for vores ønsker langt mere lettilgængelige og matrikelnære oplevelser med et drys af kortere udflugter, end de sidste års feriemiks på en høj bund af oplevelser på farten i et til tider hæsblæsende tempo, med et strejf af dvælen ved nuet, (oftest i et kortvarigt øjeblik, når begge børn var drattet omkuld i hver deres vogn for en stund). Og så spillede udsigten til, at æggene under vores skrukhøne forhåbentlig ville klække og give os et kuld kyllinger naturligvis en rolle for ønsket om at lade Æblehuset danne base for vores ferie.

Så det blev den opskrift, vi fulgte. Ikke uden en smule skepsis omkring, hvorvidt det nu også ville lykkes at komme helt ned i feriegear, trække tiden ud, så den føltes længere, omgivet af vores hjemlige omgivelser – påmindelser om praktiske gøremål alle steder.

Da vi gik på sommerferie var det således med et minimum af planlagte aktiviteter i kalenderen og med vores liste med fælles ønsker som eneste drejebog.

Hverdag eller ferie. Det er altid rart at spise ude. Det giver gode oplevelser og skaber tid, når man slipper for at kokkerere og rydde op efter det alt sammen. Her er vi i gårdhaven til en hyggelig fiskerestaurant på Gilleleje Havn. Foto: Anne Anthon Andersen.

 

Ikke et fravalg af rejser

Og hvordan gik det så at vinde tid, fred og ro på den ny ferieformel?

Vi fik nået at indfri alles ønsker. Endda med dage med plads til bare at være, lave hvad der nu faldt os ind hver især.

Årets model for ferie gav os oplevelsen af bedre mulighed for at indfri hele familiens forventninger. Og skabe en følelse af at have tid. God tid. Ferietid som vi alle havde så meget brug for, og som når alt kommer til alt for os er det allervigtigste mål for en vellykket ferie.

Vi kommer helt sikkert til at holde mange flere ferier i Æblehuset. Men også til at rejse ud i verden, som vi plejer. Det er ikke hensigten, at dette indlæg skal læses som en argumentation for at fravælge familierejser. Dem kommer vi aldrig til at vælge fra, og det mener jeg bestemt heller ikke, at man skal gøre. Hensigten er snarere at inspirere til at tænke dybere over, hvad man har brug for – hver især og som familie, før man automatbooker flybilletterne, hoteller og fylder hver eneste dag i ferien ud med udflugter og rejser, som vi selv har været tilbøjelige til tidligere. Måske fordi man endnu ikke er gået på ferie, når man sidder med ferieplanlægningen foran sig, og derfor i en art forlængelse af det planlægningmodus, der er en del af hverdagen, helt glemmer at lægge alle “fridagene” ind i sin ferie.

Det er vigtigt at  komme ud og vise sine børn andre steder af verden, andre mennesker – opleve det spejl af sig selv og sit liv, der glider op foran en, når man rejser ud. Derfor tager vi også på rejse. Men først til september, hvor planen er at snuppe en uge på en græsk ø med masser af ouzo og moussaka. Så vi tilmed kommer på ferie på afstand med mulighed for at tanke op med et sidste skud sol og strand, før efteråret sætter ind.

Og så skete det endelig. Langt om længe fik vi kyllinger i Æblehuset. Vi var endda så heldige at se med fra sidelinjen, som de to sidste kyllinger prikkede sig vej ud gennem æggeskallen. Det blev endnu en god sommeroplevelse hjemme i Æblehuset, som ikke krævede mere end den korte tur op til hønsehuset for at være vidner til endnu et af naturens små mirakler. Foto: Anne Anthon Andersen og Mads Anthon.

 

 

 

 

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar