I gamle dage gav månelyset os flere timer i døgnet til at sikre vores overlevelse. I dag kan lyset fra stjerner og måne få os til at passe på naturen. Observatoriets nye stjernekiggershelters giver os direkte adgang til nattehimlen.
Natur&Miljø, marts 2022
Af Anne Anthon Andersen
Mørket har for længst lagt sig til rette i det bakkede landskab, og vi må tænde tågelygterne, da vi kører det sidste stykke op ad bakken, gennem skovstykket til parkeringspladsen ved Observatoriet nær Brorfelde – 12 kilometer syd for Holbæk.
Det er sidste adventsweekend i december, så vi har fundet de varmeste soveposer frem fra skuret, pakket uldne tæpper og huer til natten.
Vi er mine sønner August på 10, Morgan på 7, min kæreste og friluftsvejleder Jette Holm og jeg. Vi er vilde med naturen og vant til at sove i shelter, men ikke på denne tid på året, så vi er spændte på at erobre en lang kold vinternat i et af Observatoriets nye stjernekiggershelters.
Siden august 2021 har besøgende haft mulighed for at booke en overnatning i et af de fire nye shelters med glastag og direkte kig til stjernehimlen.
”Natten er et vindue mod universet, og vi tror på, at lærer man nattehimlen at kende, får man lyst til at passe på naturen. Mørket tænder stjernerne, og nattehimlens eventyr tænder glæden ved naturen”, forklarer Tomas Juel Johansen, som tager imod på parkeringspladsen.
Han er naturvejleder og eventmanager ved Observatoriet – Danmarks Naturvilde Opdagelsescenter – og har lovet at vise os til rette i shelteret, hvor vi skal tilbringe natten.
Som UFO’er landet i græsset nær det fælles bålsted hviler fire runde shelters. Et stenkast fra de kuppelformede observatorietårne, hvorfra teleskoperne spejder ud i universet og gør det muligt at komme tættere på himmelrummet.
Der er højt til loftet. Både børn og voksne kan let stå oprejst under det kunstfærdigt udformede glastag. Som en stjerne, der udvider sig, holder stålindfatningen glaspladerne på plads. Selv træklædningen er sat sammen af plader i et imponerende stjernemønster, og gennem shelteråbningen har vi rigt udsyn til mosen et par meter nedenfor.
”Tænk at vi skal sove her i nat”, siger August, som vi redder et leje for natten, finder nudler, kakao og popcorn frem.
”Skal jeg tænde op i min Trangia”, vil Morgan vide.
Det må han gerne, men ikke inde i shelteret – oppe ved bålpladsen, forklarer Tomas og viser os de poser med brænde under shelteret, vi også må bruge.
Ved bålet er et par familier allerede i gang med at lave aftensmad. En duftende linseret syder i den sorte bålgryde. Sarah og Tais Ziethen tager ud og overnatter i shelter med deres børn en gang i kvartalet.
”Oplevelserne i nattemørket, samtalerne om bålet og samarbejdet omkring madlavningen styrker familiefællesskabet”, siger Sarah Ziethen. Hun er præst ved Roskilde Domkirke og har taget en efteruddannelse som naturterapeut.
”Naturen giver os en vigtig påmindelse om, at vi ikke er alene, men at vi er forbundet til hinanden og noget, der er langt større end os selv”, siger hun.
Hendes 10-årige søn Asbjørn griber hjemmevant om øksen, kløver mere brænde til bålet.
”Jeg har lige fået øksemærket til spejder. Det jeg bedst kan lide ved at lave noget sammen i naturen er, at det er så konkret. Der er en mening med det”, siger han.
”Det er bare en rar måde at være sammen på, når man har et fælles mål – fx at bygge et bord eller bål – man taler naturligt om de ting, man laver”, supplerer hans 13-årige søster Kine.
”Og så er det dejligt, at mørket gør en træt på en naturlig måde”, siger hun.
Tomas Juel Johansen viser os et af observatoriets tårne. Når der er stjerne-arrangementer, kan man få lov til at se ud i himmelrummet fra teleskopet, som har frit sigte mod stjernerne, når en bane i det kuppelformede tag ruller tilbage.
I nat må vi nøjes med månens mælkehvide slør. 99 procent fuld lyser månen natten op som en magisk lampe, selv bag det tætte skydække.
Tomas peger mod himlen med en grøn laserlygte.
”Det er en slags pegepind – jeg bruger den til at udpege stjernebillederne, når vi har arrangementer”, forklarer han. ”4 kilometer rækker den”.
”Wuauw, det er sejt. Som et lyssværd”, siger Morgan.
Vi spiser nudler i nattøj. Spiller brætspil i soveposerne, mens månelyset brænder igennem stjerneglasset over os.
Og selvom skyernes dyner blokerer for stjernerne, lægger månelysets mælkehvide skær en magisk stemning ind i landskabet. Det får mig til at tænke på en sang, jeg så ofte sang som barn med min mor og min søster ved klaveret, før vi skulle sove.
”Når månen hænger som en lampe, lyser ned på skovens træ’r, så kan man se en lille pige, danse rundt på bare tæer”, lyder det første vers, og jeg nynner det for mit indre, lader trætheden komme rullende, mens jeg lytter til drengenes tunge åndedrag. På grænsen, lige før søvnen tager mig med sig, er det, som ser jeg den lille pige, lige dernede ved mosen, i månelyset, som en anden elverpige, danser hun i natten – rundt på bare tæer.
Hold varmen
Gå varm og mæt til køjs og begræns indtaget af væske, så du undgår at skulle tisse og blive afkølet. Hvis du alligevel må op i løbet af natten, er 10 sprællemænd vejen frem, før du kryber tilbage i posen.
Kulden kommer nedefra. Du kan have en nok så dyr og varm sovepose, men det er ikke nok, hvis du ligger for tæt på den kolde jord eller brædderne i shelteret. Gå efter et liggeunderlag med en høj R-værdi og suppler med et par bløde dyreskind og uldtæpper. Husk soveposer der passer til årstiden og uldsokker og huer hvis det er vinter. Det er videnskabeligt bevist, at varme fødder og hænder gør det lettere at holde varmen i resten af kroppen. Dyrebar varme forlader kroppen gennem hovedet, hvis du bare stikker det ud af posen. Har man noget på hovedet, holder kroppen lettere på varmen. Du kan evt. bruge en halsedisse/buff, som du twister, folder og bruger som hue.
Fyld evt. en varmedunk og læg den ved fødderne eller hold den i hænderne.
Oplev mørket
Vælg en lygte med rødt lys – det ødelægger ikke nattesynet og gør det lettere at opleve det naturlige mørke. Efter 15 minutter i mørket, aktiveres nattesynet, der gør det muligt at navigere i mørket uden kunstigt lys.
