Julen er børnenes, familiernes og fællesskabernes fest. Vi mødes i storfamiliens skød, nyder hinandens selskab og forestiller os, at det er sådan, den lykkelige jul skal se ud. I virkeligheden er det måske ikke helt så let. Skal julen skabe samhørighed frem for splittelse i familien, må julefreden først og fremmest hvile på bæredygtige aftaler for familiens traditioner.

16. december 2016,

Af Anne Anthon Andersen

Du kender sikkert følelsen. Forestillingerne om den søde juletid, der bringer hele den store familie tættere på hinanden om juletræet og alle de andre traditioner. Også selv om du med hele dit livs bagage ved, at så meget kan komme på tværs undervejs i decembers ræs af julefrokoster, julearrangementer i børnehave, skole og vuggestue, gaver der skal købes, vennerne du gerne vil nå at drikke gløgg med og ikke mindst aftalen om, hvordan julen skal holdes med hele den store familie.

Når du ikke bare kan stikke af?
Selv om du udmærket kender ræset, drømmer du endnu om at dale let og ren som et snefnug roligt vuggende ned i familiens forjættende julefred. Så du går julen i møde fuld af forventning om, at i år går det glat: Alle er juleglade. Men så er der pludselig alligevel en bror, søster, mor, fætter, far eller faster, der ikke er helt tilfreds med juleaftens arrangementet.

Hvis du kender følelsen, har du måske også oplevet trangen til at stikke af fra det hele. Aflyse julen, pakke en rygsæk og rejse sydpå, simpelthen.

Men hvad kan du selv gøre for at gøre din jul mindre stresset, prioritere de juletraditioner, der betyder mest og etablere ro til at nyde julen i den mørke tid?

De spørgsmål har været centrale i mit forsøg på at skabe en bæredygtig juletid for min egen familie. Må dette indlæg inspirere dig til, hvordan du kan luge ud i familie- og juledramaerne og skabe tid til ægte julefred.

Julesavn og samvittighedskvaler
Da jeg var barn, var juletiden et kludetæppe af modsatrettede stemninger. Som skilsmissebarn var der altid én af mine forældre, der manglede i kæden om træet.

Så snart jule-Disney var rullet over skærmen, ringede jeg for at ønske god jul til den af mine forældre, jeg ikke var sammen med det år. Gerne allerede inden, for sæt nu der ikke var hul igennem første gang. Og så måtte jeg endelig huske at hilse resten af familien, som hørte til denne forælders del af stamtræet.

I dag lever mange med knopskudte storfamilier, der kan sætte decemberlogistikken under pres. Flere år tog jeg simpelthen konsekvensen: rejste væk fra det hele. Vi spiste julehund i Vietnam, gik på jagt efter kirsebærsauce i Californien. Og skrev en julehilsen med bare tæer i sandet på stranden i Encinitas, som vi sendte hjem til resten af familien i Danmark. Det var befriende ikke at skulle tage stilling til julefamilieræset. Omvendt føltes det også lidt fejt at stikke af.

Farvel julediplomat
Da min førstefødte søn, August, var knap 3 måneder, og jeg trillede af sted med ham sovende i vognen langs Christianias voldanlæg på en smuk og lysende septemberdag, kredsede mine tanker allerede om julen. Hvordan skulle familiepuslespillet lægges i år?

Julediplomaten vågnede i mig allerede da. Det var ikke oplagt at stikke udenlands med en seks måneder gammel baby. Og jeg ønskede jo også, at etablere fredfyldte juletraditioner for ham og vores egen nye familie herhjemme i Danmark.

Her på broen over voldanlægget besluttede jeg én gang for alle at finde vejen til en bæredygtig familiejul – en måde at gå de kommende forhåbentlig adskillige års jul i møde på, som ville skabe samhørighed frem for splittelse i familien. Her besluttede jeg at lægge rollen som julediplomat i familiefredens tjeneste bag mig.

Djævlen må gerne kalde mig rigid
Det år indviede vi en ny tradition: vi holder juleaften hjemme som værter for arrangementet. Døren er åben. Alle er velkommen. Hele den store familie ved, at det er sådan, det er. Nogle år har vi været mange. Og sidste år måtte vi forlænge bordpladen med en rest byggemateriale fra værkstedet i sidste øjeblik, da kæresten til min mors mands datter pludselig meldte sin ankomst. Et andet år har vi været bare os selv, drengene, Mads og jeg til en helt stille jul med masser af tid til at nyde hinanden.

For mig er det, præcis hvad julen handler om. At have god tid sammen – mere end normalt. Hold nu op hvor sparer man meget energi på spekulationer og diskussioner om, hvordan julearrangementerne skal falde på plads, hvis man melder klart ud og etablerer nogle faste traditioner.

Og jo, jeg har haft besøg af djævelens advokat, som har spurgt, om det ikke er for rigidt at være så firkantet omkring, hvordan man ønsker sig julen. Det er det måske. Men hvis det er det, der skal til for at etablere den jul, vi ønsker at give os selv og vores børn, så er det helt ok, at djævlen kalder mig rigid. Alle fortjener at give sig selv og deres familie lige præcis den jul, de ønsker sig. For mig er det den allerbedste julegave at give og få.

Hvordan finder I ud af, hvor I skal holde jul og med hvem?

Juleråd til bæredygtige relationer:

1. Find ud af hvad der betyder allermest for dig i forhold til at give din egen familie en god jul.
2. Meld klart ud. Alle har bedst af at vide, præcis hvad du ønsker. Velmente kompromisser og hvide løgne er dynamit på familiedramaets bål.
3. Skab en tradition og hold fast i den. Om det så er at stikke afsted og holde jul i udlandet, holde jul hos din gamle bedstemor eller hjemme på matriklen. Det frisætter enorm meget energi ikke at skulle tage stilling til arrangementet og alle de andres ønsker hvert eneste år.
4. Hold flere af juledagene fri for planer, så I har tid til at være nærværende sammen.
5. Involver så vidt muligt børnene i juleforberedelserne og indstil dig på, at det måske nok tager lidt længere tid. De fleste børn elsker at få lov til at være med til at bage julesmåkager, pakke gaver ind eller lave egne gaver til bedsteforældre, fætre, kusiner og kærester.