Den syrlige smag af danske æbleklassikere er på retur. Danskernes smagsløg kalder på sødme, også når det gælder æbler. Det får æbleavlerne til at specialdesigne søde sorter og væbne sig med sukkermålere, før høsten sætter ind.

TÆNK, september 2015

Af Anne Anthon Andersen

Sommervejret sætter sig i æblernes kød og kinder. Og mens regn giver høsten syre, og sol giver sødme, bliver danske æbleavleres ønsker om solrige dage stadig større. For danskerne har som aldrig før fået smag for de søde æbler.
Hos både Dansk Supermarked og Coop Danmark indtager det søde populære udenlandske Pink Lady stærkt forfulgt af Royal Gala og Golden Delicious listerne over butikkernes æblesalg. Og en undersøgelse af danskernes æblepræferencer viser da også, at de sprøde, søde æbler tager en klar førsteplads på de danske forbrugeres ønsker til æblerne i indkøbskurven, forklarer forbrugerøkonom på Fødevarevidenskab, Københavns Universitet, Jørgen Dejgård Jensen, som har kortlagt danskernes æblepræferencer. read more

Det er 14 år siden, at de første lånehøns fandt ud til hønsenysgerrige borgere. Siden har ideen spredt sig til flere af landets kommuner, og høns er en bæredygtig måde at begrænse madspild på.

TÆNK, oktober 2015,

Af Anne Anthon Andersen

Høns er en bæredygtig måde at forvandle visse typer madaffald til æg – og høns kan holdes i de allerfleste haver uanset størrelse. Det er ikke alle, der har mod på at investere i høns, hønsegård og andet udstyr, og derfor er en ny måde at holde høns på dukket op. Lånehøns. read more

Nanna var bare halvandet år, da hun fik diabetes. Siden er stik og nåle blevet en del af familiens hverdag, hvor al maden skal måles og vejes. Men værst er den evige frygt for insulinchok.

Magasinet Vores Børn, september 2015
Af Anne Anthon Andersen

Familien Wibrand forlader aldrig lejligheden uden et større arsenal af udstyr. Heller ikke selv om de bare skal en tur på legepladsen i nærheden. Arsenalet består af myslibarer, druesukker, juice, vingummi, honning og en sprøjte med leverhormon. Hvis behovet for sukker er akut, er den hurtigste vej til blodbanerne at smøre honning direkte i mundhulen. Herfra sender slimhinderne sukkeret ind i kroppen. Leversprøjten er til sidste udkald, fordi den kan aktivere det lille depot af sukker, der sidder i leveren som backup. read more

De bliver bredt eksponeret. Journalisterne ringer ivrigt og lader dem udtale sig om stort set hvad som helst. Men hvad kræver det at blive en populær kilde i pressen – en såkaldt mediedarling? Det kræver hårdt arbejde, personlighed og held, vurderer forskere. Og er man ikke omhyggelig med rollen, ryger man hurtigt af medietoget igen, lyder det fra en mediedarling, en medieforsker og en redaktør på Politiken.

Kommunikationen.dk, august 2013
Af Anne Anthon Andersen

De tæller blandt andre navne som Joan Ørting, Steen Bocian og Arne Astrup. De er kendt for deres massive tilstedeværelse som kilder i medierne. Og mens professionelle kommunikationsfolk kører de helt store pressestrategier i stilling for at trænge igennem, tager de tilsyneladende bare telefonen, når den ringer. Men hvordan havner de såkaldte mediedarlings så solidt placeret i mediernes rampelys?
“Meget beror på tilfælde og en stor del netværk. Få af dem er kommet sovende til det. Dels kræver det en del minglen rundt til receptioner og snakke med de rigtige folk. Og så skal den sidde i skabet, når kameraet ruller. Man kan ikke sætte sig på sit kontor og planlægge, at nu vil jeg være mediedarling”, siger lektor ved institut for Journalistik på Syddansk Universitet Charlotte Wien, der har forsket i eksperter og andre kilders optræden i medierne.
Man kan ikke sætte sig på sit kontor og planlægge, at nu vil jeg være mediedarling
På den måde er det ikke kun båret af flid og dygtighed, men også en god portion held og et spørgsmål om, om man rammer ned i en trend, der er det optimale afsæt for, at journalisterne får øjnene op for en, lyder hendes vurdering. read more

Fællesskaber er ‘det nye sort’ – også på tværs af traditionelle faggrene i designbranchen. Designere og kommunikatører, håndværkere og strateger rykker tættere sammen både på sociale medier og i fællesskaber i den virkelige verden. Her bryder de de traditionelle grænser for både forretning og kreativitet.

Kommunikationen.dk, oktober 2013

Af Anne Anthon Andersen

Når designerduoen Hvass&Hannibal – Sofie Hannibal og Nan Na Hvass – tegner og udvikler kreative identiteter, arbejder de med meget mere end grafiske udtryk på tryk. Det kan være en farvestrålende kugle foldet af papir, som skal hænge og glimte i sollyset i en vintertrækrone og ende som pladecover til et af Turboweekends albums. Et kostume til musikeres optræden på scenen eller en høj award i avanceret glas- og træarbejde, der skal overrækkes til bæredygtighedskonferencen Sustainia. Alt sammen for at skabe en identitet i udtrykket, der rækker ud over det todimensionelle og ind i universer af autenticitet.
Universer der ikke sjældent kræver, at designerduoen teamer op med samarbejdspartnere inden for alt fra snedkere til kommunikations-strateger og glaskunstnere – fleksible arbejdsfællesskaber der hele tiden former og omformer sig omkring den aktuelle opgave, og som efterlader sig en lang hale af hashtags på Facebook, Twitter og på nettet i det hele taget.
Og de er langt fra alene. Det er blevet en solid trend i tiden at danne stærke arbejdskollektiver på tværs af fag, som skaber merværdi for både hver enkelt virksomhed, den kreative arbejdsproces og det endelige udtryk, forklarer Lasse Schuleit, medstifter og direktør for det community-drevne kontorhotel LYNfabrikken i Århus.
Det er blevet en solid trend at danne arbejdskollektiver på tværs af fag, som skaber merværdi for både virksomhed, den kreative arbejdsproces og det endelige udtryk
“Da vi startede for 10 år siden var fællesskaber oftest fagfællesskaber. En række journalister, fotografer eller grafikere, der valgte at samles i fagforeningstankens ånd. I dag er det blevet en måde at krydse kreative faggrænser på, fordi vi ved, at netværk og synlighed er blevet så afgørende”, siger Lasse Schuleit. read more

Kommunikationen.dk har bedt Signe Wenneberg sætte det, hun gør, på en form for formel for, hvordan man slår igennem med sit budskab på de sociale medier. Noget som Wenneberg i den grad må siges at have haft succes med. Burhønen Maggie, skilsmissekommunikation og havebogsprojekter er bare et par eksempler på, hvordan vendepunkter i livet og modgang har leveret deres egne dogmeregler og tunet hende ind på en kurs, som hun har gjort til en på alle måder bæredygtig forretning og et solidt brand. Lær af hende her. read more

Kør dele-elbil når du har lyst og tænk hverken på anskaffelse, opladning eller at levere bilen tilbage. Det koncept har over 13.000 medlemmer af el-bils fællesskabet Car2Go i San Diego taget til sig. På verdensplan har knap 400.000 meldt sig ind i ordningen, som også findes i Berlin, Amsterdam og London.

Nyhedsbladet Dansk Energi, april 2014

Af Anne Anthon Andersen

Det skulle være nemt og uforpligtende. Billigt og bæredygtigt. Og det skulle plante el-bilerne massivt i bybilledet og folks bevidsthed over hele verden. Sådan lød visionerne for el-bils fællesskabet Car2Go, der satte sine første benzinfri spor, da et hold elektriske dele-biler gled lydløst gennem Austins gader i Texas i marts 2010.
I San Diego har over 13.000 medlemmer siden 2011 taget imod muligheden for at leje en elektrisk Car2Go bil, når det passer, mens 23 byer på verdensplan har taget konceptet til sig.
”Når Car2Go har succes i byer som San Diego, er det både et spørgsmål om infrastruktur og miljøbevidsthed – og i virkeligheden betingelser, som også gælder i København. Det handler om, at den offentlige transport skal være så veludviklet, at bilen bliver et supplement, vurderer Mike Cully, der er manager for Car2Go San Diego, da Nyhedsbladet Energi besøger hovedsædet i San Diego Downtown.
På en storskærm i den lyse reception viser et virtuelt kort det 82 kvadratkilometers areal af San Diego, som el-bilsordningen dækker. Blå bil-ikoner spredt rundt på skærmen informerer om, hvor de ledige el-biler befinder sig. Som medlem har man adgang til kortet på mobilen via en App, der guider til den nærmeste bil. read more

På nettet og i fysiske butikker foregår et åbenlyst – men ulovligt – salg af e-cigaretter med nikotin. På trods af en række politianmeldelser for et år siden har myndighederne ikke stoppet det ulovlige salg. Nye regler fra EU tvinger nu politikerne til at gribe ind, og sundhedsministeren har netop udsendt et lovforslag i forsøget på at gøre op med det uregulerede marked.

Magasinet TÆNK, marts 2015

Af Anne Anthon Andersen og Marie Bille

Op mod en kvart million danskere ‘ damper’ nu på de såkaldte e-cigaretter. Mere end otte ud af ti damper e-cigaretter, der indeholder nikotin. read more