Kategoriarkiv: Journalistik

At genvinde fodfæstet på bare tæer

Lukas Vestergaard Andersen var godt i gang med sin dansekarriere, da en alvorlig motorcykelulykke slog ham i jorden. Måneders haveterapi og udsigt over Sydsjællands bakkede landskab gav ham langsomt balancen og dansen igen.

Natur&Mijø, marts 2018
Af Anne Anthon Andersen


Han kan huske, at han kørte fra danseskolen på sin motorcykel før tid den dag. Han kan huske, at han kørte en anden vej, end han plejede. At han så taxaen gasse op og køre tværs over fortovet fra en sidegade med ubetinget vigepligt. Følelsen af saltoerne over den sorte kølerhjelm og flyveturen gennem luften hænger løsere i erindringen. 15 meter fløj han. Det virker ligeså uvirkeligt som det, at han faktisk landede på benene den dag.
Lukas Vestergaard Andersen var 19 år og netop startet på Flow Dance Academy på Nørrebro. Han havde længe ønsket at gøre alvor af danseplanerne. Og det gik godt. Han fik ros og følte, at han var på rette vej.
Folk på gaden kom løbende til ulykkesstedet, mens taxachaufføren erkendte, at han havde glemt at orientere sig. Ambulancefolkene konstaterede overfladiske skrammer. Han kunne selv køre ind og blive tjekket på hospitalet, vurderede de.
”De rodede lidt med min arm for at tjekke, om den var brækket og gav mig en stivkrampevaccination. Det var det”, forklarer Lukas Vestergaard Andersen, da jeg møder ham i Myrup Bakkehus, det naturterapi og retrætehus i Myrup ved Næstved, som hans forældre netop var gået i gang med at etablere, få måneder forinden motorcykelulykken på Frederiksberg.
”Visionerne var der. Da Lukas kom til skade, blev det endnu mere vigtigt for os at etablere Myrup Bakkehus som tilbud til mennesker, der bliver ramt af traumer og har brug for naturens hjælp til heling”, forklarer Hilbert Andersen, som til daglig arbejder som fysioterapeut i Faxe Kommune, hvor han blandt andet hjælper folk med PTSD herunder traumatiserede soldater. read more

”Vi skal give vores børn mere vitamin N”

For læge og journalist Peter Qvortrup Geisling trækker naturen en solid line helt tilbage til barndommen. Når skoleklokken ringede ud til sommerferie, gik jagten på sommerfugle ind, og da de andre tog på Blå Mandag i Tivoli, tog han på fisketur. Alt for få børn får i dag lov til at mærke naturens kraft, mener han. Nu har han skrevet en bog om, hvor vigtig naturen er for vores sundhed.

Natur&Miljø september 2017,
Af Anne Anthon Andersen


Han var fem år, da han mærkede den første gang; følelsen af den trækning der løber gennem linen, videre gennem kroppen og direkte mod reptilhjernen, når fisken bider på. De var på sommerferie i Løkken ved den jyske vestkyst alle fire. Hans søster var stadig så lille, at hun kunne bade i en stor gulvspand. Forældrene havde lejet et hus i klitterne, og sommeren syntes evig den dag, da han med sin far i den ene hånd og sin nye gule fiskestang i den anden slentrede ned ad gågaden i Løkken efter at have lagt vejen forbi den lokale skibsproviantering. read more

“Pludselig kunne jeg ikke holde mig væk fra skoven”

For Paw Jakobsen sidder 20 års gammel krig stadig i knoglerne som en syl af afmagt. Han havde netop valgt at overgive sig til døden, da naturen greb ham. Nu er det fuglestemmer og skovens træer, der holder ham i live.

Natur&Miljø, september 2017
Af Anne Anthon Andersen   

Der er klamt og klaustrofobisk i bunkeren. Paw Jakobsen og hans soldaterkammerater ligger her på andet døgn, fanget i krydsild mellem serbere og kroater udenfor. Året er 1995, og de er udsendt for at skabe fred på Balkan. En mission som Paw Jakobsen beskriver som umulig: read more

Naturen styrker familiens fællesskab

For familien Midtgaard og Sohn er de sydfynske markers vidder og skovlandskabet omkring hjemmet mere et uimodståeligt instinkt end et valg. Naturens vildskab og nattens blæksorte mørke løfter himlen, åbenbarer muligheder og giver ro til at forfølge drømmene i fællesskab.

Natur&Miljø juni 2017,
Af Anne Anthon Andersen

Skovbundens nærmest syntetiske tæppe af mos giver sig blødt under støvlernes såler, som de bevæger sig ned mod den lille lysning i skoven, hvor vandet fra åen risler igennem landskabet. Lyset rammer i spredte glimt mellem træernes stammer. read more

”Naturen renser min fotografiske hjerne”

For fotografen Niels Åge Skovbo er naturen lige så vigtig som kamerahus og linse. Hver dag suger han inspiration fra svajende læhegn, fugleformationer og vandløb. Den vilde natur rummer sin helt egen fortælling, renser hjernen og sniger nye idéer ind.

Bragt i magasinet Natur&Miljø, november 2016

Af Anne Anthon Andersen

Som barn cyklede han ofte af den lange grusvej ned til kæret lidt uden for landsbyen Erslev. Det var 20 minutters himmelsk tråd i pedalerne fra barndomshjemmet på Mors i Limfjorden. Nogle gange med fiskestangen i hånden langs styret, andre gange uden andet mål end at se, hvad der rørte sig i vandkanten med køerne på marken som sit eneste selskab. read more

Naturterapi giver flygtninge nye rødder

I økolandsbyen Hallingelille mødes flygtninge og naturterapeuter om havearbejde, samtaler og madlavning over bål. Naturen skaber rum for ro og fordybelse i en stressfyldt tid og etablerer tillid til at sætte ord på traumer.

Bragt i magasinet Natur&Miljø, september 2016

Af Anne Anthon Andersen

Myntetheen damper fra kedlen over ilden i den overdækkede bålhytte. På en tavle er dagens program tegnet med kridt: En kop, en gryde, en sav og en kartoffelplante præsenter opgaver, der skal ramme dagen ind i ro for otte iranske flygtninge. I det midtsjællandske økosamfund Hallingelille, nær Ringsted, er de som et halvt hundrede flygtninge før dem i naturterapi.
”Vi vil hjælpe flygtninge til at skabe et bæredygtigt liv i Danmark både mentalt, sundhedsmæssigt, socialt og sprogligt. Det kan naturterapien være med til”, forklarer Lotta Wilson Bruun, naturterapeut, og bachelor i ernæring og sundhed, som sammen med sin bofælle, psykoterapeut Sasja Iza Christensen, står bag projekt Nye Rødder. read more

Hendes mission er at give mennesker mere natur

For Christina Dolleris har der aldrig været tvivl. Hun hører til under træernes kroner, med muld under fodsåler og bark mellem fingre. Om det er ventende i skovbrynet med geværet hvilende på armen eller på opgave for at tjekke træernes tilstand. Hendes mission er at give mennesker mere af den natur, hun selv er så afhængig af.

Natur&Miljø, juni 2016

Af Anne Anthon Andersen

Sengen er placeret under vinduet. Herfra ser man direkte op i trækroner og åben himmel. Det er træernes grene, der hver morgen møder Christina Dolleris som det første, når lyset og skovens knitrende kalden vækker hende. read more

Annoncer er gift for din blog

Blogmarkedet er tætnet og konkurrencen om læserne massiv. Drop annoncer, tænk i produkter med afsæt i bloggen og start med at opbygge social kapital. En professionel blog kræver flid, tid og tålmodighed, lyder det fra ekspert i blogs og sociale medier Thomas Bigum. Kommunikationen.dk, april 2016

Af Anne Anthon Andersen

Nye bloggere begår ofte en grundlæggende fejl. Med målet om på sigt at kunne leve af deres blog, laver de som noget af det første aftaler med annoncører og plastrer deres blog til med sponsorerede indlæg. Men det er en farlig strategi, lyder advarslen fra Thomas Bigum, der med sin virksomhed Bigum&Co lever af at rådgive virksomheder i, hvordan de kan skabe opmærksomhed med blogs og sociale medier.

”Hvis det bliver for tydeligt, at du går efter penge, gider læserne dig ikke. Som blogger skal du bruge en masse social kapital. Og når den økonomiske kapital går op, går den sociale kapital ned. Derfor må motivationen ikke være penge. Så kommer du simpelthen til at vende magneterne forkert”, lyder rådet fra Thomas Bigum, som kalder ’shop før blog’ for en dødssynd i blogverdenen. For læserne vil have dig og din integritet – ikke fodres med annoncer og kommercielle budskaber. read more

Professionel blogger: Man skal gøre sig fortjent til opmærksomheden

Glem alt om annoncekroner. Husk respekt og ydmyghed over for læserne, lyder det fra blogger Christiane Vejlø. Med bloggen Elektronista har hun siden 2010 tiltrukket 40.000 unikke læsere om måneden. Sidste år modtog hun blogprisen for bloggen, som har placeret hende solidt i rollen som en af Danmarks førende eksperter inden for ny teknologi og digital livsstil. Det hele startede med grundigt analytisk feltarbejde.

Kommunikationen.dk, april 2016

Af Anne Anthon Andersen

Det var allerede, dengang hun arbejdede som innovationschef i telebranchen, at de første tanker om Elektronista tog form. Det havde længe frustreret hende, at kommunikation om teknologi, elektronik og bredbåndsforbindelser altid handlede om specifikationer formidlet ved hjælp af sådan noget som karikerede speedometernåle. Og at kampagner specifikt målrettet kvinder partout skulle iklædes et skrigende lyserødt univers. read more

Brandeksperter: Ingen kampagne kan redde Danmarks omdømme

Regeringens ’skræmmeannoncer’ i libanesiske aviser skulle tilgodese en indenrigspolitisk dagsorden. Men internationalt vender budskaberne tilbage som en boomerang af dårlig omtale og er en kæp i hjulet på mange års udenrigspolitisk kamp for Danmarks omdømme. Hvorfor? Den internationale offentlighed lytter med og læser den ind i fortællingen om det selvtilstrækkelige Danmark. Den fortælling kan imagekampagner ikke ændre, vurderer førende eksperter i nation branding.

Kommunikationen.dk, november 2015 read more