Selv om kalenderbladet snart skriver september, er der rig mulighed for at forlænge sommerens kilder til energi og overskud. Haver, skove og vilde hegn bugner af guld, og der er god grund til at gå på jagt i naturens spisekammer for at tage en masse med ind i årets kolde og mørke måneder. Høst og henkogning kan endda være overgangsritualer, der gør omstillingen til kortere dage lettere at kapere.

August 2016,

Af Anne Anthon Andersen

“Septembers himmel er så blå”, synger vi, og det er, som om alt med et står så meget skarpere. Som løfter himmellåget sig over os. Jeg elsker september. Og havde vi fået en datter, var det blevet hendes navn. For mig har sensommeren altid bragt ja netop klarhed, følelsen af at starte noget nyt. Måske er den vokset frem af de mange år, hvor sensommer var lig med skolestart. Måske rammer følelsen af begyndelse mig så rent, fordi jeg for første gang så dagens lys den 1. september. Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at det er en følelse af særlig klarhed, som september høje himmel så smukt rammer ind. Samtidig kalder september på forberedelse. En art klargøring før efteråret sætter ind. read more

Er det meningen, at vi skal løbe så hurtigt igennem familielivet? Og hvordan får vi tid til de vigtige pauser? Svarene gemmer sig blandt andet i den lokale bytte-, deleøkonomi og ‘hjælpeøkonomi’, der så småt spirer rundt omkring, men som har så meget mere at tilbyde. Her kan vi hente den hjælp til at få det hele til at hænge bedre sammen, vi på sene aftener mellem vasketøjsbunker, oprydning, madpakker og arbejdsmails søger. Nabohjælp er et oplagt skridt på vejen til det bæredygtige familieliv. På landet såvel som i byen. read more

En cocktail af forskelligrettede ønsker, høje forventninger og tidsoptimistiske ambitioner kan skabe spændinger fremfor sommerferiefred og ro i familien. Så bliver det lige så anstrengende at være sammen 24/7 i en hel ferie, som det er tabubelagt at sige det højt. I år forsøgte vi at give sommerferien ny form for at se, om det gav mere ro og følelse af feriefrihed til os alle sammen.

Juli 2016,

Af Anne Anthon Andersen

Tidlig morgen. Sommervinden bærer duften af græs og morgendug med sig gennem det åbne vindue. Jeg fornemmer det kun vagt, som jeg ligger og skvulper rundt i overfladen af drømmenes grumsede, stille vand. Oftest er jeg den første, der vågner i vores familie. Her hersker langsomheden endnu. Det er præcis, sådan en morgen i sommerferien skal være. Fuld af fred. Og en følelse af evig tid. Og det er præcis denne stemning, jeg ønsker at tage med mig ind i dagen og ferien, også når resten af familien vågner. read more

Bæredygtigt forbrug, genanvendelse og en søgen tilbage til et enklere og mere nærværende liv er blevet populært. Det er politisk korrekt at tænke cirkulær økonomi og gøre sig genbrugstanker. Men der er langt mere end klimavenlighed og grøn samvittighed at vinde ved at tænke kreativt forbrug. Du kan skabe et rigere familieliv og hente guld, tid og glemte ressourcer ved at upcycle dig til nyt.

Juni 2016,

Anne Anthon Andersen

Det startede med en omfattende oprydning på loftet under støvede tagspær en kold januardag på Amager. Vi havde købt Æblehuset, vi skulle flytte om et par måneder, og vi var nødt til at skille os af med en god del af de møbler, ting, tøj og andet udstyr, vi havde skrabet sammen over de 13 år, vi nåede at bo med udsigt over Amagerbrogade og Kløvermarken. read more

Tidligere var jeg ofte kaldet af længsel. Længslen efter andre steder. Oplevelser, udfordringer, andre mennesker. Det ofte ansigtsløse andet. Forestillingerne om at flytte på landet, væk fra byen og alle dens muligheder for afstikkere rummede også frygten for at miste mulighederne for spontane afstikkere. Men længslen efter ud rummer en lige så afgørende længsel efter hjem. Det har livet i Æblehuset i overmål bevist.

Juni 2016,

Af Anne Anthon Andersen
 

Det er, som går en stille hvisken gennem mig i disse midsommerdage. Draget af aftenlyset er jeg nødt til at vandre dagens foretagsomhed ud af kroppen, før jeg kan gå til ro. Måske rundt om engen og ud langs overdrevet – måske ud til vindmøllen, hvor markvejen ender, og et sprødt endnu dybgrønt tæppe af duvende kornstrå tager over. Men mere skal der ikke til. read more

Lad mig starte med en art varedeklaration: Jeg har aldrig været vild med dyr. Faktisk har jeg mest af alt set lettere uforstående til fra sidelinjen, når folk omkring mig har vist ligefrem samhørighed med deres firbenede venner. Her i vores nye landlige liv i Æblehuset har dyrene på mærkværdigt umærkelig vis sneget sig ind i tilværelsen som selvfølgelige væsener. Livet her ville ikke være det samme uden. Og så er de en vigtig del af vores forsøg på at skabe det bæredygtige familieliv på landet. read more

For to uger siden lagde vi befrugtede æg under vores skrukhøne. Siden har hun sparket et af dem ud af reden og spist halvdelen af de resterende under sig. Lige så ren og meningsfuld naturen kan være, lige så komplet uforståelig og ulogisk kan den synes. Og så er der måske alligevel en naturlig forklaring på, at en kommende hønemor spiser de æg, der skulle være blevet hendes unger.

Maj 2016,

Af Anne Anthon Andersen

Fjerene rejser sig omkring hende. Som en truet svane blæser hun sig bred i sin redde. Spreder vingerne ud og møder os med baskende bevægelser og en ukendt ru og sært hvæsende lyd. read more