Bæredygtige familierelationer kræver refleksion og løbende justeringer. Som en virksomhed med ambitioner om både stabilitet og udvikling, har familieforetagende brug for jævnlige evalueringer. At skue tilbage og frem i tiden. Hvad gjorde vi rigtigt? Hvad bør vi justere og tilpasse? Og hvor ligger det kommende års landvindinger?

2. januar 2017,

Af Anne Anthon Andersen

Måske kender du følelsen af, at hamsterhjulet bare kører. At du hele tiden forsøger at hægte dig på. At drømme, du ønsker at realisere for både familien og dig selv, jævnligt sniger sig ind på dig. Som en sølvræv i natten, du får øje på i glimt, forsøger at fastholde, men ofte må slippe for i stedet at kaste dig over en bunke vasketøj, en madpakke, der skal smøres, eller andre praktiske opgaver. Du slår over i drift, slukker små hverdagsbrande og skubber ønsket om at zoome ud foran dig. Får aldrig sådan for alvor det overblik, det kræver at udstikke mere grundlæggende nye kurser for dig selv og familien.

Drømme og mål kræver planlægning, italesættelse, for at kunne slå rødder og gro, folde sig ud i livet, så man kan springe ombord i dem. Derfor er du nødt til at insistere – holde zoomknappen nede og komme helt ud i vidvinkel, hvis du for alvor vil justere mere end på detaljeniveau.

I året, der er gået, var jeg så heldig at få lov til at skrive et tema til Journalistforbundets freelancere om netop drømme. Om hvorfor det er afgørende at give dem plads, gribe dem, også dem der kræver længere, sejere træk, og om hvordan man realiserer dem som freelancer, hvor hasteopgaver ad hoc og rugbrød hurtigt kommer til at fylde op i kalenderen. Alt det man lige springer til, fordi det er svært at sige nej. Det kan du læse her: Sådan realiserer du dine drømmeprojekter

På mange måder minder det om livet i den travle børnefamilie. Der er
En masse praktik og pligter, som let kan trænge drømmeprojekterne i baggrunden. Alt det der ikke er need to do, men som ikke desto mindre er afgørende for livsglæden, for at du føler fremdrift og udvikling, at der er plads til dig som andet end mor eller far, praktikker og stik i rend dreng for familiefabrikken. Det glemmer mange travle børnefamilier, når hverdagen kører.

Som et godt langt julekort – bare ærligere
Min mand Mads og jeg har lovet hinanden, at vi aldrig må føle os så klemte i familiefabrikken, at vi mister vores frihed til at forfølge også individuelle mål og ønsker om udvikling. Og at vores individuelle ønsker og mål omvendt aldrig må skade familiefællesskabet. At vi aldrig må miste hverken individuelle eller fælles drømme. For da sprækker familiens fundament – de visioner og drømme der skal holde familiehuset stående, også stormen rusker i de bærende vægge, når murværket slår sprækker.

Det er en regel, der ikke kan gradbøjes. Men også en regel, der kræver, at vi med mellemrum tager temperaturen på familiens trivsel – både fællesskabets og individuelt. Præcis som bestyrelsens halvårsmøder. Det kræver øremærket voksentid, der er prioriteret og fredet i kalenderen obligatoriske tidspunkter på året til at tage snakken grundigt.

Vores vigtigste årsmøde holder vi på årets første dag. Med hinanden i hænderne. Og højt til himlen under træernes endnu kronragede kæmpekroner. 1. januar går vi ind i et nyt sprødt år med evaluering af året, der gik, og planlægning af året, der kommer på dagsorden. Med Boserup Skov som kulisse vækker vi alle sidste års højdepunkter og landvindinger, udfordringer og nedture til live.

Det er en fantastisk dejlig oplevelse. Lidt ligesom at skrive et julekort. Blot med den ikke uvæsentlige tilføjelse, at det er langt mere uredigeret. Iklædt både lys og mørke. Det smukke og det grimme. Gode og onde Det er ærligt. Helt ind til benet. Og vigtigst af alt er de skridt, vi træder gennem skovlandskabet knitrende bund, afgørende skridt i jagten på at leve præcis det bæredygtige familieliv, vi så brændende ønsker os. Afgørende for at få blik for hinandens tanker og ønsker, for at træffe vigtige og store beslutninger for fællesskabet – alt det som er nødvendigt for at blive ved med at leve sammen.

Når sindet er renset
Det er blandt andet turene her, der har bragt os frem til vores fælles liste over ingredienserne til den perfekte weekend for hele familien, den realistiske ønskeseddel for næste års landvindinger. Det er her, vi hvert år lægger planer for årets rejser, deler drømme om årets større fester og mærkedage såvel som faglige ambitioner hver især – hvordan de skal have plads i puslespillet. Hvad børnene skal gå til og ikke gå til af aktiviteter. Hvilke projekter i Æblehuset, de vil have glæde af at være med til at udføre. Hvilke venner, det er længe siden, vi sidst har set, og som vi skal huske snart at ringe til, invitere til middag. Det er her, vi aftaler hvilke større byggeplaner, vi skal realisere, og hvornår på året de forskellige skal ligge.

Den 1. januar er en helt perfekt tidspunkt at gå denne tur i skoven i jagten på den mere bæredygtige familie. Fordi det virker helt naturligt at gøre status på denne dag. Men hvordan kan noget så banalt som en bundærlig gåtur i skoven få afgørende betydning for hele familien? Det spørgsmål har vel lige så mange svar, som familier er forskellige. Jeg vil derfor lade det være helt op til dig selv og jer at finde ud af, hvordan en tilsvarende tradition kan fungere for jer, og hvad I kan få med hjem.

For os er det blevet en helt magisk oplevelse, en tradition vi ikke kan undvære, en nærmest rituel handling. Lidt som at danse om juletræet juleaften eller at skåle i champagne, når rådhusklokkerne slår 12 nytårsaften. Det ville være vildt underligt at lade være. Og så føles det ganske enkelt lige til højrebenet at lave grundlæggende justeringer, som vi kan overholde, på netop denne dag, hvor sindet ligesom er renset blankt efter en god lang juleferie.

Hvad gør I for at justere tandhjul, sætte realistiske mål og give plads til alle jeres individuelle såvel som fælles drømme i jeres familie?