Økologisk mælk, ost og kød. Koldpresset æblemost og bondegårdshyben. Indtil videre er det primært varer fra mindre producenter med fokus på økologi og bæredygtighed, du kan spore på Foodtag. Skal sporbarheds-apps virkelig slå igennem, må store spillere i fødevareindustrien med, vurderer ekspert. Findus og Danish Crown tøver.

Magasinet TÆNK, juli 2013
Af Marie Bille og Anne Anthon Andersen

Thise Mejeri er en af de 11 virksomheder, der indtil videre klæder forbrugerne på med viden om sine produkter og produktion via sporbarheds-applikationen Foodtag.
Salgsdirektør i Thise, Mogens Poulsen, har høje forventninger til samarbejdet, som, han mener, kan forkorte afstanden mellem forbrugeren i supermarkedet og producenten på gården.
“Vi ser det som morgendagens form for stalddørssalg, hvor man kan genskabe den tillid mellem forbruger og producent, der i gamle dage byggede på det fysiske møde,” siger han.
Thise har længe haft fokus på sporbarhed, og alle informationer og detaljer om mælkens vej fra ko til karton bliver gemt, så enhver mælkekarton på kort tid kan spores tilbage til producenten, som loven foreskriver. ”Den information vil vi gerne delagtiggøre vores forbrugere i, fordi det skaber troværdighed om vores produkt,” siger Mogens Poulsen.
Netshopper i supermarkedskøen Kirsten Dinesen er direktør for PR bureauet Frontpage og forfatter til bogen ‘Forbrugeren i førersædet’. Hun mener, at virksomhedernes digitale tilstedeværelse er helt afgørende for succes i kampen om forbrugernes gunst.
“Forbrugere søger ekstremt meget på nettet, før de køber, og også mens de står i køen i supermarkedet. Virksomheder, der formår at give forbrugeren den information, de søger, vinder,” siger hun.
Hun er ikke synderligt imponeret over mængden og kvaliteten af den information, der indtil videre er tilgængelig på Foodtag, der siden december sidste år har været gratis at downloade. Hvis den skal vinde indpas i forbrugere og virksomheders bevidsthed, så skal flere producenter med, lyder hendes vurdering.
“Virksomhederne vil afvente og se, hvad andre gør, før de selv går med. Derfor er det helt afgørende, at de store spillere kommer med, hvis sådan en applikation skal nå bredt ud.”

Spørger på Facebook
Hos Findus, der blandt andet producerer frosne grøntsager og færdigretter, har man mærket forbrugernes øgede interesse for, hvad det lige præcis er, de sætter tænderne i, når Findus produkterne kommer på bordet. Især efter at virksomheden i vinter kom i søgelyset, da det kom frem, at Findus solgte hestekød forklædt som oksekød i deres frosne lasagner.
“Vi har fået en del spørgsmål via sociale medier. Folk skriver på Facebook, de sender mails og ringer. De vil vide, hvor maden kommer fra, og hvad det egentlig er, de spiser,” siger Annika Mohlin, presseansvarlig for Findus i Norden.
Hos Findus har forbrugernes efterspørgsel på viden sat gang i et projekt, der skal forbedre mærkningen af virksomhedens produkter. Men der er ingen konkrete planer om brug af sporbarheds-applikationer.
“Vi fokuserer først og fremmest på vores egen mærkning. Vi overvejer stadig, hvor meget information vi kan gøre tilgængelig for forbrugerne, og om den fysiske mærkning på emballagen skal suppleres med noget digitalt. Derefter tager vi stilling til, om vi også vil gå med i eksterne samarbejder,” siger Annika Mohlin.

Ingen Foodtag på røde pølser
Forbrugerne skal heller ikke regne med at finde Foodtag på bøffer, pølser, pålæg og færdigretter fra Danish Crown foreløbig. Pressechef Jens Hansen mener, at Danish Crown allerede tilbyder forbrugerne tilsvarende oplysninger på virksomhedens egen hjemmeside sporditkod.dk.
“Som det ser ud lige nu, så har vi allerede et tilbud, der svarer til Foodtag, så vi ser ikke noget behov for at gå med. Men det kan jo ændre sig over tid,” siger han. På sporditkod.dk kan forbrugerne indtaste en såkaldt ckr-kode, der findes på pakken, og få oplysninger om dyret, hvor kødet kommer fra og landmanden, der har opdrættet det. Hjemmesiden dækker kun det økologiske mærke Friland under Danish Crown, og erfaringen er, at forbrugerne ikke i særlig høj grad anvender den. Hjemmesiden er da heller ikke blevet opdateret siden 2009, fremgår det af nyhederne på forsiden.
“Hvis det skal udbredes til andre produktgrupper, skal det være fordi, der er et ønske om det og et behov for det blandt forbrugerne, og det har vi ikke registreret på nuværende tidspunkt,” siger Jens Hansen.

Fødevare-app kan måske løse tvist om mærkning

Hos Forbrugerrådet hilser man sporbarhedsapplikationer velkommen som et godt supplement til den obligatoriske mærkning. Digitale løsninger kan måske imødekomme producenters modvilje mod oprindelsesmærkninger. Men en app risikerer at blive en ukritisk reklamesøjle for virksomhederne, lyder advarslen

Magasinet TÆNK, juli 2013

Af Anne Anthon Andersen og Marie Bille

Forbrugerne skal ikke fremover købe lasagne, i troen at den er lavet af fransk kalv, men ende med at spise rumænske arbejdsheste. Det er EU-politikernes mål, når de netop nu er i gang med at fastlægge nye regler for tydelig mærkning af oprindelse. Det er allerede besluttet, at fersk kød skal være mærket med oprindelsesland. Nu arbejder EU kommissionen på forslag til en udvidelse af reglerne, som skal sikre, at forbrugerne fremover også kan læse, hvor forarbejdede kødprodukter og mejeriprodukter kommer fra.
En ikke undseelig indvending fra producenternes side er, at de nye regler kommer til at koste dem dyrt. For oprindelsesmærkning af hvert eneste produkt bliver en kostelig affære, særligt i alle de tilfælde, hvor indholdet af et produkt ikke altid kommer fra samme sted fra.
Men det problem kan fødevare-applikationer, der oplyser om blandt andet netop oprindelse, komme i forkøbet, lyder vurderingen fra fødevareekspert og seniorrådgiver i Forbrugerrådet Camilla Udsen.
”Med en applikation vil man jo komme ud over problematikken om opdateringer af fysisk emballage. Det kan måske lette processen og gøre producenterne mere venligt stemt,” siger hun.

Alle skal med
I Landbrug & Fødevarer, som repræsenterer det samlede danske landbrugs- og fødevareerhverv, har man ikke en fælles holdning til mærkning af fødevarer og vil derfor ikke udtale sig om den nye applikation Foodtag.
Men i DI Fødevarer, der er brancheorganisation for over 270 virksomheder på fødevareområdet, er konsulent Mie Ole Lauritzen positiv overfor idéen om at gøre en del af fødevaremærkningen digital.
“Det vil være en fordel for virksomhederne, som har begrænset plads til informationerne på de fysiske labels,” siger hun.
Hun kender ikke konkret til app’en Foodtag, men mener, at der er mange spændende muligheder inden for app’s og QR-koder, som industrien kan udnytte bedre.
“Generelt er kvaliteten af fødevareapp’s ikke optimal” siger hun. For at en app skal virke efter hensigten, skal det koordineres centralt, helst på EU niveau, så der er fælles standarder, som virksomheder og forbrugere kan forholde sig til, mener Mie Ole Lauritzen.
“Hele værdikæden fra producent til detailhandel skal gerne spille sammen, hvis det skal virke,” siger hun.

Pas på ukritisk reklamesøjle
Det er samme indstilling, Forbrugerrådet lægger for dagen. Og så efterspørger rådet lovgivning på området, der gør det obligatorisk for virksomhederne at være med, lyder det fra Camilla Udsen.
”Hvis det er frivilligt fra producenternes side, om de vil være med, bliver det alene en ekstra reklamesøjle for de producenter, der har noget pænt at vise frem. Her risikerer vi, at de positive historier kommer til at fylde det hele og overskygge de vigtige kritiske informationer”, siger Camilla Udsen.
Hun bakkes op af direktør i PR bureauet Frontpage, Kirsten Dinesen, der rådgiver virksomheder i, hvordan de skal være til stede på nettet.
“Mange virksomheder har for meget fokus på det markedsføringsbudskab, de gerne vil have ud til forbrugerne. Det er vigtigt at vende den om og fokusere på de basisinformationer, som forbrugerne gerne vil have,” siger hun.
Hos Forbrugerrådet mener Camilla Udsen, at en applikation aldrig må erstatte den fysiske mærkning på produktet.
”Det er positivt, at teknologiske muligheder giver forbrugerne ekstra viden om de fødevarer, de står over for. Men det er helt essentielt, at vi holder fast i de eksisterende krav til mærkning”, siger hun.

Det mener Forbrugerrådet:
Forbrugerne skal altid have tydelige varedeklarationer at holde sig til. Det må ikke kræve en smart-phone at få vigtige oplysninger om vareindhold.
Fødevarer, også færdigretter, skal forsynes med oprindelsesmærkning, som er vigtig for forbrugerne. Det vil tvinge producenterne til at forholde sig til, hvor de får varer fra.
Sporbarhedsapplikationer som Foodtag bør være obligatoriske for fødevareproducenter, for at fungere oplysende for forbrugerne og ikke blot ende som reklamesøjle.
Sådan virker Foodtag
Du downloader Foodtag på din smart-phone. I butikken kan du scanne varer fra virksomheder, der er med i ordningen. QR-koden på varen giver dig adgang til en række informationer direkte på mobiltelefonen. Du kan finde oplysninger om hvilken producent varen kommer fra, hvornår kødet er hakket, hvilken kvægrace der er tale om, hvor kvæget har levet, hvor det er slagtet, hvornår mælken er tappet, kvalitet, ingredienser og meget mere. Oplysningerne kommer direkte fra virksomhedernes egne produktionssystemer.
ORDBOG:
Sporbarhed dækker over, at en virksomhed skal have styr på, hvem den får leveret fødevarer fra og hvem den sælger til. Det er vigtigt, hvis der viser sig at være noget galt med en vare, som skal tilbagekaldes, eller hvis smittekilder skal opspores. Reglerne om sporbarhed opstod i kølvandet på skandaler om bl.a. kogalskab og dioxin i fødevarer i 1990’erne.
En QR-kode er en mobil stregkode, som er lavet for at gøre det nemt og hurtigt at scanne stregkoder på varer via mobiltelefonen. QR står for Quick Response.
Oprindelsesmærkning tjener flere formål. Dels er det lettere for forbrugerne at se, hvilket land den enkelte vare kommer fra. Dels er det nemmere at spore fødevarerne tilbage, hvis der viser sig at være problemer med dem.
Disse fødevarer skal efter den nuværende lovgivning oprindelsesmærkes: Oksekød, fersk fjerkræskød fra 3. Verdenslande, æg, honning, vin og mousserende vin, frugt og grøntsager, der er omfattet af handelsnormer, fisk, ekstra jomfruolie og jomfruolie og færdigpakkede fødevarer, hvis det kan være vildledende, at de ikke er mærket med oplysningen.