Kommunikation

Fortællingen er mit stærkeste værktøj. Jeg hjælper virksomheder, organisationer og foreninger til at formidle fortællingen om, hvordan de gør en forskel, og hvorfor kunder/medlemmer/følgere skal vælge netop dem.

Jeg tilbyder rådgivning, planlægger og leverer kommunikation, der tydeliggør vision og værdier. Det kan være i form af kronikker, taler og markedsføringstekster – altid tænk ind i en strategisk og langsigtet plan for, hvordan budskabet bedst slår igennem.

Strategisk storytelling er kernen i bæredygtig forretningsudvikling. Derfor har jeg flere gange undervist ansatte, ledere og selvstændige i, hvordan de formulerer og formidler fortællingen om deres virke. Gerne som del af en konkret kommunikations indsats.

Du kan hyre mig til at levere og eksekvere jeres storytelling, hjælpe jer til selv at udleve og bære fortællingen, så den bliver autentisk.

Jeg hjælper også med at give debatter liv ved at forankre dem i den stærke fortælling. Når jeg modererer debatter er det altid med fortællingen som motor, så debatten taler til følelser, bliver konkret, sætter sig i hukommelsen og indfanger problemstillingen, så alle går fra bordet med mere end abstrakte idéer. For gode beslutninger kræver konkrete argumenter, som vi kan se for os og mærke værdien af.

Jeg har været lykkelig selvstændig siden 2010 og har specialiseret mig i stofområderne natur, klima, bæredygtighed, pædagogik og mental sundhed.

Kronik om en grundlæggende nytænkning af arbejdsmarkedet – skrevet for Lene Kronborg, indehaver af Noble Life, maj 2022 – bragt i Jyllands-Posten.
Debatindlæg om at afskaffe seniorpolitikken og lukke lyset ind, skrevet for Lene Kronborg, indehaver af Noble Life, maj 2022 – bragt i NORDJYSKE Stiftstidende.
Livejournalistisk samtale: Psykiatriske diagnoser definerer ikke, hvem vi er - med Freja Sangild Boysen og Peter Lund Madsen i Socialt Indbliks telt på Folkemødet 2024.
Livejournalistik: Psykiatriske diagnoser definerer ikke, hvem vi er – samtale med direktør og grundlægger af SocialSpace Freja Sangild Boysen og speciallæge i psykiatri Peter Lund Madsen i Socialt Indbliks telt på Folkemødet 2024.
Livejournalistik: Samtale med Anna Juul på Folkemødet 2023: "Det er livsnødvendigt at kunne se og beskrive absurditeterne, jeg har mødt i psykiatrien"
Livejournalistik: Samtale med Anna Juul på Folkemødet 2023: “Det er livsnødvendigt at kunne se og beskrive absurditeterne, jeg har mødt i psykiatrien”
Moderator ved Folketingsvalget
Moderator ved folketingsvalg.