Hestekød forklædt som okse. Halal-mærket salami med svinekød og kyllinge-filetter fyldt med vand. Fødevareproducenter får sværere ved at lokke camouflerede råvarer ned i din indkøbskurv, hvis nye applikationer, der giver forbrugerne mulighed for at scanne sig til viden om fødevarernes præcise indhold, slår igennem.
Magasinet TÆNK, juli 2013
Af Anne Anthon Andersen og Marie Bille
Overvejer du engang imellem, hvad indholdet i plastikbakken med hakket kød eller kartonen med mælk egentlig består i? Og hvordan det er blevet til?
Med en ny applikation med navnet Foodtag kan du scanne dig til viden om både varens helt præcise indhold, om de miljømæssige og dyreetiske aftryk produktionen har sat – viden om hvordan dyret har levet, eller hvor meget frugten eller grøntsagerne er blevet sprøjtet. Mens allergikere kan scanne sig til viden om indhold af eventuelle tilsætningsstoffer eller spor af fødevarer, de er intolerante overfor.
”Jeg er ikke i tvivl om, at denne måde at kommunikere fødevarernes egenskaber på vil vinde indpas og få skelsættende betydning for vores måde at forbruge og producere på i fremtiden”, siger lektor ved Foodscape, Innovation og Netværk på Aalborg Universitet, Thorkild Nielsen, der netop er ved at lægge sidste hånd på evalueringen af forsøget med applikationen Foodtag, som siden december har været tilgængelig for alle.
Både på DTU og Aalborg Universitet har han arbejdet med teknologiske forsøg på at øge forbrugernes fødevaresikkerhed de sidste 15 år og vurderer, at både behovet og interessen er massiv.
”I dag spiser vi jo i blinde. Forbrugerne ved ofte hverken, hvad det er, de spiser, eller hvor det kommer fra. Med det her som værktøj kan forbrugerne ret direkte påvirke virksomhederne til at øge kvaliteten af deres produkter og åbenheden omkring, hvordan de bliver til”, lyder vurderingen fra Thorkild Nielsen.
Kan ikke tvinge
Bag applikationen står direktør for Foodtag, Hardy Jensen, som præsenterede den på en nyligt afholdt konference om netop sporbarhed og fødevaresikkerhed på IT-Universitetet i København.
”Det er vores mission, at Foodtag bliver et nødvendigt redskab, når vi køber fødevarer”, siger Hardy Jensen, som har høje forventninger til udbredelsen af den nye applikation. Hans mål er, at 30 virksomheder inden nytår har tilmeldt sig.
”Herefter er det min overbevisning, at interessen eksploderer. Det er klart, at det til at starte med er first movers, der melder sig. Så er der alle dem, der har lurpasset. Når først de første er med, vil forbrugerne begynde at tænke; hvorfor er der ikke Foodtag på denne vare”.
Men hvordan sikrer I, at det ikke bliver en ren reklamesøjle, som alene producenter med styr på sagerne og en god historie, er med i?
”Det er da klart, at der vil være virksomheder, som ikke vil være med, fordi de ikke føler, at de kan levere relevante oplysninger, der vil passe i vores system. Jeg kan jo ikke tvinge dem. Så skal der komme et politisk indgreb. Men jo flere der kommer med, jo flere vil føle sig tilskyndet til at følge trop for at være med i konkurrencen”, siger Hardy Jensen.
Forbrugere efterspørger viden
På Institut for Fremtidsforskning vurderer Jeffrey Scott Saunders, at applikationer som Foodtag vil vinde bredt indpas og få markant betydning for vores forbrug de kommende år.
”Det passer godt ind i udviklingen af, at forbrugere gerne vil kunne spore deres fødevarer og den convenience-bølge, vi oplever i disse år. Applikationer som Foodtag forsøger at skabe en form for kontrol, som forbrugerne efterspørger. Og så er der opstået en stærk bevægelse af folk, der ønsker at købe lokalt. Mange går meget op i viden og fortællingerne om de produkter, de køber”, siger han.
Ifølge Jeffrey Scott Saunders er sporbarhedsapplikationer som Foodtag blot de første i en række langt mere avancerede forbruger-applikationer.
”Det er kun første skridt. Næste skridt er anbefalinger af, hvilken mad du har brug for alt efter, hvordan du har det kropsligt og følelsesmæssigt på baggrund af målinger fra overvågningsudstyr, der måler sved og blodtryk osv.”, siger han. ”Dem vil vi se i løbet af de næste årtier”.