Du har egentlig fornemmet det længe. En trykken for brystet, susen for ørerne – mentalt blæsevejr gennem kroppen. Det er sværere at huske, præcis hvad det var, du skulle. At samle tankerne om den opgave, du er ved at løse. Til gengæld dukker alle mulige andre tanker op. Den yngste mangler vinterstøvler. Beskederne du skal huske at besvare på Forældreintra, en gymnastikpose der skal med i morgen. Indkøbslisten, madpapir og natbleer. Vinterdæk. Den slags.
Påmindelserne om nødvendigheden af at koble af og samle fornyet energi rykker nærmere. Du ved godt, at det vil være en god investering at gøre det. Tage en fridag – eller bare en time. Sætte dig med den bog, du længe har ville læse. Du ved, at du vil være mere klar i hovedet efterfølgende. Bedre til at få opgaverne fra hånden. Men du har bare ikke tid. Sådan føles det i hvert fald. Du har alt for travlt til at tage den pause.
Kroppen siger stop
Måske kender du følelsen? Måske har du allerede forsøgt dig med gode råd til at ‘logge ud’. Måske er det gået ok en tid, hvorefter du igen har ladet dig opsluge af det hverdagsmarathon, det kan være at turnere familie, karriere og hverdagspraktik?
– Kunstpausen som mennesket i særlig grad mestrer. Det kunstige i at standse op i de forløb, som livet er inddelt i. Evnen til at standse op er det, der gør, at mennesket mere end noget andet væsen kan stille noget op med sig selv. Mennesket må finde på noget. Dets mangefoldige evner vokser ud af kunstpausen
Kasper Lysemose, filosof ved Aarhus Universitet
Oftest er det, når vi har for travlt, at det er sværest at prioritere pauserne. Men det er også der, vi har allermest brug for dem. Mange erkender det først, når det er for sent. Den morgen de pludselig ikke kan rejse sig fra sengen. Øjeblikket hvor kroppen tvinger pausen frem. Om du vil det eller ej. På et tidspunkt siger den stop.
Selv har jeg oplevet de psykosomatiske tegn; søvnløse nætter på en bund af manisk sitren. Trykken for ørerne. Besvimelserne efter pulsens drastiske dyk. Faldet. Hvordan cocktailen af børn, karriere, kærlighed og trang til at leve livet i femte gear har slået mig i gulvet. Bogstaveligt talt.
Sådan får pauserne tid
Samtidig er det børnene, familieprojektet og arbejdet som selvstændig, der har tvunget prioriteringen af pauserne frem. Gjort dem uomgængelige. Fordi det ganske enkelt ikke kan lykkes at leve det liv, vi lever, præstere så heftigt og drive både familie, husbyggeri og arbejdsliv uden dem, pauserne.
Ærindet med dette indlæg er at minde dig om at prioritere pausen, før det er for sent. At levere argumenter til at overbevise både dig selv og dine omgivelser om, at pauserne er nødvendige – og indgang til de præstationer, der følger efter – magneter for kreativitet. Og at levere inspiration til, hvordan du holder fast i dine intermezzi i et tæt program.
“Ordet pause kommer af det græske pausis, som betyder standsning – at standse op – holde inde. Evnen til at holde pause er også forudsætningen for at kunne begynde. Pausens tanker er derfor en aktivitet – en nødvendig tøven for at kunne fortsætte livet”…
Pauserne sætter mennesket fri
Sådan begynder radioindslaget ‘Begynd på en pause’ i programrækken Eksistens den 5. juli. Programmet udfolder begrebet pause og sætter ord på, hvorfor kroppen og sindet har brug for pauser, hvor man ikke honorerer krav, som andre stiller. Særligt i en tid hvor vi bestandigt fylder vores vågne timer med målrettet aktivitet.
Livet er bygget op om omkring pauser. Aktivitet, hvile – vågentid og søvn. Naturlige pauser. Mennesket er et pausevæsen, som er afhængigt af pauser i livet, men også fra livet, forklarer filosof ved Aarhus Universitet Karsten Lysemose. Det er pauserne, der gør mennesket i stand til at udvikle sig frit og opfinde sig selv, vurderer han.
– Kunstpausen som mennesket i særlig grad mestrer. Det kunstige i at standse op i de forløb, som livet er inddelt i. Evnen til at standse op er det, der gør, at mennesket mere end noget andet væsen kan stille noget op med sig selv. Mennesket må finde på noget. Dets mangefoldige evner vokser ud af kunstpausen, forklarer Kasper Lysemose.
Snup en pause i kapitelform
Vi indretter i stigende grad hvert et sekund af tiden, fra vi står op om morgenen, til vi år i seng, med at honorere et opslidende krav om målrettethed. Det gør pauserne måske vigtigere end nogensinde, argumenterer direktør for Aarhus Universitetsforlag Carsten Fenger-Grøndahl i programmet.
Det er blandt andet baggrunden for, at forlaget har valgt at udgive bogserien Tænkepauser. En serie hvor topforskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden om forskellige emner som frihed, netværk og tillid i kapitler, der skal levere læsning til meningsfulde pauser i hverdagen. Som Carsten Fenger-Grøndahl siger i programmet.
– Pausen er en tilstand, hvor man beslutter sig for at stoppe op og investere mental energi i en aktivitet, som ikke skal opfylde andres behov eller krav om at levere.
Stærke pauser:
- Et af de vigtigste råd, jeg har fået om pauser, fik jeg af en veninde, da jeg netop var blevet mor. Hun sagde: Det bedste råd jeg kan give dig om moderskabet er: start med at holde pausen, før du kaster dig over alle dagens opgaver. Hun vidste godt, at jeg (som garanteret mange andre) ellers altid havde lagt pausen ind som en art belønning, når opgaverne på to do listen var krydset af. Den rutine har været GULD. Hermed givet videre.
- Forsøg så vidt muligt at komme ud i naturen – eller bare ud i den friske luft. Når du kombinerer din pause med frisk luft, vind, lys og sol, henter du stadig en masse d-vitamin, som vi danskere får alt for lidt af – særligt i vintermånederne, hvor de fleste befinder sig alt for meget indendørs bag skærme.
- Hold fem-ti minutters pause i hvert fald et par gange i løbet af arbejdsdagen, når du er på job. Gå ud og hent en kop kaffe og dvæl et øjeblik ved situationen. Tag en snak med en kollega. Det er lettere at lade tankerne få fred i samtale med andre.
- Gør det til en vane at gå en aftentur, når du er færdig med dagens arbejdsopgaver. På den måde skaber du en overgang mellem arbejde og fritid, dag og aften, som gør det lettere for kroppen og tankerne at omstille sig på at slappe af.
- Find et sted i hjemmet, som du vier til pauser. Det kan være et rum eller bare en stol, hvor du sidder godt og kan samle tankerne om andet end arbejdsopgaver, mailbox og sociale medier.
- Øremærk en aften om ugen til at tage ud og lave noget rart og afslappende væk fra hjemmet uden unger. Det kan være hvad som helst, du slapper af ved, og som ikke indebære præstation, men ren opladning.
