For Christina Dolleris har der aldrig været tvivl. Hun hører til under træernes kroner, med muld under fodsåler og bark mellem fingre. Om det er ventende i skovbrynet med geværet hvilende på armen eller på opgave for at tjekke træernes tilstand. Hendes mission er at give mennesker mere af den natur, hun selv er så afhængig af.
Natur&Miljø, juni 2016
Af Anne Anthon Andersen
Sengen er placeret under vinduet. Herfra ser man direkte op i trækroner og åben himmel. Det er træernes grene, der hver morgen møder Christina Dolleris som det første, når lyset og skovens knitrende kalden vækker hende.
”Skoven og træerne åbner en dør til ro og fokus på nuet, en slags meditation, som jeg tror, at vi alle søger. Men for mig har der aldrig været noget valg. Jeg trækker ligesom vejret lettere omgivet af natur og træer”, forklarer 20-årige Christina Dolleris.
Vi har taget plads i det lille fælleskøkken i midten af hytten, som hun deler med tre af sine medstuderende. Her har hun boet, siden hun startede på Skovskolen i det nordsjællandske Nødebo for at læse til Have- og Parkingeniør for halvandet år siden.
Drømmen er at give folk i byen adgang til mere af den natur, der er så afgørende for hende selv.
Og der er god brug for at uddanne naturelskere som hende i at skabe natur mellem asfalt og huse og sikre det grønne i byen de bedste betingelser. For stadigt mere forskning viser, at naturen helbreder og forebygger, har en positiv effekt på angst, stress og depression og i det hele taget gør os gladere, som Natur&Miljø beskrev det i temaet Naturglæde i marts. Mens en større tysk undersøgelse offentliggjort i Ecological Economics har dokumenteret, at adgang til natur øger livskvaliteten markant, og en landsdækkende undersøgelse fra Nordea-fonden har vist, at danske byboere ønsker sig flere træer og mere natur. For 80 procent af de adspurgte er grønne områder vigtigere end caféliv.
Iklædt skovens ro
Det er, som omfavner skoven den sorte træhytte og rækkerne af hytter, hvor skovskolens studerende bor. Mellem dem er et bålsted, hvor de samles omkring gløderne, når vejret er til det, og et stenkast til venstre ligger en robust bjælkehytte, som huser den populære fredagsbar. Højt oppe i stammerne et godt stykke ude i skovlandskabet lyser to skikkelser iklædt hjelme og orange veste op. ”Det er skovarbejderne, der er ved at lære at klatre”, forklarer hun.
Christina Dolleris er vokset op i den lille midtfynske by Ryslinge med sin familie. Barndomshjemmet ligger nær skovbrynet med Ravnholt Skov i baghaven. Blandt hendes mest lysende barndomsminder er adskillige timers havearbejde med farmoderen, som var gartner. Det var der i græsset, mens hun hjalp med at samle ukrudt og flytte grene, tryllebundet af farmoderens evner for at få planter til at gro, at hendes interesse for træer, blomster og stauder spirrede. På cykelturene under alleen af kæmpekastanjer, når de stod som blomstrende porte gennem skoven, følte hun sig flyvende. Og hvis dagen havde været udfordrende, gik rideturene på hesten Cognac ud af folden og ind mellem træerne med skoven som bagtæppe.
”Det var ligesom det eneste rigtige – et instinkt jeg havde. Det åbnede en dyb ro i mig. Det er noget, naturen kan”, siger hun og nikker mod den skovbund, der forår og sommer kalder hende og flere af hendes medstuderende til sig.
”Så sidder vi der med vores computere i løv og mos og fordyber os i det, vi nu skal. Det er lidt som at iføre sig skovens dybe ro”.
Jagt er også naturbeskyttelse
Christina Dolleris stryger nænsomt håndfladen nedover træets stamme. ”Det er en Frynseeg – det nye populære parktræ”, siger hun, mens hun fortsætter sin undersøgelse af træet. ”Åh åh; her er et grensår”. Hun peger op på et cirkelformet hul i barken på en gren faretruende tæt på hovedstammen. Grensår kan gøre træer udsatte overfor svampeangreb og er derfor blandt de forhold, Christina Dolleris og hendes medstuderende lærer at forholde sig til, forklarer hun, mens vi bevæger os fra træ til træ blandt en klynge lave gulstenshuse i boligkvarteret Nødebo Have. I dag står der træregistrering på skoleskemaet.
”Hvis vi vil skabe mere og bedre natur for folk i byen, er det helt afgørende, at vi ved, hvordan vi skal passe på træerne, og hvordan vi sikrer dem mod truende vejsalt, påkørselsskader, udtørring og forurening”, forklarer hun.
Vi bevæger os tilbage til skoven. Støvregnen renser luften, får duften af skovbund til at rejse sig. Det er også med skovbunden som beroligende grund, at Christina Dolleris glæder sig til at kunne sætte sig på hug med en riffel, når hun om få uger får sit jagttegn. Som en skulptur i et med skovens stilhed. Afventende og uden andet mål for øje end at indstille sanserne på naturen og dyrene, der er nødvendige for skoven, men også skal reguleres for at skabe balance. Mange har jagttegn, allerede før de starter på skolen. De, som ikke har, vælger ofte at tage det i løbet af uddannelsen, fortæller hun.
”At tage på jagt er også at passe på naturen. Man lærer en masse om dyrevildt, og så er det for mig vigtigt selv at kunne skaffe mad på bordet og vide, at dyrene, jeg tager med hjem fra jagten, har levet et sundt liv i naturen”. Det er kun, når det er nødvendigt, at hun bevæger sig væk fra skoven og ind til en større by. 90 procent af tiden bruger hun på skolen og i skoven omkring den.
Faldne træer skaber liv
Der er et sted i skoven, der dagligt kalder på hende, fordi det siger noget om træernes fascinerende natur. Disen står som et slør over Esrum Sø og ind langs bredden af skrånende skovbund. Mellem træerne ligger en hel del stammer. Tilfældigt spredt på kryds og tværs, som et spil mikado efterladt hvor de faldt under stormes sug gennem skoven.
”Det er vigtigt for skoven at lade naturen gå sin gang. Det økologiske kredsløb kræver, at vi lader nogle af de faldne træer ligge i stedet for at rydde op og udnytte stammerne til produktion. Her bliver de til nye levesteder for larver, biller og andre dyr, som er afgørende for livet i skoven”, forklarer hun. Så er vi fremme ved Dronningens Bøge. Fire kæmpebøge rejser sig højt mod himlen, hvor en badebro løber ud over vandet fra søens bred. Historien om dem siger, at de blev plantet samtidig med anlægningen af slotsalléen i Fredensborg Slotspark, som netop kan anes på den anden side af søen. Det vil sige tilbage i 1700-tallet for flere hundrede år siden, forklarer Christina Dolleris, som hun læner sig ind mod den bøg, der er mest medtaget. Krone og blade er gået ud, og insekter har taget bo i den udhulede stamme, der udgør et af naturens selvskabte insekthoteller.
”Det er fuldstændig fantastisk, at træer kan blive så gamle og stå det samme sted så mange år. Deres evne til at overleve og heale sig selv er overvældende. Tænk hvis, de kunne tale. Tænk alle de historier, de kunne fortælle os”, siger hun.
Serien ’Styrket af naturen’:
Vi taler ofte om, at vi mennesker skal passe på naturen. Men ofte er det naturen, der passer på os. Forskning viser, at naturen helbreder menneskelige sygdomme, har en positiv effekt på angst, stress og depression og i det hele taget gør os gladere. Med temaet ’Styrket af naturen’ bringer Natur&Miljø en række artikler om mennesker, der på forskellig vis henter ro, overskud og styrke i naturen.