Bæredygtigt forbrug, genanvendelse og en søgen tilbage til et enklere og mere nærværende liv er blevet populært. Det er politisk korrekt at tænke cirkulær økonomi og gøre sig genbrugstanker. Men der er langt mere end klimavenlighed og grøn samvittighed at vinde ved at tænke kreativt forbrug. Du kan skabe et rigere familieliv og hente guld, tid og glemte ressourcer ved at upcycle dig til nyt.
Juni 2016,
Anne Anthon Andersen
Det startede med en omfattende oprydning på loftet under støvede tagspær en kold januardag på Amager. Vi havde købt Æblehuset, vi skulle flytte om et par måneder, og vi var nødt til at skille os af med en god del af de møbler, ting, tøj og andet udstyr, vi havde skrabet sammen over de 13 år, vi nåede at bo med udsigt over Amagerbrogade og Kløvermarken.
Der var meget. Rigtigt meget. Og det var med lige dele nostalgi og forundring, vi læssede den ene kassevogn efter den anden og trillede mod genbrugsstationen. Hvordan i alverden var det lykkedes os at skaffe så mange ting? Og hvorfor var de ikke langt tidligere gået videre i systemet – fået nyt liv hos andre, der kunne bruge dem, når vi nu med al tydelighed ikke havde hverken brugt eller savnet langt de fleste af dem i så mange år.
Vi vil leve med færre ting
Da vi havde tømt loftrummet, fik lejligheden samme tur, så kælderrummet. Vi gik benhårdt frem efter princippet: Har vi ikke brugt denne genstand inden for det seneste år, kommer den ikke med ombord på flyttelæsset, men får nyt liv et andet sted.
Hver gang vi havde afleveret et læs til genbrugsbutikken, antikvaren, Mødrehjælpen eller genbrugsstationen, løb en følelse af frihed gennem kroppen, en art lettelse over at være sluppet fri af alle de ting, vi ikke brugte. Følelsen af at have sikret sig en lettere bagage videre i livet, og at vores ting nu ville blive taget i brug af andre, måske bringe glæde andetsteds.
Den følelse var stærk og så gennemgribende, at vi besluttede, at starten på vores nye liv i Æblehuset skulle være en start på et liv med færre ting. Dels som et praktisk hensyn. I vores nye hjem ville vil hverken have kælder eller loftrum. Men langt vigtigere: vi ønskede at blive endnu bedre til at optimere vores ressourcer, bruge færre penge på ting, vi egentlig ikke havde behov for og blive bedre til at genanvende og ombygge frem for at smide ud og købe nyt. Derfor lovede vi os selv og hinanden, at vi i vores nye liv på landet ville 1) købe færre ting og kun dem, vi havde brug for, fordi de havde en funktion, som var nødvendig, og som vi ikke kunne etablere eller skabe af genstande, vi allerede ejede. 2) lade en ting gå videre i kredsløbet ved at forære den væk til venner, velgørende formål eller genbrugsstationen for hver ting, vi anskaffede os ud fra princippet en ting ind, en ting ud.
Børn ser muligheder før grænser
Følelsen vækkede minder til dengang, vi boede i Californien. Da vi rejste derover, havde vi ikke andet end hver vores backpack på ryggen. Vi lejede os ind i et hus, anskaffede os en gammel bil, fordi det var nødvendigt, men ellers ingen ting. Vi etablerede en hverdag, gik på arbejde hver dag, købte ind, lavede mad osv. Når vi alligevel følte os friere og lettere end nogensinde før, tror jeg i høj grad, at det skyldtes fraværet af unødvendige ting. Den frihed, der gemmer sig i ikke at skulle forholde sig til andet end nu og her.
Der findes et begreb for det, vi ønsker at leve efter, hvad angår et mere bevidst forbrug af materialitet – man taler om downsizing, som dækker over en livsstil, hvor man forsøger at leve et mere simpelt liv med færre ting og alene dem, der for alvor skaber værdi. Og der findes et et begreb for en metode, man kan bruge i bestræbelsen på at forbruge færre ting, spare miljøet for unødvendige ressourcer i afskaffelsen af affald, produktionen af nye forbrugsgoder; det kaldes upcycling og er for alvor kommet på dagsordenen – både som et modeord, som virksomheder, organisationer og stat smider ind i deres kommunikation og forsøg på at brande sig selv som miljøbevidste aktører, men også som et ganske konkret og tilgængeligt redskab, som kan hjælpe os alle til hver især at være med til at optimere både egne og vores alle sammens ressourcer. Upcycling dækker over, hvad man også kan kalde kreativt genbrug. Det at transformere biprodukter, affaldsmaterialer eller ting, man ikke (længere) tilskriver værdi til nye produkter af bedre kvalitet med fornyet værdi og dermed spare ressourcerne, det ville kræve at smide ud for at skabe nyt fra bunden.
At forsøge at genbruge er ikke alene godt for miljøet og samvittigheden, men ligeså meget en kreativ udfordring, man kan blive ganske grebet af at dyrke, når først man er kommet i gang. Og så er det sjovt at indvie sine børn i projekterne og lade dem være med til at puste nyt liv i gamle ting og sager, inspirere dem til at tænke upcycling før udsmidning som en helt naturlig og indlysende overvejelse. Men også lade sig inspirere af dem. Børns idéer er guld værd. De fleste børn ser muligheder før grænser, fordi fantasien stadig løber fuldstændigt frit og endnu ufortyndet af de normer og forestillinger, konventioner og erfaringer, som tiden og erfaringerne med, hvordan de fleste gør tingene, efterlader dem med. Normalitetens snærende bånd. Hos os er upcycling blevet et af vores rum for fællesskabet, frirum som giver mening hele vejen rundt.
10 idéer til hvordan man kan komme i gang med at upcycle på hjemmefronten
1. Gør det til en vane at tænke kreativt, før du køber nyt. Har jeg noget, jeg kan ombygge eller bruge som udgangspunkt for den nye ting, jeg ønsker mig? Fx har vi, når vi har manglet lamper, fundet gamle modeller, enten hos marskandiser eller i en container. At de havde ridser i lakken og måske en farve, vi ikke kunne lide, betyder ikke så meget. En omgang sandblæsning og en ny ledning, som i det her tilfælde en stærk gul farve, gav den et helt nyt udtryk. Rispapirlampen fra IKEA kan også gøres langt mere spændende og unik dekoreret med smukt gammelt papir fra et nodehæfte – som den her, der hænger i vores stue.
2. Smid ikke brædder eller andet byggeaffald ud med det samme. Det kan garanteret bruges til andre projekter. Her på matriklen er en del gamle gulvbrædder, hegn og andet fra vores gamle værksted blevet til nye tomatkasser og højbede. Mens gamle armeringsjern er blevet til klatrevæg for ærteplanter.
3. Giv smukke hverdagsting til kunst. Hvorfor ikke udsmykke dit hjem med smukke hverdagsting, som du måske ikke bruger til deres oprindelige formål længere. Det her halstørklæde har udsmykket vores entre i mange år og giver altid anledning til spørgsmål fra nye bekendt, som ikke kender historien bag. Endnu en værdi i at genanvende : det tilfører dine nyskabelser en god og unik historie.
4. Brug de gamle cykelslanger igen. Fx til at sy en slidstærk taske, pung eller vaskebalje. Kun fantasien sætter grænser.
5. Gem de gamle indkøbsposer i stofkvalitet og sy fx bløde urtepotter til dine planter. De fylder mindre, kræver ikke frostfri opbevaring inden døre om vinteren og fylder i det hele taget ikke mere, end at de kan foldes sammen og opbevares i en skuffe.
6. Sy din oversize t-shirt om til et indkøbsnet eller dugen med huller, den smukke bluse, som er blevet for lille om til et pudebetræk. Dekorer evt. med smukke knapper fra tøj, der har fået andet liv (gem altid lynlåse, knapper og andet, der kan genanvendes).
7. Sæt hjul på en gammel ølkasse af træ. Vupti så har du en praktisk rullende kasse til opbevaring af børnenes legetøj eller andet. Du kan også hænge kasserne op på væggen og bruge dem som bogreol.
8. Skab en hængende have – til en udendørs mur i haven eller altanen. Der er ingen grund til at smide Europapallen ud eller lade den gå op i røg på bålet. Den kan meget let gøre til en dekorativ og pladsbesparende hængende have.
9. Gem korkpropperne og lave en måtte til badeværelset eller entreen af dem.
10. Skær hul i bunden af dine vinflasker, slib kanterne glatte og sæt en glødepære i fatning i. Så har du en smuk smuk lampe. De her lavede vi en masse af i anledningen af vores bryllup nummer to forrige år. De skabte hyggebelysning som lanterner i den lune sensommernat på en lang træterrasse.