Fællesskaber er ‘det nye sort’ – også på tværs af traditionelle faggrene i designbranchen. Designere og kommunikatører, håndværkere og strateger rykker tættere sammen både på sociale medier og i fællesskaber i den virkelige verden. Her bryder de de traditionelle grænser for både forretning og kreativitet.

Kommunikationen.dk, oktober 2013

Af Anne Anthon Andersen

Når designerduoen Hvass&Hannibal – Sofie Hannibal og Nan Na Hvass – tegner og udvikler kreative identiteter, arbejder de med meget mere end grafiske udtryk på tryk. Det kan være en farvestrålende kugle foldet af papir, som skal hænge og glimte i sollyset i en vintertrækrone og ende som pladecover til et af Turboweekends albums. Et kostume til musikeres optræden på scenen eller en høj award i avanceret glas- og træarbejde, der skal overrækkes til bæredygtighedskonferencen Sustainia. Alt sammen for at skabe en identitet i udtrykket, der rækker ud over det todimensionelle og ind i universer af autenticitet.
Universer der ikke sjældent kræver, at designerduoen teamer op med samarbejdspartnere inden for alt fra snedkere til kommunikations-strateger og glaskunstnere – fleksible arbejdsfællesskaber der hele tiden former og omformer sig omkring den aktuelle opgave, og som efterlader sig en lang hale af hashtags på Facebook, Twitter og på nettet i det hele taget.
Og de er langt fra alene. Det er blevet en solid trend i tiden at danne stærke arbejdskollektiver på tværs af fag, som skaber merværdi for både hver enkelt virksomhed, den kreative arbejdsproces og det endelige udtryk, forklarer Lasse Schuleit, medstifter og direktør for det community-drevne kontorhotel LYNfabrikken i Århus.
Det er blevet en solid trend at danne arbejdskollektiver på tværs af fag, som skaber merværdi for både virksomhed, den kreative arbejdsproces og det endelige udtryk
“Da vi startede for 10 år siden var fællesskaber oftest fagfællesskaber. En række journalister, fotografer eller grafikere, der valgte at samles i fagforeningstankens ånd. I dag er det blevet en måde at krydse kreative faggrænser på, fordi vi ved, at netværk og synlighed er blevet så afgørende”, siger Lasse Schuleit.

Fællesskab som identitet
Det er netop derfor, at LYNfabrikken ikke kun er en bygning med kontorer, men et fællesskab, som står for arrangementer og seminarer som We Love Graphic Design og i øvrigt driver cafe for at invitere folk inden for.
“På den måde bliver arbejdsfællesskabet et navn, folk støder på hele tiden, fordi det i sig selv får en identitet, og det er afgørende for både det kreative og forretningsmæssige afkast”, siger Lasse Schuleit.
Folkene bag LYNfabrikken havde fra start et mål om at sammensætte et kontorfællesskab, som kunne inspirere hinanden på tværs af fag. Nøglen viste sig at være enkel: at lade folk mødes, lære hinanden at kende og på den måde åbne op for på en gang uformelle og pålidelige aftaler.
Og det er ikke kun lynfabrikken, der fører fagligheder sammen. Også kontorhotellet Soho på Flæsketorvet i København huser små virksomheder inden for faggrene som design, film, kommunikation, marketing, kunst, foto, it, gastronomi etc.

No bullshit-tankegang
“Vi har set mange forretninger ændre sig helt vildt.  Pludselig kan de løse helt nye og andre typer af opgaver, fordi de har indgået en social pagt, som fungerer som en solid og pålidelig grund under et udbytterigt arbejdsfællesskab”, forklarer Lasse Schuleit, der oplever, at fællesskaberne skaber flere nuancer i løsningen af opgaver og en sikkerhed for, at det er den mest kompetente person, der løfter den enkelte delopgave.
Alle er interesserede i at levere deres bedste, fordi det er deres egen virksomhed, person og navn, de investerer i det. Det er en ’no bullshit’-tankegang.
“Du får en særkompetence og ikke bare den, der er i nærheden. Alle er interesserede i at levere deres bedste, fordi det er deres egen virksomhed, person og navn, de investerer i det. Det er en ’no bullshit’-tankegang”.

Unikke kompetencer
Det er netop jagten på de helt rigtige kompetencer, der ofte får Hvass&Hannibal til at gå på jagt på tværs af faggrænser, når de skal løfte en opgave.
“Nogle gange er det et spørgsmål om teknik og programmering – den slags tekniske detaljer hvor vi simpelthen ikke ved nok selv”, forklarer Nan Na Hvass.
Eller det kan være et detaljeret stykke træ- og glasarbejde, som kræver samarbejde med en snedker og glaskunstnere.
Hun peger på skærmen på skrivebordet og klikker et billede af en award, som designerduoen har tegnet til bæredygtighedsseminaret Sustania, frem. Mens toppen består af farvestribet glaskunst, er foden et hjemmevant udført træarbejde, der tydeligvis er kælet for af en snedker.
“Selvfølgelig skulle vi bruge bæredygtige materialer til en bæredygtighedsaward. Derfor blev den lavet af rest-træ og genbrugt vinduesglas. Og fordi vi gerne ville arbejde med træ og glas, var det naturligt at trække en dygtig snedker og glaskunstnere med på banen”, forklarer Sofie Hannibal.
Vi tror på fællesskabet
De nye stærke arbejdsfællesskaber vinder ikke alene på hinandens kompetencer. Også troværdigheden ryger i vejret på fællesskabskontoen. For fællesskabet signalerer autenticitet, mener kommunikationsstrateg og stifter af bureauet KLAR Kommunikation, Lise Vestergård.
Vi stiller krav til vores brands om, at værdierne skal hænge sammen og skabe en større oplevelse
“Fordi vi går mere og mere fragmentarisk til verden, er vant til at klikke os lynhurtigt rundt mellem kanaler, skærmbilleder og fysiske steder, har vi i stigende grad brug for en sammenhæng. Vi stiller krav til vores brands om, at værdierne skal hænge sammen og skabe en større oplevelse”, siger hun.

Styrker synlighed
Og der er noget, der tyder på, at det rykker – også i forhold til synlighed at finde sammen i skabelsen af designs og universer fra idéfase til eksekvering. Hos Hvass&Hannibal i studiet på Prinsesse Maries Alle har det kastet mere end kreative løsninger af sig. Flere gange har de to designere høstet synlighed, så nye kunder har troet, at de var et større bureau.
“Fx var der en mand fra et illustrationsagentur, der ringede for nylig. Han ville høre, om vi havde brug for illustratorer. I så fald ville han formidle kontakt”, siger Nan Na Hvass, som måtte takke nej og forklare, at de altså ”bare” er de to, og at de laver alt det illustrative arbejde selv.