Hele året rundt løber børn og unge på opdagelse med kort og kompas i landets skove. Orienteringsløb handler om meget mere end at løbe. Det træner koncentration og viljestyrke og giver mod på at udforske naturen.
Natur&Miljø marts 2018,
Af Anne Anthon Andersen
Skyerne lukker sig som et låg over træernes nøgne kroner, og regnvandet driver fra tagskægget af naturskolen i Boserup Skov. Her mødes børn og unge hver lørdag kl. 13 for at løbe orienteringsløb. De fleste er medlemmer er Roskilde Orienteringsklub. Men lørdagsløbene er for alle.
”I skoven har vi den smukkeste sportsplads, og orienteringsløb går ud på at opleve så mange terræner som muligt”, siger ungdomstræner John Tripax og sætter løbet i gang.
13-årige Liva Heydorn Andersen og Amalie Grue Sørensen stryger afsted.
Sålerne synker dybt i den mudrede skovbund, og hvert skridt kræver koncentration. De kigger på kortet. ”Det må være her”, siger Amalie, før de forlader stien og dykker ned af en skråning.
”Som orienteringsløber kommer man meget dybere ind i skoven. Der er bare mere spændende end på stierne.”, konstaterer Liva, mens fødderne rutineret finder fodfæste mellem rødder og stubbe under tæppet af sumpet løv. Fremme ved vandhullet fra kortet stempler de hurtigt første post og fortsætter som i én bevægelse.
8-årige Philip Sejer løber med ’lang skygge’ – dvs. med en voksen løber bag sig som en form for backup. Han har løbet orienteringsløb i to år og er ved at være sikker i kortlæsning. ”Vi bytter som regel børn, så går der mindre familiefnidder i den”, forklarer Mads Svendsen, som løber ”skygge”.
”Her er godt nok meget mudder. Det kan jeg ikke så godt lide”, indvender Philip, som han forcerer en stejl stigning. ”Men op af bakke, ned af bakke. Se; det elsker jeg!”, synger han på næste nedstigning, hvor fjordens indløb møder skovbrynet. Stilhed. Vandets sagte skvulp mod sandstrand.
Sejt at vise vej
Philip standser ved en korsvej. Han ser på kortet, på stierne, så på kortet igen. Mads hjælper med at finde Nord, før Philip tager en hurtig beslutning og sætter afsted. ”Ok, denne gang kontrollerer jeg ikke”, konstaterer Mads og sætter efter. Han begyndte at løbe orienteringsløb med sin datter for fire år siden.
”Vi blev hurtigt bidt af det. I maj nyder vi tæppet af anemoner. Når kronhjortene er i brunst, laver vi en konkurrence om, hvem der dufter dem først. I skoven har man meget andet at tænke på end at løbe. Det er rart”, forklarer han, da vi rammer den lige skovvej. Philip sætter i spurt mod mål.
”Jeg har det virkelig godt i kroppen, selv om jeg fryser lidt. Nu glæder jeg mig til at komme hjem og få et fodbad”, siger han, da vi er tilbage på gårdspladsen. Liva og Amalie er også nået i mål. De smiler og snakker om konkurrenceløbet i morgen. De har lært meget af at løbe orienteringsløb, er de enige om. Om bevoksningskranse, kortlæsning og om at finde vej i mørke. ”Når man er på udflugt med klassen, er det altså lidt sejt at være den, der kan vise vej”, mener Amalie.
Selv de yngste børn på holdet lærer hurtigt at bruge kort og kompas, forklarer John Tripax, der har løbet orienteringsløb med børn og unge i over 20 år.
”Det er en gave at slippe frygten for at fare vild. Børn lærer det hurtigt. Det gør dem trygge ved naturen og giver dem lyst til at udforske den”, siger han.
Sådan kommer du i gang:
Orienteringsløb er en idrætsgren for alle. Det gælder om at fine en række poster i en skov, en park eller et byområde ved hjælp af kort og kompas. Du skal bare have et par gode sko og praktisk løbetøj på. Der findes orienteringsklubber i hele Danmark. Find din klub på www.do-f.dk.
Ud i naturen:
”Det er let at se, hvad det gør ved børn at løbe orienteringsløb: De er jo et stort smil, når de kommer hjem.
Orienteringsløb lokker børn ud af deres comfort-zone. Det giver en god pause fra indendørs aktiviteter, telefoner og I-pads. De fleste bliver så glade for det, at de ikke kan lade være. De kommer tættere på naturen, lærer at nyde den og bliver motiveret til at passe på den”. – John Tripax, ungdomstræner og formand for ungdomsudvalget, Roskilde Orienteringsklub.